Viser opslag med etiketten babyuro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten babyuro. Vis alle opslag

lørdag den 15. maj 2021

Uroer til børneværelset alle kan være med på - DIY

Solsikke uro med bier
Min skønne kollega gik for at par dage siden på barsel og da jeg vidste, hun ventede sig en rigtig lille sommerdreng skulle hendes barselsgave emme af sommer, solskikker og sol.
Derfor skulle uroen selvfølgelig bestå af små bier og en kæmpe solsikke🌻 for hvis der er noget jeg elsker ved sommeren er det netop, de mange fine smukke solsikker der stille og roligt kommer fem.🌻🌻🌻.

Uroen blev givet til trods for det var lidt hårdt at skulle sige farvel, men heldigvis satser vi på, det bliver et på gensyn❤️

Uroen er desuden et nemt og overskueligt projekt hvor både store og små kan være med og eftersom der var flere der efterspurgte mønstret på solsikken kommer det nederst i dette indlæg et billede af både solsikken samt farvekoder.

Solsikken er desuden af eget design bierne er fra Anja Takacs.

Uroer igennem tidernes morgen

Jeg har efterhånden lavet en del babyuroer op igennem de seneste år og tænkte derfor, det vidst var på tide at vise nogle af dem her. En del af dem er lavet på bestilling da jeg også laver uroer tilføjer efter ønsker.

Særligt mine filt-uroer med skyerne har været ret efterspurgte.

Står du derfor og mangler en barsel eller dåbsgave og tænker det kunne være en sød ide, så send mig blot en mail på

helena.engelbrecht@yahoo.dk

Priser ligger fra 250,-

Enhjørninge uro med sky

Sky uro i perler
Uro til drengeværelset 
Sky-uroer i filt i alverdens farver 

Måneuro med svane
Barnevognskæde med svaner
Uro med fugle lavet i garn 
Fugleuro i papir

Mønster og farvekoder på min solsikke

Du skal bruge:
4 perleplader midi
Farverne : gul 43, orange 38, grøn 10, lysgrøn 11, brun 12, lys brun 75.
Bagepapir
Strygejern 
Tyk bog til pres.

Som altid vil jeg blive super taknemlig for hvis du bruger min DIY og lægger ud på de sociale medier at tagge mig enten på Instagram @helenasolskin eller facebook Helenas kreative verden

På forhånd tak og rigtig god fornøjelse 




fredag den 15. januar 2021

Det bliver godt igen - Enhjørninge uro med regnbue mønstre og vejledning

Det bliver godt igen - DIY enhjørninge uro med regnbue. 
Sidste år da Danmark lukkede ned påbegyndte jeg en lille regnbueuro 🌈 hvor planen var 
 at sætte ene små farverige enhjørninger🦄🦄🦄 under en lille regnbue. 

Perlemønstrene blev lavet og det samme gjorde regnbuen, men nu mangler jeg blot at få sat det hele sammen og ja det har så skulle tage næsten et år og nu langt om længe blevet færdig.
Både de små enhjørninger samt min regnbue har jeg før delt mønstrene på og du finder bl.a. enhjørningerne lige her og regnbuen lige her og det er blot disse fem dele selve uroen består af samt hvid sytråd. Ret enkelt hvis du spørger.
Mønstret på regnbuen finder du lige her

Mønstrene på de små enhjørninger finder du lige her 

Mine mal-selv plakater er desuden også en oplagt kreahygge-ide som adspredelse i hverdagens 
skolearbejde. Dem kan du finde lige her 

Pressemødet i onsdags gav da også lige jer forældre yderligere tre ugers hjemmeskole og tænker, jeg i den anledning lige vil dele mine Mal-Selv-Plakater som du finder lige her.
Måske en ide til en hyggestund midt i alt skolearbejdet. 


Her har jeg brugt mine enhjørninger til små festspyd til en kommende fødselsdag.

Et lille tilbageblik på nogle af de plakater, jeg har tegnet i forbindelse med første lockdown. 
De kan bestilles ved at sende mig en besked på mail helena.engelbrecht@yahoo.dk

Mor og barn enhjørning 

Den lyse og farverige pige

Lille farverige Danmark 

Store farverige verden 
 
DIY på farverig regnbueuro med enhjørninger 

Det skal du bruge: 
Perler i midi farver hvid 01, sort 18, gul 03, plys gul 60, pastel pink 48, vinrød 29, lysegrøn 11, pastel blå 46, lyseblå 09, lilla 07, pastel lilla 45, mørkerød 30, lysegrå 70, rød 05, grå 17
Perleplader 4 stk 
Strygejern
Bagepapir 
Hvid sytråd 
Start med at lave de fem dele ved at følge de to vejledninger til henholdsvis enhjørningerne samt regnbuen.

Når disse er lavet skal de blot bindes sammen med den hvide sytråd. 
Det er egentlig op til en selv, hvordan man vil sammensætte enhjørninger dog husk på at have ligevægt i hver side, så den ikke hænger skævt.

Husk desuden, at hvis du bruger mine mønstre eller ideer, at jeg vil sætte stor pris på hvis du deler dine resultater enten på Instagram  @helenasolskin ved tagge eller på facebookside Helenas kreative verden. 

Husk på, at selvom det lige nu kan føles lidt håbløs, så prøv at få det bedste ud af små simple ting og rent faktisk nyde at du har lidt mere tid med børnene.
 Eks. læse en god bog, tegne male, klippe påske pynt, bage med dine børn, gå tur i skoven, slå smut ved vandet, bage en lækker kage.
Ja det er kun fantasien der sætter grænser i denne tid

God fornøjelse 

søndag den 18. oktober 2020

Efterårsuro i Hamaperler

Efterårsprojekt i Hamaperler DIY
Efterårsferien er allerede i fuld gang, ja faktisk snart til vejs ende for os der bor i det midtjyske og Sjælland. Så hvidt jeg husker har nordjyderne først efterårsferie i næste uge eller tager jeg helt fejl?
Jeg har arbejdet stort set alle dage, hvis ikke det har været på museet, så har jeg haft travlt med at få pakket alle jeres dejlige bestilinger på julekugler. se evt dette opslag
Lidt Krea-hygge har jeg dog også haft tid til og jeg har derfor atter haft fundet mine Hamaperler frem.

Jeg syntes, at jeg manglede lidt efterårsperlerier her på bloggen og tænkte derfor, hvorfor ikke lave en lille Babyuro til de kommende små efterårsbørn. 
Er du ikke lige til en babyuro kan motiverne også sagtens laves enkeltvis og sættes til pynt rundt omkring i dit hjem ligesom jeg har gjort ved det lille egern, som jeg personligt synes var for stor til at have med i selve uroen.
I var flere som efterspurgte en DIY, siden jeg lagde den ud på story på Instagram, så derfor skulle I selvfølgelig ikke snydes med en lille efterårsDIY her på bloggen.
Rigtig god fornøjelse 

DIY efterårsuro til børneværelset alle kan være med på.
Det skal du bruge: 
Hamaperler i farverne: Grøn 10, brun 12, sort 18, rødbrun 20, lysebrun 21, mat rosa 26, beige 27, mørkegrøn 28, mørkerød 30, plysgul 60, pastel pink 48, Lys nougat 75, nougat 76, kit 77, lys fersken 78, oliven 84
Strygejern
Tyk bog til pres
Bagepapir 
Perleplade midi mindst tre stk
Sytråd
Satinsnor efter eget farveønske, jeg købte mit i Søstrene Grene.
Uroring

Fremgangsmåde
1) Start med at lave alle mønstrene. Dvs. de to blade, de to pindsvin, de to agern, bæveren, svampen og har du lyst, kan du også lave egernet hvis du også synes, at den skal med i din uro. Det er selvfølgelig op til dig, jeg valgte dog at sætte den ved siden af som pynt i hjemmet. 
Følg mine mønstre som du finder længere nede i indlægget.

2) Når alle motiverne er lavet, skal de stryges. Stryg med svag varme, således du ikke får smeltet perlerne for meget. Det er desuden vigtigt at stryge på begge sider, så figurerne holder bedre.

3) Når du har strøget motiverne, skal du ligge dem i pres evt. under en tyk bog, således de ikke bøjer op, når de er tørre.

4) nu skal du have monteret de enkelte dele på selve uroringen.
Start med at binde De to agern sammen med de to pindsvin og igen svampen til det ene blad samt bæveren til det andet blad.
Det er selvfølgelig op til dig, hvordan du ønsker den skal sammensættes.

5) Herfra binder du de 4 vedhæng fast 4 steder på uroringen. Det skal være pænt fordelt på selve ringen således den ene side ikke hælder over til den anden side. 

6) Herefter skal selve ringen monteres op med satinbånd. Dette gør du lettes ved at klippe 4 lige lange snører, som du efterfølgende lave en lige fordeling 4 steder på ringen.

Bind en samlet knude om de 4 satinsnører i toppen så,enes den får en fin samling.

Du er nu en lille efterårsuro rigere måske til dit eget kommende børneværelse eller din venindes.

Rigtig god fornøjelse.

Del gerne dine resultater med @helenasolskin på instagram, det vil betyde meget.

Har du lyst kan du se andre babyuroer, som jeg har lavet lige Her 
U
Mønstre til blad 1
Mønstre til blad 2
Mønstre til pindsvin 1 og 2
Mønstre til svamp 
Mønstre til agern 1 og 2
Mønstre til egern
Mønstre til bæver 

Lidt efterårsbilleder fra et par uforglemmelige dage i Tivoli Friheden og Legoland skal i dog ikke snydes for og ellers vil jeg blot ønske her alle et dejlig efterår.