Viser opslag med etiketten Julen 2018. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julen 2018. Vis alle opslag

lørdag den 29. december 2018

Bestnine 2018 - året der gik i ord og billeder i korte træk


MyBestnine2018 
.
Ja jeg undrede mig faktisk slet ikke over, at det her var nogle af mine mest likede billeder fra i år 2018 på min på Instagram @helenasolskin og der er no også derfor, det er de mindre jeg lige vælger at fremhæve her i dette indlæg Året der gik i korte træk i ord og billeder.

Først vil jeg bare lige sige tusind tak fordi netop du har valgt at følge mit lille kreative univers her på bloggen. Ikke mindst valgt at følge mit liv både privat, rent arbejdsmæssigt men også med de glædestunder og de ting, som for mig ikke just kan være allernemmest. 
Tak for alle jeres søde kommentar, hilsner, likes og ikke mindst jeres køb af mine ting her på siden. 
I er skønne hver og en ❤️

De billeder i særligt har synes godt om i det forgangne år, har bl.a. været:

De stunder især når solen er ved at gå ned både ved Den uendelige bro og ved Marselisborg lystbådhavn har I ligesom jeg nyt godt af her i Aarhus. 



Hvert år kommer det nok bag på nogle hvor smuk Rådhusparken ser ud, når hele dens græstæppe er dækket med de smukkeste krokusser 🌷🌷🌷og det syn har jeg haft glæden af hver dag til og fra arbejde  tilbage i marts og april.
Mine Knækcancer bodyer og T-shirt lavet til knækcancerugen var også en stor succes, så stor at jeg uden tvivl gentager successen næste år.

Mine workshop både hamaperler og i særdeleshed også julefletteworkshopsene har uden tvivl også været ret efterspurgt. Ja så meget, at der var rift om pladserne og jeg derfor måtte oprette ekstra hold på begge to. Mon ik jeg også skal gentage dette til næste år. 


Mine familie-illustrationer og Når to bliver til tre samt mine Farvel til vuggestue og dagplejeplakater har uden tvivl været mine bestsellers for i år og allerede nu er januar og februar 2019 booket ret godt op med bestillinger.


.

At blive 30 år kan jeg vidst heller ikke lyve fra var en af de store højdepunkter for i år, men hvis jeg selv skal sige det, så var det faktisk slet ikke så slemt.


Sidst men ikke mindst er det at være åben og ærlig omkring psykisk sygdom #minsårbarhed også en del af det at være mig, bære rundt med noget der ikke just er let, men noget jeg kæmper videre med og forhåbentlig kommer tættere på lyset i år 2019.


Tak for at netop du læste med her på bloggen det forgangne år og med disse ord vil jeg blot ønske jer alle et rigtig dejligt nytår

















onsdag den 26. december 2018

Årets juletræ 2018 - Nytårsgiveaway

 
Årets juletræ 🎄står stadig smukt og kønt dagene derpå.
Vi pyntede i år træet med både nyt og gammelt pynt og hjerter som min bror og jeg i tidernes morgen har flettet i børnehaven.

Klassiske julekugler i lilla farver 💜og juleklokker fra min mormors tid, så de igen kunne matche julebordet og julestjernen.

Vi kommer nok heller ikke uden om, at årets juletræ🎄 også var pyntet med nogle af mine egne flettede julefuglehjerter, ja min mor fik næsten og kun næsten pip og hun indrømmede faktisk i går, at hun syntes, at det gav et lille pift til træet med lidt anderledes julefugle-hjerter 🐦🐧🦉🦆🐤🐥

Hvad med jer hvordan har I pyntet jeres træ.
Nyt, gammelt, stilrent eller et miks af både børnenes hjemmelavede pynt og nutidens kugler.
 
Kunne I tænke jer at være friske på en lille NYTÅRS GIVEAWAY, så læs med nederst i indlægget.
 
I morgen venter hverdagen atter igen på Kvindemuseet, men det gør mig faktisk ikke så meget, for jeg elsker jo mit arbejde.
 






 


 

 
 
 
 
Imens jeg legede med min lille niece på juleaftensdag spottede vi lige den smukkeste solnedgang ude ved min mor og stedfar i Gammel Brabrand inden vi satte os til julebordet.
Så kunne det da ikke blive smukkere.


NYTÅRS GIVEAWAY
Jeg har atter fået lov til at udlove en af Lars Holmsted populære flettebøger nr. 3 og i den anledning vil jeg gerne forære en af mine skønne følgere den.
 
Det eneste du skal gøre er, at ligge en lille nytårs hilsen her på bloggen under kommentar evt. skrive dit nytårsforsæt for år 2019. Du kan desuden optimere dine vinderchancer ved også at deltage på min Facebookside Helenas kreative verden eller Instagram @helenasolskin
 
Held og lykke
 


 

 

tirsdag den 25. december 2018

Julebordet anno 2018 - DIY på bordkort



Årets julebord skal i da heller ikke snydes for her på bloggen
Jeg fik pyntet det sammen med min dejlige mor en hyggelig lille beskæftigelse vi gjorde os lillejuleaften.
I år havde jeg valgt farverne lilla, mørkegrøn og guld så de kunne matche årets julestjerne.
Bordet består i år af hjemmelavede små bordkort lavet i hamaperler med små motiver af stjerner, hjerter, rensdyr og juletræer som jeg har bundet rundt om glassene med lilla og guld bånd. Der er lagt en DIY længere nede i indlægget.

I midten havde jeg lagt gran med lilla små julekugler samt mine folede guld juletræer, som jeg lavede sidste år. I midten af bordet stod et stort guld juletræ, som min mor har valgt skal være en fast tradition at have stående på julebordet.
Rundt omkring på bordet var der desuden lagt små træstjerner ⭐️ hvor jeg har malet nogle af dem lilla 💜
Sidst men ikke mindst fine små foldede servietter af juletræer 🎄🎄🎄 som jeg netop har lagt en DIY op i min story på instagram I kan tjekke den ud lige her, hvis nogle af jer gerne vil prøve at lave dem. Som prikken over i’et var der på hver kuvert lagt en lille pyntestjerne på toppen af det foldede juletræ.

Alt i alt både et vellykket julebord og bedst af det hele en vellykket juleaften som blev holdt i år sammen med min dejlige mor, stedfar, bror, svigerinde, mine to niecer og svigerindes far.

Håber I lige så vel som jeg har haft en dejlig juleaften og hygget med de mennesker i holder af.








DIY på bordkort i hamaperler

Du skal bruge følgende til bordkort:
  • Midi hamaperleplade.
  • Farverne i midi guld og lilla
  • strygejern
  • bagepapir
  • guld og lilla bånd til ophæng
  • Papir til at skrive selve navnene på
  • Elefantsnot til at klistre bag på navneskiltene
Følg mønstrene som jeg har lagt ud nedenfor og stryg dem efterfølgende som tidligere beskrevet under denne DIY.
Når de er strøget og kølet af, bind da en guld eller lilla tråd i toppen af dit ophæng. Husk at binde dem fast, så dit ophæng hænger lige ellers kommer det til at se lidt sjovt ud.
Find nu noget pænt papir du synes navnene skal stå på. Skriv navn på papiret og klip det til i firkanter så de passer til dine ophæng.
Herefter skal der et lille stykke elefantsnot bag på papiret, så det kan klistres fast bag på dit hamaophæng.

Nu er dine bordkort klart il at indtage bordet evt. på dine glas.

Rigtig god fornøjelse.

Årets julegaveindpakning, de skulle jo også være lilla.


onsdag den 19. december 2018

Årets julestjerne anno 2018

Julestjernen anno 2018


Det er efterhånden gået hen og blevet en fast tradition igennem de sidste par år, at jeg hvert år får lavet en ny 3D julestjerne i nye farvekombinationer og i år var ingen undtagelse.

Ligesom de sidste par år har jeg været i stor dilemma om hvilke farver, jeg skulle lave den i, men i år faldt jeg simpelthen for den mørkelilla kombineret med guld. Lige siden barns ben har jeg altid været vild med den mørkelilla, tror det skyldes at min kære farmor også var vild med lilla og jeg har altid været meget fascineret af hende.

Da det som regel er mig der står for borddækningen derhjemme til årets julebord synes jeg, at årets farvetema derfor også skulle være lilla og guld og jeg har derfor også nået at få lavet noget fint lilla bordpynt samt julekort, men mere om det i et andet indlæg.

Tilbage til årets julestjerne, som jeg efterhånden er gået hen og blevet ret glad for.
Den har nu hængt i min stue den sidste uges tid og givet et ekstra lille farveløft til mine ellers hvide vægge.

Jeg plejer faktisk at give mine julestjerner væk i gave til et familiemedlem, men både min bror og svigerinde, mor og stedfar har allerede fået en af dem fra de forrige år, så jeg overvejer lidt at sætte den til salg, hvis der er nogle som kunne være interesseret i det.

Har du selv mod på at gå i kast med en stjerne, så har jeg lavet en DIY med link til vejledning lige her og ellers tror jeg bare, jeg vil lade billederne tale for sig selv fra årets julestjerne og ønske jer alle
en rigtig glædelig jul
.

















Hermed årets stjerne anno 2018

2017

2016
 
2015

2014
 
2013

Hvilket år er din favorit?

Julestjernen anno 2018 kan købes dog er det først til mølle, da jeg kun har lavet en af den.
For interesse send mig da en mail med dit bud på, hvad du vil give for den.