Det er ikke meget jeg får blogget for tiden, men det skyldes bl.a. at jeg pt er i praktik ved Tina Dalbøge, hvilket jeg er utrolig glad for. Hun er en utrolig spændende og ikke mindst dygtig kvinde, som jeg virkelig lærer meget af. I denne uge har jeg bl.a. skulle stå for at idéudvikle en smykkekollektion til hendes idebank på hendes blog, hvilket jo lige er mig. Derudover får jeg også øvet mig i, at tage gode billeder med hendes spejlreflekskamera, hvilket er noget jeg aldrig har prøvet at bruge før, så det kræver lige lidt øvelse. Til gengæld må jeg ærligt erkende, at billederne bliver langt skarpere med sådan et professionelt kamera, måske man skulle ønske sig sådan et.
Derudover har jeg fået købt en fin ramme til min guitartegning, som min lillebror skal have i konfirmationsgave her om 14. dage. Tænk at han allerede skal konfirmeres, synes da lige at han er kommet til verdenen, som tiden dog går.
10 års jubilæumsfest med min gamle steinerklasse er det også blevet til fredag aften, hvilket var en helt ubeskrivelig aften med en masse gensynsglæde, snak og hygge. Jeg fik slet ikke taget nogle billeder derfra, fordi det hele kom til at gå op i hat og briller og tror da også at astien måske fik taget lidt for meget overhånd for nogle i løbet af aftenen. ;-)
Et par puder på bestilling er også blevet kørt igennem symaskinen, imens det internationale Melodi Grand Prix kørte i baggrunden. Er nu ikke helt enig med resultatet af vinderen, men det tror jeg vidst ikke, jeg er ene om. Hvad synes du, var det den rigtige der vandt?
Sidst men ikke mindst har jeg selvfølgelig også fået søgt endnu et hold ansøgninger afsted, imens der er blevet spist vandmelon i stor stil. Jeg er nu så heldig at komme på vikarliste i to SFOèr, så nu håber jeg bare på, at de mangler en vikar hen over sommeren, det kunne altså være dejligt.
Der arbejdes ihærdig i Tinas kreative værksted.
Der er blevet købt stof til nye puder.
Og syet til ikke mindre end 6 hold puder på bestilling.
Min lillebrors konfirmationsgave.
Spist af dette fine stel til 10 års jubilæumsfest.
Set det internationale Melodi Grand Prix
Elsker, elsker, elsker VANDMELON, det har I vidst efterhånden fundet ud af.
Ønsker Jer alle en dejlig uge.











