Viser opslag med etiketten DIY på julestjerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY på julestjerne. Vis alle opslag

onsdag den 25. december 2019

Årets julestjerne anno 2019 samt opdateret DIY

Årets julestjerne anno 2019
Bedre sent end aldrig får i hermed årets julestjerne 2019. Jeg ved godt, at I har været rigtig mange som har været spændte på, at se dette års 3D julestjerne, da det jo efterhånden er gået hen og blevet

en fast tradition, at jeg hvert år laver en ny stjerne med nyt farvetema. Det er faktisk min 7. stjerne. Jeg startede nemlig tilbage i år 2013 og siden hen er det så gået hen og blevet en fast tradition, at jeg hvert år laver en ny. Du kan se dem alle længere nede i dette indlæg.
Der er rigtig mange af jer som har spurgt ind til, hvad jeg gør med alle disse stjerner. Min familie har selvfølgelig alle fået en og herefter har jeg faktisk solgt dem til søde følgere, som også har budt ind på dem hvert år, så pt ejer jeg faktisk ikke en selv.
Om dette års stjerne bliver solgt i år, vil tiden dog vise, dog ved jeg, at jeg allerede har en del potentielle kunder til den før de overhovedet har set den.
I år har det været kongeblå og guld som har inspireret mig til dette års farver, da temaet skulle gå igen i årets julebord, som jeg viste jer i sidste indlæg.

Jeger i det hele taget bare vild med kongeblå, så i år skulle stjernen altså bære præg af kongeblå som en af farverne. Sammen med guld synes jeg selv, at den er blevet rigtig fin, så hvis der ikke kommer en potentiel køber, gør det mig ikke spor, at den hænger hjemme hos mig i noget tid.

Som sidste lille finish har jeg købt træperler i tre forskellige størrelser, malet dem guld og påsat dem øverst på stjernen på den kongeblå satinbånd.

Jeg har I år forsøgt at lave en opdateret DIY på den, hvor jeg simpelthen har taget billeder af hver enkelt led i stjernen, på den måde håber jeg det giver lidt mere mening med at få den samlet, som nok er noget af det sværeste ved stjernen.

Med disse ord vil jeg blot ønske jer alle en forsat glædelig jul.

DIY på 3D julestjerne

Du skal bruge:
  • 30 stykker kvadratisk papir svarende til 150 g. Det er lidt tykkere end normalt kopipapir men helst heller ikke for kraftigt.
  • Satinbånd til ophæng.
  • 3 træperler i 3 forskellige str. som pynt
  • 1 træperle til at sætte indeni stjernen som ophæng
1) Start med at folde 30 stykker kvadratisk papir, du finder vejledningen på at folde dem i min video på min instagram @helenasolskin som ligger under IGTV på "3D julestjerne" lige her
Det er vigtigt at du er omhyggelig med at folde dine flapper præcist og lige, således giver det det pæneste resultat i sidste ende.
Hvis du gerne ligesom jeg vil have to farver, skal du blot folde 15 af den ene farve og 15 af den anden.
2) Nu skulle du gerne have 30 flapper der ser således ud.
3) Sæt nu de første tre sammen således en  blå og to guld forneden. Du kan se hvordan, du sætter dem sammen igen på min instagram @helenasolskin under min IGTV.
4) Byg nu din stjerne op ved hele tiden at sætte en ny flap på. Du kan se hvilken farve du skal bruge via billederne.
5) Nu skulle du gerne have en stjerne der ser således ud.
6) Forsæt nu med at bygge den op ved igen hele tiden at påsætte en flap.

7) Når du er nået til dette punkt, skal du til at flette nogle af siderne sammen, således den kommer til at danne stjernes form.
8) Du vil nu få et huld der ser således ud, hvor du skal påsætte de sidste to flapper til lukning
9) For at den kan hænge, skal du have en forholdsvis stor træperle, som du binder fast på din snor, som selve stjernen skal hænge i. Herefter åbner du med forsigtighed den ene flap på stjernen, det er ligegyldig hvilken en, herefter putter du perlen ind i flappen lukker den, således skulle din snor gerne sidde ordentlig fast.

10) Mal nu de tre træperler i ønsket farve ca. 2-3 lag, lad tørre.
Put dem herefter på dit satinbånd og du er nu et stk. julestjerne rigere.

Håber meget du kan bruge min DIY og har du lyst til at vise din stjerne på de sociale medier, så tag mig endelig med @helenasolskin eller læg den op på min facebookside Helenas kreative verden.
Det vil betyde meget.

Rigtig god fornøjelse.

Her kan du se de tidligere års stjerner


























































fredag den 22. december 2017

Den gyldne jule-origamistjerne - Glædelig Jul


En stjerne I vil finde
Måske i blinde
Så lys og klar
Nu er vi parat.

I køkkenet I vil kigge
For at se om der skulle ligge
En stjerne så smuk og fin
Måske vi skulle tage os et glas vin.

På kontoret I vil søge
Iblandt papir og gamle bøger
Jeg tænker I søger i blinde
For at finde det rette minde.

I bryggerset i går
Tiden går og klokken slår
I vaskekurven i søger
Jeg tror i må lade jeres gæster
Hjælpe med at søge.

Et lille hint jeg nu vil give
For at det kan give lidt mening
Måske i drømmeland vi skal gå
Jeg tænker vi skal tage turen ovenpå.


Først og fremmest rigtig glædelig jul alle sammen. Jeg håber I efterhånden er ved at være til vejs ende i alle jeres julegaver og efterhånden kan lade roen sænke sig i de små julehjem.

Jeg er netop lige gået på en lille minijuleferie. Hele 4 forlængede feriedage bliver det til i år for mit vedkommende og I kan tro, jeg glæder mig til at slappe lidt af i familiens juleskær.

Nogle vil måske mene, at det ikke er så mange dage, jeg holder fri, men det gør mig faktisk ikke spor, for når man elsker sit arbejde og rent faktisk glædes over at møde op til en ny dag med sine søde kollegaer, så gør det mig som sagt ikke spor, at skulle arbejde imellem jul og nytår.

Som I måske nok har kunne spottet via billederne, har jeg den seneste måneds tid været ihærdigt i gang med årets julestjerne. Det er efterhånden gået hen og blevet en fast tradition, at jeg hvert år fletter en ny origami julestjerne i en ny farvekombination. Sidste år lavede jeg en i rød og sort som i kan se lige her og tidligere er det både blevet til en i sort og sølv, sort, sølv og perlemorshvid, sort med sølv blomster og i år blev det så guld og sort.

Sidste år fik min storebror og svigerinde den røde og sorte stjerne i julegaver og i år skal endnu en af mine familiemedlemmer forkæles med denne stjerne. Hvem det er tør jeg ikke afsløre her to dage før jul i frygt for at vedkommende læser med her.

Som i nok kan se, er den ikke så nem at pakke ind og jeg har derfor valgt, at gemme stjernen et sted i vedkommendes hus. Det bliver forhåbentlig et sted oven på deres 1. sal. Meningen er, at jeg læser ovenstående digt højt for dem, imens de går på jagt i deres hus for at finde stjernen. Jeg synes selv, at det er en lidt skæg måde at skulle lede efter sin julegave og samtidig har man jo ingen anelse om, hvad der kan være i pakken, når man nu ikke kan se selve indpakningen.

Der er flere af jer der har spurgt ind til en vejledning til denne stjerne. Den lavede jeg faktisk sidste år i forbindelse med den røde og sorte stjerne, så den kan du genlæse lige her, hvis du vil gøre dig kunsten efter.


Med disse ord vil jeg blot ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul, tak for året der er gået og tak fordi du stadig vil læse og følge med i mit lille kreative univers med hverdagens op og nedture.


RIGTIG GLÆDELIG JUL

























søndag den 11. december 2016

Den røde julestjerne anno 2016


Det er efterhånden gået hen og blevet en fast tradition, at jeg hvert år laver en ny origami-julestjerne. Og i år skulle selvfølgelig ikke være nogen undtagelse.
Jeg har været lidt i tvivl om, hvilke farver jeg skulle kaste mig ud i denne gang, men efter en del forspørgelser på en rigtigt julerød stjerne ja så kunne jeg simpelthen ikke stå for at kaste mig ud i en klassisk rød og sort.

Når man først er kommet i gang, går det egentlig ganske let, dog ligesom så meget andet kreativt håndarbejde, så tager alt forarbejde altid længere tid end man lige regner med.
Til denne julestjerne skal man nemlig bruge 30 kvadratiske stykker papir, gerne karton hvis stjernen skal være robust og holde til lidt af hvert. Hvis du gerne vil have to farver er det 15 stykker af hver farve, du kan også lave den med tre farver, se mine tidligere stjerner, så er det selvfølgelig bare 10 x 3 farver.
Størrelse på papiret har jeg målt til 30 x 30 cm, det giver en flot stor stjerne på ca 40 x 40 cm.

Jeg håber du kan bruge mine billeder som startguide til at komme i gang og ellers ligger der en rigtig god Youtube guide lige her




Start med at fold de 30 Stk's papir ifølge guiden på videon.



Herefter skal du nu begynde at sætte dem sammen, det er her meget vigtigt, at du følger videoens fremgangsmåde, så du får den rigtige farvesammensætning.


Toppen af stjernen.



Så skal der bygges sider på.





Det ser ud til, at den når at blive færdig inden JUL.



Jeg arbejder i hvertfald på sagen.


Det er noget af et projekt at have imellem sine små fingre, men så længe det blot er karton, så kan man sagtens løfte den med en hånd :-)


En stjerne så klar på himlen så fin, nu vil du lyse og skinne til juleaften oprinde.



Her kan du se mine tidligere stjerne fra de foregående år.

Hvilken farver skal jeg mon kaste mig ud i til næste år?

Perlemor, sort og sølv 2016



Perlemor og sort 2015


Sort med sølveffekter 2015