Viser opslag med etiketten Mobilholdere by me. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mobilholdere by me. Vis alle opslag

onsdag den 12. juni 2013

Nye iphonesleeves med mine nyindkøbte navnebånd, veloverstået 2/3 møde samt dejlige mennesker i blogland

Så er der endnu engang blev syet et par iphonesleeves til samlingen. Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle lave flere lige i øjeblikket, da min to-do-liste er rimelig lang, men da min veninde forelskede sig i lige præcis et sleeves med bogstavestof, som min anden veninde havde fået, ja så måtte jeg jo finde symaskinen frem igen. Da jeg nu alligevel havde fundet symaskinen og sytingene frem, så kunne jeg jo snilt lige sy et par i det nyindkøbte neonstof, som jeg købte forleden dag.
Iphonesleevsene er syet efter samme model som disse, og jeg må nok ærligt erkende, at jeg efterhånden er ved at kunne sy dem med lukkede øjne, men til trods for det, så er der alligevel ikke nogle af dem som er ens. Jeg finder nemlig altid en ny knap, bånd eller anden form for pynt, som netop giver  det enkelte sleeves sit helt eget præg. Som I jo nok kan se, har jeg også fået taget mine nye navnebånd i brug, og jeg er bare så glad for dem. De er super nemme at påsætte, uanset om det er i siden eller bag på sleevsene, og samtidig er de også med til, at give de ting jeg laver mit personlige touch.
Alle sleevsene er blevet quiltet sammen med filt, så de kan beskytte ens iPhone på bedst mulig vis. Derudover har jeg selv lavet knapper i henholdsvis neongult-, sort- og koralstof.
Jeg er endnu engang blevet super tilfreds med dem, især den neongule har jeg allerede taget i brug. Den med bogstavstoffet er som sagt til min veninde, så den håber jeg, at hun bliver glad for.

Her kan I se dem alle forfra.
 Her bagfra




Her i formiddags har jeg desuden haft 2/3 møde min min praktikvejleder og praktiklærer. Til jer der ikke ved hvad sådan et møde er, kan jeg fortælle, at det er et møde som holdes 2/3 inde i ens praktik, hvor ens vejleder og lærer skal høre om, hvordan det går med at få udført ens læringsmål for praktikken. Derudover er det også ved dette møde, at ens vejleder skal lave en udtagelse om mig, og samtidig fortælle om hun tænker, at jeg vil kunne bestå praktikken.
Heldigvis kan jeg blot fortælle, at mødet gik rigtig godt og jeg er bestået, så det er jeg bare super glad for, det ville jo være lidt surt, hvis jeg skulle til at gå om.
Jeg er også gået igang med et nyt fletteprojekt, og som I kan se, er det denne gang i de lyserøde fravenuancher.

Sidst men ikke mindst, så vil jeg da lige sige tusind mange tak til  Lene, som har bloggen filihunkat. Hun havde forleden dag syet dette ipadcover, og da hun ikke selv ejede en ipad, spurgte hun derfor, om ikke der var en herinde i blogland, som gerne ville eje dette smukke cover. Den første der svarede hende, ville derfor få coveret tilsendt, og heldig som jeg var, så var jeg sørme den første der fik svaret tilbage. I går modtog jeg så dette smukke cover til min ipad, og jeg er bare super glad for det. Jeg har godt nok nu 2 at skifte med, da jeg også selv har syet mig et, men det er jo altid rart at have lidt at skifte med. Jeg er i hvertfald super taknemmlig for at søde Lene ville forære mig det.
Det er nu altid dejligt med så søde mennesker herinde i blogland.

I ønskes alle en dejlig onsdag aften.

onsdag den 23. januar 2013

Hele 4 stk`s quiltet Iphone-sleeve

For et par dage siden fik jeg quiltet hele 4 stk`s Iphone-sleeve. Jeg kunne simpelthen ikke vælge hvilke stof, jeg skulle sy den i, så derfor blev der lige produceret hele 4 stk`s igennem symaskinen. Tænkte at det da ikke gjorde så meget, for det er jo en oplagt gaveide.

De er alle blevet quiltet og har sort bomuldsstof samt pladevat indeni som foer. Derudover har de fået påsat sort eller hvidt elastikbånd samt fået en fin enkel knap som lukning. Jeg ville egentlig have lavet mit eget Labels, så man kan se, at det er mit design. Men jeg har desværre ikke fået lavet nogle endnu, det må jeg vidst snart til at få gjort, det ser jo så fint og professionelt ud. Til gengæld fandt jeg noget fint bånd, som jeg skjulte enderne af elastikbåndet med på bagsiden. Desuden syede jeg et fint mørkegråt satinbånd i toppen for at dække syningen.

Hvilken en kan du bedst lide? Jeg er jo, som mange af jer måske allerede ved vild med noder, så derfor tror jeg, at det bliver favoritten lige pt. Nogle kan måske genkende stoffet med stjerner på, som jeg syede denne halsedisse af.




 
Husk endelig at deltage i min Give away lige her, hvor du kan vinde 1 stk`s gavekort til City Stoffer, hvor jeg bl.a. har købt stjernestoffet.
 
 
 
 

torsdag den 7. juni 2012

Mobilholdere

Jeg har længe gerne ville kreere min egen mobilholder, så jeg kunne sætte mit helt eget personlige præg. Jeg har derfor gået længe og blevet inspireret i butikker og i modeblade, og det er nu blevet til hele 4 af slagsen, som i her får nogle billeder af. 3 til at have rundt om halsen og 1 til lommen eller tasken.

  
  Den første til rundt om halsen, er lavet i lædder med en lille lædderblomst påsat med en nit.




 Den næste er med samme motiv og materialer som den første, her har jeg blot valgt, at lave den uden snor.

     
Den tredje har jeg valgt, at der skulle males en g-nøgle, har jo en forkærlighed for g-nøgler. Det er blevet malet med stofmaling og der ud over broderet med pyntesting.
                                                   
                                                     Den sidste blev også med en malet ikon, som jeg bruger i mange af mine kreationer, og der ud over blev der selvfølgelig også lige broderet rundt om, som det sidste lille finish.