onsdag den 16. marts 2022

Fredsdue i perler

 Fredsdue i perler 💙💛

Mon du fik set med i lørdags i fjernsynet for indsamlingen for Ukraine? 
Jeg indrømmer gerne at jeg bliver lidt rørt over at se hvilket sammenhold og støtte, vi som befolkning kan give til et andet land der har ekstra meget brug for hjælp💙💛💙
Der er blevet lavet så mange fine fortolkninger på en fredsdue og nu ville jeg også forsøge at lave mit bud på en FREDSDUE i perler.
🕊🕊🕊
Da jeg lagde den op i søndags på min Instagram var der mange af jer der gerne ville have mønstret på den, og da den fylder fem plader i midi tænker jeg derfor, at dele mønstret og farvekoderne med jer her i et samlet indlæg sammen med et pat andre enkle perlemønstre lavet med tanke til den Ukrainske befolkning.

Jeg har leget lidt med de grå perler og lavet lidt skygge i duen og som ekstra lille detalje har jeg sat et lille hjerte fast lavet i de ukrainske farver💙💛💙

 Jeg håber du har lyst til at perle duen sammen med mig evt. dele på Instagram @helenasolskin med omtanke for Ukraine 🕊🕊🕊

DIY fredsdue i perler by solskin
 Det skal du bruge:
Midi perler 5 dyk
Bagepapir
Strygejern 
Tykke bøger til Press 
Hamaperler i farverne 
Hvid 01, sort 18, grå 17, lyse grå 70, blå 08, gul 03, orange 

Sådan gør du:
Saml de fem plader til en stor, se billedet nederst. 
Perl duen til den er færdig og stryg med svag varme på begge sider. 

Læg den efterfølgende i Press under et par tykke bøger, så undgår du den bukker op.
Sæt til sidst snor i det lille hjerte og bind fast til duens gren, se evt i denne video hvordan det gøres.

Rigtig god fornøjelse og del endelig jeres resultat enten på min facebookside Helenas kreative verden eller IG @helenasolskin på forhånd tak.
Mønstre på fredsdue by solskin  


Pynt til påskegrenen hvor de mindste også kan være med. 
Har du de mindste med ved bordet kan de sidde og lave de lidt mindre perlemønstre, som jeg også er lavet til fordel for Ukraine 
De fylder ikke meget og kan laves på mindre end 1/2 time vil jeg skyde på. De kan pynte på den kommende påskegren eller laves til små til- og frakort.







Sammen støtter vi Ukraine 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.