Viser opslag med etiketten Vinteren 2015. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinteren 2015. Vis alle opslag

mandag den 16. februar 2015

Danmark vi må stå sammen

Jeg har slet ingen ord for, hvad der er sket i Danmark, særligt i København her de sidste par dage. Det er helt uvirkeligt for mig, at så tragiske hændelser kan ske her i vores lille land. Ufattelig hvilken terror et menneske, måske flere, kan finde på at gøre imod så uskyldige mennesker.
 
I går aftes sad jeg og så de forskellige mindehøjtideligheder der var i TVèt. Jeg må indrømme, at jeg blev meget rørt over at se, så mange mennesker som trodsede det kolde vintervejr og stillede op foran Rådhuspladsen i København. Så følsomme og rørende taler som blev holdt af forskellige folk og ikke mindst de smukke sange, der blev fuldført hen over aftenen af bl.a. Pernille Rosendahl.
 
Jeg fik et stik i hjertet og følte med mig selv, at jeg simpelthen blev nødt til at skrive mine tanker og ord for, hvilken medfølelse jeg for de pårørende, som i dag har mistet deres kære.
 
For noget tid siden tegnede jeg denne rose, som jeg synes symboliserer det danske samfund meget godt.
Vi er alle forskellige som mennesker. Både hvad det angår nationalitet, om vi er mand, kvinde, tyk eller tynd, barn eller voksen, så vil vi altid være forskellige. Og lidt ligesom roser, som også kan se så hvidt forskellige ud, selvom de kommer fra samme have, så vil de ligesom et menneske heller ikke være ens. Os der bor her i Danmark må derfor stå sammen som samfund og kæmpe for, at der ikke sker sådanne tragiske hændelser igen. Det vi gjorde her i går aftes var netop, at vi stod sammen som en samlet befolkning, trodsede alle de vanlige mandagsgøremål og mindedes de mennesker, som hen over de sidste dage har måttet lade livet.
 

Mine tanker går til de efterladte og deres pårørende. 
 
 


lørdag den 14. februar 2015

Så rundede jeg de 27

Så rundende jeg det skarpe hjørne af de 27 år her i går og det var faktisk slet ikke så slemt, som jeg lige troede. Dagen blev tilbragt sammen med min dejlige familie, hvor både hele- og halvsøskende, papfar, stedmor, papfars børn og børnebørn var inviteret, så vi var en stor samlet flok. Jeg havde inviteret dem ud på restaurant Skovmøllen her i Aarhus, hvor vi startede ud med at gå en lille tur i skoven for efterfølgende at få kaffe, kage, boller og kakao inde på restaurant Skovmøllen. Det var bare så hyggeligt og alene stemningen med restaurantens gammeldags stil satte bare prikken over i'et. Gaver var der også nok, selvom jeg faktisk mest havde ønsket mig penge, så fik jeg alligevel nyt til samlingen af mit Royalcopenhagen stel, Kaj Bojesen træabe, penge, lækkert sæbe til kroppen, viskestykker og magasinkasse mm. Så det var bare så dejligt.

Om aftenen blev nogle af gæsterne heriblandt min stedfars børn og børnebørn, som bor i Ålborg og derfor også skulle overnatte her i Aarhus til spisning og selvfølgelig skulle der ses børne-MGP med alt hvad det indebar af slik og masser af lækkert frugt til undertegnede. 

Lige nu sidder jeg i skrivende stund og glædes over et par dejlige fridage, som er blevet tilbragt med de mennesker, som betyder uendeligt meget for mig og ser på de dejlige fødselsdagsgaver, som jeg netop er blevet beriget med.



















torsdag den 29. januar 2015

Royal Copenhagen aften

For godt og vel en måned siden blev jeg tagget af Christina (christinalykkep) på instagram, hvor Christina inviterede mig til hendes fagprøvearrangement, da hun netop havde valgt, at skulle fortælle om Royal Copenhagen. Det er nu ikke så meget, at  jeg har fortalt jer om mine store kærlighed til Royal Copenhagen, men især megamussel er min helt store favorit. Dette havde Christina åbenbart fanget over på min IG-profil og jeg var da heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg gerne ville deltage til hendes arrangement. Der var kun plads til 100 mennesker, hvoraf de 50 var vip-billetter, så I kan måske godt regne ud, at de billetter hurtigt fik ben at gå på. Jeg nåede heldigvis også at skaffe en vip-billet til min veninde, så vi sammen kunne tage afsted. Det nu altid lift hyggeligere at følges med en, især ens veninde :-)
 
Selve aftenen forløb stille og rolig med en masse fine oplæg. Først fortalte Christina lidt om hendes vision med dette arrangement, samt hvorfor hun netop havde valgt at skrive fagprøve om Royal Copenhagen. Herefter kom der to kvinder, som arbejder for Royal Copenhagen herunder var den ene af kvinderne en af de få, der i Danmark stadig maler den ægte Royal Copenhagen-varer.
 
Det var utrolig spændende og ikke mindst lærerigt at høre om Royal Copenhagens historie og hvordan hver enkelt lille mønstre var blevet til. Jeg lagde specielt mærke til historien bag
Blå Elements der netop passer perfekt sammen med alle de andre blåmalede stel fra Royal Copenhagen. Blå Elements blev introduceret i 2011 og det er designet af Louise Campbell. Blå Elements er desuden en videreudvikling af de øvrige stel af Louise Campbell i Elements-serien, hvor alle grundformerne er helt nye og bygger på kontrasterne mellem århundreders arv og det nye årtusindes levemåde. Alene formen på Blå elements gør det helt unik i mine øjne samtidig med, at det også rummer fragmenter fra både det musselmalede stel fra 1775, Flora Danica fra 1790 og Halvblonde fra 1885 gør, at det får sin helt egen karakteristika.

Samtidig er det altså også lidt vildt at tænke på, at en stor del af stellet stadig bliver fremstillet ved håndkraft. Desuden er alle stellets dele glaserede og håndmalet efter den klassiske underglasurbemalingsteknik, som har været brugt siden Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775. Dette betyder, at den koboltblå farve på Blå Elements har den samme dybde og intensitet som på Royal Copenhagens øvrige blåmalede stel.
 
Efterfølgende var der konkurrenceudtrækning, hvoraf jeg havde bidraget med en af mine illustrationer, et mindre foredrag om det at være maler for Royal Copenhagen, shopping for dem der ikke kunne dy sig, når nu der var 20% på alt Royal Copenhagen og sidst men ikke mindst kunne alle deltagerne nyde godt af Royal Copenhagens nyeste katalog samt lidt andre lækre sponsorerede små-ting. Så alt i alt en super hyggelig aften, som jeg helt sikkert vil huske tilbage på.
Jeg har i øvrigt lagt en lille film op på min IG-profil (helenasolskin), hvor I kan se hvordan de små fine blå blomster bliver skabt.
 
Ellers vil jeg blot ønske jer alle en dejlig weekend.
Som mange af jer sikkert ved, så bliver min rigtig travl, men på den gode måde, da jeg jo skal udstille på Haughus Gods ved Vejle.
 








Dygtige Christina gjorde det bare super godt.