Viser opslag med etiketten Upcomers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Upcomers. Vis alle opslag

søndag den 31. maj 2015

Tak for et velbesøgt Upcomers

Det er en super dejlig fornemmelse i både krop og sjæl, at jeg her søndag aften kan nyde en god kop varm kaffe og se tilbage på et velbesøgt designmarked på Upcomers. Alene det at få sat ansigt på en masse skønne bloggere samt Instafolk, som kiggede forbi eller havde en stand, har været en stor fornøjelse. Teamet bag Upcomers havde virkelig gjort meget for os udstillere. Bl.a. serverede de kaffe og kage hver morgen inden åbning, en fantastisk god service både før, under og efter markedet og alene alt deres markedsføring for at tiltrække publikum var med til at gøre, at vi som udstillere følte os rigtig godt tilpasse. Jeg ved ikke, om de har fået talt op på hvor mange antal besøgende der kom i det hele, men jeg fik fortalt, at alene lørdag havde vi haft over 1700 gæster og søndag var mindst lige så besøgt, hvis ikke mere, så det har jo tydet på, at det har været en stor succes.
 
Det var det i hvertfald for mig, jeg fik solgt for langt mere end forventet, så det var bare super super dejligt. Det bliver uden tvivl ikke sidste gang, at jeg ansøger om en plads på Upcomers.
 
Af hjertet tak til alle jer der kom og besøgte mig både venner, familie og bekendte, det har været mig en stor fornøjelse.
 
Må I have en rigtig dejlig uge og nyde, at vi jo rent faktisk starter på sommermånederne i morgen.
 

 


 
Jeg havde fornøjelsen af, at have stand ved siden af en super sød kvinde, som laver de fineste akvarelbilleder. Find hende på Instagram under @Frk_mynthe

 
@singlemormeduglethaar`s skønne børnetegninger

 
@revuderet smukke retrofade i egen forklædning i form af fine små blade.
 
@miabellajensens smukke vaser
 
@Myminmy`s fine ufo-platter

 

 
 
@ohdeer`s altid fine øreringe






















fredag den 29. maj 2015

Upcomers i Vejle

Så er det i morgen og søndag jeg er at finde i Vejle nærmere betegnet Spinderihallerne, som ligger i Vejle C. Jeg ser frem til en fantastisk dejlig weekend med over 69 andre dygtige kunstnere, iværksættere og kreative håndværkere. Vi håber selvfølglig på en hal fyldt med mennesker, godt salg og ikke mindst at møde en masse nye bekendtskaber der har det tilfælles, at vi alle lever og ånder for det kreative univers. 
De sidste par uger har de sene aftentimer stået på, at få klargjort de sidste færdiggørelse til markedet og I kan godt glæde jer, jeg vil både have et stort udvalg af mine #helenasolskintegninger, iphonetasker, nøglesnorer, tasker, musemåtter og håndsyede mohairbamser, så der vil være lidt for enhver smag.
 
Ellers vil jeg blot ønske jer alle en dejlig weekend.





 
I sidste øjeblik nåede jeg lige at hente mine nyeste visitkort på posthuset.




lørdag den 2. maj 2015

Upcomers designmarked jeg er ved at være klar

Om mindre end en måned nemlig d. 30. og 31. maj har jeg været så heldig at have fået en stand på Upcomers Designmarked i Vejle sammen med over 50 andre kunstnere. I kan tro, jeg glæder mig til igen at skulle udstille, der er altså ikke noget sjovere end at komme ud i landet og vise lidt ud af det, jeg går og nørkler med i min fritid.
Jeg har denne gang været i det store syhjørne og fået produceret en masse punge, nøglesnorer, iphonesleeves i en masse lækre liberty og retrostoffer. Derudover vil I selvfølgelig også kunne finde et stort udvalg af mine håndtegnede tegninger og lidt af mine gammeldags mohairbamser.

Har du lyst til at læse og se hvem der ellers kommer på Upcomers, så kan du se meget mere på deres egen facebookside Upcomers og Instagram profil @upcomersdk.

Kommer du? det kunne i hvertfald glæde mit hjerte.  




fredag den 27. marts 2015

Ses vi på Upcomers?

Fredag aften tikkede der en super dejlig mail ind fra Upcomers designermarked om, at jeg var blevet godkendt til at skulle udstille til deres marked d. 30-31. maj i Spinderihallerne i Vejle.
 
Det er bl.a. via Instagram @pattern_like at jeg fandt dette evening, da de med stor succes åbnede dørenen op for dette marked ved juletid sidste år. Desværre nåede jeg ikke at ansøge om at få en stadeplads dengang, men da jeg så så, at de endnu engang ville langerer et nyt Upcomers marked, så var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville søge.
 
Jeg var dog meget spændt på, om jeg ville komme igennem nåleøjet, da der vidst er rift om pladserne, men taknemmelig er vidst ikke ordet, for hold fast hvor blev jeg glad over at få bekræftelse på, at jeg var kommet med.
 
Allerede nu ved jeg at bl.a. de dygtige søstre Ohdeer, Alfabetdyr, Myminmy og Analagoni også skal udstille dernede, så jeg glæder mig ufattelig til at skulle udstille sammen med dem.
 
Jeg vil primært have mine illustrationer, lidt tasker og iphonesleeves og hvad jeg ellers kan nå at få produceret de næste to måneder.
 
Du kan læse meget mere om markedet på deres hjemmeside eller Instagram @upcomers eller Facebookside
 
Håber meget at vi ses.