Viser opslag med etiketten Kidbazar 2016. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kidbazar 2016. Vis alle opslag

søndag den 8. maj 2016

Kidbazar i Vejle og mors dag

Jeg er netop hjemvendt fra Kidbazar i Vejle, hvor jeg for nogle måneder siden havde booket en lille stand.
Det er nu altid så hyggeligt at komme ud og møde nye mennesker i samme branche og jeg faldt også i dag i god snak med min sidemakker Instahjem. 
Solen skinnende jo fra en skyfri himmel, hvilket jo var meget rart. Desværre kunne vi også godt mærke, at besøgstallet ikke helt var som forventet, men det er jo aldrig til at vide med det danske sommervejr.

Skønne Annette fra butik Danmark og Norden kom også et smut forbi min stand og hun fik en masse nye illustrationer og kort med ned i hendes butik, så hvis du bor i Vejle eller i nærheden, vil jeg helt klart anbefale et smut forbi hendes butik. 

Det er jo mors dag i dag og hvis der er en der fortjener mere end nogen anden, at blive fejret med et kæmpe kys og en fin gave, som i dagens anledning bestod af en fin lille parfume og et sødt lille kort, ja så er det min mor.
Jeg priser mig lykkelig for at have min mor ved min side.
Hun er en af de mennesker, som jeg kan snakke med om alt mellem himmel og jord.
En af de mennesker som har støttet mig igennem mine valg.
Hun har hjulpet og støttet mig på de svære dage og er altid klar på en mor-datter hyggetur, om det så er cafe, shopping eller bare en lille pep-talk, så har hun altid åbnet sine arme for mig. 

Glædelig mors dag også til alle jer fantastiske mødre, som følger mit lille kreative univers💗

Lidt billeder fra dagen, skal i dog ikke snydes for.

Jeg er forresten ved at få lavet en hjemmeside, så det fremover bliver lettere for jer at shoppe rundt i mit lille kreative univers.
Men i skal lige have lidt tålmodighed, det er nemlig ikke bare lige noget man gør, når man efterhånden har over 400 forskellige motiver.

Indtil da, kan i bare sende mig en mail, hvis i ønsker at bestille.
Helena.engelbrecht@yahoo.dk 









fredag den 25. marts 2016

Forårsmarked i Vejle - Kidbazar

Jeg er så taknemmelig for, at kunne fortælle jer, at jeg har været så heldig endnu engang at komme ud i det lille danske land med et udvalg af mine kreative syslerier.
D. 8. maj står jeg klar til Kidbazar i Vindning Idræts Center fra kl. 10-16 med et stort udvalg af mine tegninger, tasker, babyhuer og et lille udvalg af mine gammeldags mohairbamser samt dukker.

Det er ikke første gang, at jeg skal ud med mine ting. Jeg har bl.a. tidligere været på Upcomers i Vejle, Små lopper på Godsbanen, Julemarked på Steinerskolen i Skanderborg samt vinterudstilling på Houghus Gods ved Jelling, så jeg har efterhånden været lidt rundt omkring.

Kidbazar er et marked som har hovedfokus på børn og børneværelset som tema. Der vil være imellem 50-70 forskellige stande alt lige fra børnetøj, plakater, bamser og private som gerne vil sælge ud af deres børneinventar. En oplagt mulighed for at gøre et godt kup på en dejlig søndag.

Du kan læse mere om markedet samt se hvem der udstiller på Kidbazar`s facebooksíde og Instagram

Håber vi ses.