Viser opslag med etiketten collagebilleder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten collagebilleder. Vis alle opslag

torsdag den 10. september 2015

Fra genbrugspapir til ny forklædning

Jeg har før fortalt om, hvordan jeg elsker at forvandle papir og folie til helt nye plakater. Da jeg jo arbejder på et grafisk trykforlag ryger der dagligt en masse papir og folie ud i skraldespanden og sommetider hænder det da også, at jeg får lov til at få noget med hjem. Det hele skal jo ikke gå til spilde. Derfor har jeg igennem tidens løb fået lavet en helt serie af plakater, som jeg synes fortjener et helt indlæg for sig selv. De første seks hvor der indgår træpapir i, har jeg tidligere vist frem her på bloggen, men de sidste tre sort/hvid med et pift af marmorfolie er forholdsvis nye.

Jeg arbejder lige nu med at kunne få dem trykt på lækkert kvalitetspapir, så de kan blive sat til salg og nogle af jer måske kunne få glæde af dem.

Hvad med dig, elsker du også at lege med papir?


Påfuglefjer Str. A3

Pariserhjulet Str. A3

De skrå brædder Str. A4

De tre regndråber 1 Str A4

De tre regndråber 2 Str A4

Klips Str. A4

De syv kvadrater Str. A4

Det lille vindue Str. A4

Bulls eye Str. A4

Symmetri Str. A4

Den sorte regndråbe Str. A4










mandag den 10. august 2015

The Pink lady - Go eller No-go

The pink lady, som jeg har valgt at kalde dagens indlæg, da jeg denne gang har valgt at vise jer lidt fra mit lyserøde/pinke hjørne.
På det seneste har jeg fået lavet en ny rombe-collage-billeder ud fra mine gamle magasiner, reklamer og sort folie, som jeg har fået fra mit arbejde. En super billig og let måde, at få lavet et nyt billede til væggen.
Jeg har før lavet en blå/turkis og sort/hvid udgave af billedet, her var det dog i en lidt større udgave nemlig A3, hvilket jeg personlig nok også synes er pænest, da romberne kommer helt til sin ret, når det fylder lidt mere.
 
Derudover et par gamle kendinger i form af en uglecollage, hvor jeg igen har brugt papir fra gamle ugeblade samt anvendt et uglehoved fra en af mine egne ugletegninger, igen en skæg måde at kombinere tegning og papir med hinanden.
 
En lille hårbøjle til den lille prinsesse, som har alt, et par toilet/makeuptasker både i syet udgave, men også i flettet form, igen også en oplagt værtindegave, hvis du lige står og mangler en lille ekstra ting til værtinden.
 
Selvom jeg nærmer mig de 28 år, så synes jeg faktisk slet ikke at lyserød er no-go, især ikke den lidt sarte rosa, som jeg har anvendt i mit rombebillede.
Men hvad synes du, er det no-go at bruge lyserød i en alder af 30 plus?



 


onsdag den 17. juni 2015

Cirkusplakat til det lille pigeværelse

Min dejlige bonusstoresøster, ja sådan en har jeg også, har lige født den dejligste lille pige Merle, som hun skal hedde.
Som mange af jer jo sikkert allerede ved, så elsker jeg jo børn, men har desværre ingen selv. Jeg elsker dog at lave ting og sager til deres værelser heriblandt mine tegninger og collagebilleder samt bamser hitter godt hos de kære små. 

Merle skulle selvfølge også have lidt nyt til hendes kommende værelse og da jeg spottede Denkreativesky's cirkusplakat, så kunne jeg ikke stå for at lade mig inspirere. Jeg har dog valgt at bruge end anden opsætning samt andre farver. Jeg er nemlig så heldig, at arbejde på et grafisk trykforlag, hvor vi dagligt smider en masse skønt papir og folierester ud og Nogle gange er jeg så heldig at få lidt med hjem, så det var jo oplagt at bruge netop papiret til denne plakat.

Jeg glæder mig meget til at give hende den i gave til hendes dåb og bare rolig, jeg tror næppe moderen læser med ellers har hun forhåbentlig lidt at glæde sig til.

Har du forresten ikke kendskab til Heidi med Denkreativesky's blog, så kan jeg varmt anbefale den, især hvis du har børn. 









søndag den 7. juni 2015

Der var engang en abe DIY

For leden aften imens jeg sad og spillede klaver, sad Hr. Kaj og kiggede ned på mig med sine lidt bedrøvede øjne og jeg kunne se, at han følte sig lidt ensom. Jeg måtte derfor tænke kreativt, det kan jeg jo godt lide.
Jeg har tidligere tegnet Hr. Kaj med mine zentangle mønstre, men denne gang ville jeg gerne prøve, at lave en lidt anden udgave. Jeg tog derfor mit dekorationspapir frem fra kreakassen og fandt dette skønne træpapir, som til forveksling ligner træ. Jeg havde heldigvis papiret både i en lys og mørk udgave perfekt til at skulle lave Hr. kaj i collageudgave.
 
Jeg fik selv tegnet skabelonerne til henholdsvis arme, ben, krop, hoved og mave, se evt. nederste billede for illustration. Det var slet ikke så svært som først antaget. Derefter var det ellers bare at få tegnet og klippet delene op på mit træpapir for efterfølgende at lime delene op på et stykke karton i A5 str. i den rigtige rækkefølge.
 
Jeg valgte at lave dem i str. A5, da jeg synes, at A4 ville blive lidt for stort her på klaveret.
 
Jeg synes selv de blev veldig fine og til den nette sum på under 49,- inkl. rammer, så er det da lige til at klare i budgettet.
 
Papiret kan desuden købe hos Tina Dalbøges Kreahopshob







søndag den 10. maj 2015

Patchwork-Picture in the making

I weekenden fik jeg færdiggjort endnu et patchworkbillede, men denne gang i andre farver. Det sidste jeg lavede i de blålige farver, fik sin æresplads i stuen, så det kunne matche mine sofapuder, men jeg ville også gerne have et til soveværelset, så derfor måtte jeg jo gå igang igen med at kigge og klippe i gamle magasiner og boligblade. Denne her gang blev farvevalget de diskrete sort/grå og hvide farver, hvilket heldigvis var let at finde i boligbladene. Inspirationen til billedet er selvfølgelig fundet fra dygtige Frk.Hansen Hun laver simpelthen de fineste DIY, som jeg synes er værd at følge. 

Jeg nyder virkeligt, ligesom så mange af de andre kreative ting, jeg går og nørkler med, at sidde og finde ro og bare stresse af med disse kreative projekter. Og jeg tør derfor godt afsløre nu, at der er endnu et på vej.

Hvad finder du ro ved?

 

 




søndag den 12. april 2015

Patchworkbillede som fik sin æresplads efter 1 uge

Godt og vel en uge senere siden jeg skrev dette indlæg, har jeg fået færdiggjort mit patchworkcollagebillede og jeg må tilstå og sige, at det har været noget af et større klippearbejde, men også ret skægt at skulle finde de forskellige motiver i diverse ugebade og magasiner.
Jeg synes billedet passer rigtig fint til mine puder i sofaen og det burde vel egentlig hænge her ovenover, men som I nok kan spotte, så hænger mit store vægur der og det er desværre ikke lige sådan at flytte, så i stedet for har jeg hængt billedet henover mit kaver, hvilket jeg også synes passer rigtig fint.
 
Jeg har som tidligere nævnt fundet inspirationen over hos Frk.Hansen, en super kreativ pige, som I jo sikkert kender ellers vil jeg varmt anbefale jer at smutte forbi hendes blog.
 
Hvis du er på SU eller det generelt bare er småt med pengene, så er det et billigt projekt at gå i krig med. Det eneste der skal bruges er: magasiner og blade, lim eller dobbeltklæbende tape, skabelon til en rombe, karton, lineal, blyant, saks og så selvfølgelig en ramme til sidst. Enkle materialer som næsten er i alles hjem. 
 

 






tirsdag den 7. april 2015

Collage in the making

Der er nu altså ikke noget bedre end at kunne opgradere stuen med et nyt billede. Sommetider et det utroligt hvad få ting kan gøre ved et rum ved blot få justeringer. Da Frk.Hansen for noget tid siden viste dette indlæg, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at dette måtte jeg også prøve, især fordi jeg har et eller andet huk på lige romber, se blot mine puder:-)
 
Heldigvis kræves der ikke mange ting til netop dette projekt, som Frk.Hansen også skriver, så er det blot et par gamle magasiner, saks, skabelon til en rombe, jeg har lavet min en anelse mindre end Frk.Hansen, da jeg gerne ville have romberne mindre, lim eller dobbeltklæbende tape, karton, lineal og blyant.
Da jeg synes, at billedet skulle matche mine puder i sofaen, så skulle farvekombinationen bestå af, sort, hvid og petroleumsblå/blå. Jeg er dog langt fra færdig med projektet, ja det kræver lige en del timer at få klippet så mange romber ud og når man som jeg, gerne vil have de perfekte udklip, så kræver det lidt tålmodighed at finde. Men det skrider stille og roligt fremad og jeg skal selvfølgelig nok love jer, at det færdige resultat bliver vist frem på bloggen.
 
Har du lyst til at se mine andre collagebilleder, som jeg tidligere har lavet, så kan du se dem alle lige her
 




 
Hvad har du gang i af større proekter?



mandag den 16. februar 2015

Glitter og glimmer Ananas

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg gik igang med denne Ananas-glimmer-collage billede, men her i går aftes fik jeg langt om længe gjort den færdig. Jeg har lavet den ud af noget glimmer-guld folie, som jeg for noget tid siden har fået ude fra mit arbejde. Da jeg startede med projektet, havde jeg ikke lige regnet med, at det tog så lang tid at lave, men tro mig, det gjorde det. Alene at få klippet alle de små firkanter tog sin tid, for derefter at sætte dem fast på papiret, så der var nogenlunde lige afstand imellem firkanterne. Det lykkedes ikke helt, men det har nu også sin charme, hvis du spørger mig. Jeg har ikke brugt nogen skabelon, blot ladet fantasien klippe derudaf, men jeg er egentlig blevet veldig godt tilfreds med resultatet. 

Nu skal jeg bare lige have købt en ramme, så kan det vidst godt komme op at hænge.

 


 

lørdag den 25. oktober 2014

Glimmer-diamant


Der hersker vidst ingen tvivl om, at jeg elsker diamanter både når jeg tegner og specielt, når jeg laver collagebilleder. Her forleden dag, var jeg så heldig at få noget glimmerfolie via mit arbejde, da det alligevel skulle smides ud og jeg tænkte straks, at det kunne der blive mange fede collagebilleder ud af.
Til kreatræffet i sidste uge, fik jeg lagt sidste hånd på denne diamant og den er nu klar til at blive sat i glas og ramme.
Det fedeste ved netop glimmerfoliet er, at det ikke sviner, så jeg er heldigvis fri for at have glimmer ud over hele lejligheden. 

Kan I have en dejlig lørdag aften.






lørdag den 16. august 2014

Diamant collagebilleder + DIY

Før jeg startede på mit arbejde på det grafiske trykforlag Damgaard-Jensen, var jeg så heldig at være i virksomhedspraktik i 4 uger hos dygtige Tina Dalbøge. Det var 4 spændende og ikke mindst kreative uger, hvor jeg virkelig kunne få udfordret mig på den kreative front. Jeg lavede bl.a. disse 4 diamantcollagebilleder, hvor jeg anvendte folie, træpapir og glimmerpapir, som alt sammen er materialer, du kan købe hos Tina Dalbøges Kreahobshop
 
Har du desuden selv lyst til at give dig i kast med en tilsvarende diamant, så har jeg lavet en skabelon, som du kan finde på Tina Dalbøges blog lige her


 
 
 




tirsdag den 13. maj 2014

Collagebilleder med dyremotiver

Jeg har endnu engang fået leget lidt med papir til nye collagebilleder, men denne gang har jeg valgt at inddrage nogle af mine egne tegninger, da jeg synes, det kunne være lidt sjovt at kombinere mine tegninger med forskelligt papir. Jeg har selvfølgelig ikke klippet i selve originaltegningen, men derimod har jeg været nede at få trygt mine tegninger, så jeg kunne klippe og klister i dem lige så  meget, som jeg nu havde lyst til. På de to nederste billeder til venstre, har jeg anvendt en cirkelpuncher til selve kroppen. Det gjorde det meget lettere at få alle cirklerne snorlige. Til de andre har jeg dog siddet og klippet dem en for en, men det har nu også været hyggeligt, især når man samtidig kan høre god musik i radioen og sidde udenfor i den dejlige forårssol. 
Cirkel puncheren samt det meste af papiret, som jeg har anvendt, kan købes i Tina Dalbøges Webshop lige her. Tegningerne er selvfølgelig mine egne, men kunne du tænke dig en af dem, er du mere end velkommen til at skrive en mail eller læg en kommentar, så finder vi ud af det.
 

Har du fundet dig en favorit?