Viser opslag med etiketten Mumitroldene i Hamaperler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mumitroldene i Hamaperler. Vis alle opslag

torsdag den 4. april 2019

Nyt familiemedlem Mumimor - Vinderen af min Liberty Giveaway




Mumimor i Hamaperler

Jeg har jo et lille mumiprojekt i gang lige for tiden og som mange af jer sikkert allerede har spottet, så er jeg i gang med at lave samtlige familiemedlemmer i hamaperler fra Mmifamilien..
Jeg har tidligere lavet både Lille My, Mumi, Snorkfrøkenen og Mumrikken og i dag er Mumimor netop kommet af pladerne og fundet sin plads på klaveret.
Planen er jo, at jeg vil have lavet stort set dem alle, men det tager lidt tid eftersom jeg har en del andre projekter i gang samtidig.

Men i går blev Mumimor som sagt færidg og til alle jer der er interesseret i det, kommer der her en lille DIY på hende.

Mønstret her til Mumimor er fundet på Pinterest, men deler også lige min udgave af hende her, så I også kan få glæde af det.

Husk som altid, at jeg sætter stor pris på, hvis du bruger netop mine mønstre herfra bloggen som jeg laver og deler, at tagge mig på de sociale medier, hvis du lægger dem op.
På forhånd tak.


DIY på Mumimor i hamaperler

Det skal du bruge:
  • Hamaperler i farverne rød, hvid, sort lyseblå
  • 4 Kvadratiske plader som du sætter sammen til en
  • Bagepapir
  • Tyk bog til at lægge i pres
  • Strygejern
Start med at klikke de fire perleplader sammen og lav mønstret efter mit billede, se nederst.
Når du har lavet hele mønstret skal det stryges, her anbefaler jeg, at du følger denne strygeguide.

Når det er strøget på begge sider, er det en god ide at ligge den i pres under en tyk bog eller ligende, på den måde undgår du at den bøjer.

Nu er du blevet et stk Mumimor rigere og hun kan nu tilføjes på børnenes værelse eller måske i din egen stue ligesom, jeg har gjort.

Rigtig god fornøjelse
 




Og så kan jeg vidst ikke udskyde det længere, vinderen af denne uges Giveaway på en lækker Liberty T-shirt i samarbejde med Matchitall.dk  blev Lena_warberg som deltog på Instagram.

Stort tillykke til dig Lena, hvis du vil sende mig en mail, så du kan få din premie.

Til alle jer andre, hold øje med bloggen de nærmeste dage, der kommer snart en ny Giveaway.


mandag den 4. marts 2019

Snorkfrøken i hamaperler DIY


Hun måtte jo komme før eller siden et nyt familie medlem til mumifamilien er født.
 
I var flere som gerne ville have, at jeg lavede Snorkfrøkenen til min lille samling af Mumitroldene i hamaperler. Så ja hvorfor ikke få tilføjet hende.
 
Hun er ligesom Mumi lavet på 4 plader, så på den måde kan de små utålmodige også være med.
  
Selve grundmønstret er fundet på pinterest men jeg har ligesom min Mumi valgt at ligge nogle skygger i hende, så hun på den måde får lidt kant, hvilket jeg godt kan lide.
 
Jeg bliver ofte spurgt om, hvor jeg køber mine perler og her vil jeg klart anbefale Rito.dk de har super mange farver til en overskuelig pris og samtidig sender de fra dag til dag i hverdagene. Hvis jeg står og akut skal bruge perler, vælger jeg min lokale hobbyforretning her i Aarhus. Hobby Hofmann.
De har også et kæmpe udvalg til SU-venlige priser.
  
Panduro hobby går jeg kun i, hvis det er højst nødvendig, ikke fordi deres perler ikke er fine, men jeg synes prisen er lidt i den høje ende, det er jo bare perler.
 
 
 
Diy på Snorkfrøken
 
 
Det skal du bruge:
 
  • 4 perleplader i midi
  • Farverne hvid 01, sort 18, gul 03, lysegrå 17, lysegul 02 og lyseblå 46.
  • Bagepapir
  • Strygejer
  • Tyk bog eller anden tung ting til at ligge i pres 
 Start med at klikke de fire perleplader sammen og lav mønstret efter mit billede, se nederst.
Når du har lavet hele mønstret skal det stryges, her anbefaler jeg, at du følger denne strygeguide.

Når det er strøget på begge sider, er det en god ide at ligge den i pres under en tyk bog eller ligende, på den måde undgår du at den bøjer.

Nu er du blevet et stk Snorkfrøken rigere og hun kan nu tilføjes på børnenes værelse eller måske i din egen stue ligesom, jeg har gjort.

Rigtig god fornøjelse
 
 
 
Mønster på Snorkfrøken i hamaperler



 
Du kan også lave Lille My, Mumrikken og Mumi som også ligger under DIY
 




Jeg vil sætte stor pris på, hvis du bruger mit mønster og deler det på de sociale medier enten at tagge mig på instagram @helenasolskin eller dele på min facebookside Helenas kreative verden.

På forhånd tak.





tirsdag den 15. januar 2019

Mens vi venter på foråret - DIY på Mumi i hamaperler


 
Når man længes efter forår, sommer og sol i disse tider, så bliver man jo nød til selv at fremkalde den i stuen. Min mor har altid sagt, at blomster gør sig godt på de mørke dage, så derfor skulle der selvfølgelig en lille buket blomster ind i dag på denne gråvejrsdag. Den står nu og pynter så fint ved siden af min lille mumitrold, som jeg har lavet i hamaperler og tænkte derfor, om I vil være med til at perle foråret frem?
 
I de her mørke dage indrømmer jeg gerne, at jeg elsker at sidde ved enten perle- eller tegnebordet. Jeg har altid mange projekter igang og nogle af jer kan måske huske, at jeg tidligere har været i gang med den lille mumifamilie i hamaperler.
 
Det går lidt langsom med at komme i mål, det indrømmer jeg gerne, men indtil videre har jeg fået lavet Lille My, Mumrikken og nu også selveste Mumi.
 
Selve Mumi har jar fundet på Pinterest men valgt at tilføje lidt skygger i form af grålige nuancer. Så den får lidt kant, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
 
 
Hvis nogle af jer har lyst til at perle Lille My så ligger hun som skabelon lige her og det samme med Mumrikken.
 
 
Selve Mumi skal I derfor heller ikke snydes for, men ligesom de andre, så er de fundet fra pinterest men her ved Mumi har jeg selv tilføjet skyggerne.
 Jeg vil derfor blive super taknemmelig for, hvis du vælger at bruge mine mønstre her fra bloggen og deler dem på de sociale medier, enten at tagge med mit navn på Instagram @helenasolskin eller Helenas kreative verden på Facebook. På forhånd tak :-)
 
 
Lige nu ser jeg allermest frem til min tur til Paris til marts som netop lige er blevet bestilt, men længes også frem til de fine smukke forårsblomstre og de længere solskinsdage.
 
Hvad ser I frem til ved foråret?
 

DIY på Mumi kan i finde nederst i indlægget.

 


 


 




 
DIY på MUMI
Det skal du bruge:

 
  • 4 stk hamaperleplader i MIDI
  • Farverne Hvid 01, sort 18, grå 17, lysegrå 70, lyseblå 46,
  • Strygejern
  • Bagepapir
  • Tyk bog til at ligge i pres

Start med at sætte de fire perleplader sammen og følg nedenstående mønstre.
Når du har lavet hele mønstret, skal det stryges, følg da denne vejledning.
Når du har strøget Mumi er det en god ide, at ligge det i press under en bog ca. en halv time, så undgår du at det bøjer. Nu skulle du gerne have et stk Mumi klar til at byde foråret velkommen.


 

tirsdag den 17. juli 2018

Farver i indretningen - DIY på Mumrikken i hamaperler



Der hersker vidst ingen tvivl om, at der var bred enighed om, at I gerne ville have mit mumrikken-hamaperler-mønstre her på bloggen, efter at jeg tog en meningsmåling på instagram her den anden dag. Og ja hvorfor ikke lige dele mønstret herinde også. 

Jeg vil godt indrømme, at jeg altså er den helt store Mumifan og da jeg ofte står og synes, at der mangler lidt farver i min ellers sort/hvide stue var det da en oplagt ide,  at lave en lille grøn Mumrikken, som kunne passe til min nyfortolkning tegning af Mumrikken.

Det dejlige ved de her små farverige hamaperlerfigurer er, at de jo kan flyttes rundt og tages frem og tilbage som man lyster uden at skulle tænke på, at bore huller eller klæbe noget på ens vægge og samtidig synes jeg, at det giver et fint lille pift til mit ellers ret så sort hvide hjem.

Andre end mig som også bor ret minimalistisk ?

Selve mønstret vil jeg godt indrømme er et, jeg har fundet på pinterest, dog er der ændret en lille smugle på det.

Det skal du bruge:
  • 2 stk kvadratiske perleplader
  • Hamaperler midi i farverne sort 18, hvid 01, brun 12, grøn 10, lysegrøn 11, gul 03, orange 38 og hudfarve 26
  • Bagepapir til strygning
  • Strygejern
  • En tyk bog til at ligge perlemotivet i pres, så den ikke undgår at blive bøjet efter strygning


Sådan gør du:

Klik de to perleplader sammen og følg ovenstående mønstre. Når hele mønstret er lavet stryges det med strygejern på svag varme. Husk at give dig god tid ved strygningen, det giver altså i sidste ende det pæneste resultat. Efter strygning er det en god ide, at ligge det i pres under en tyk bog, så undgår du at det bøjer.

Har du lyst til at lave Lille My i hamaperler findes mit mønstre til hende lige her.

Rigtig god fornøjelse. 

Alle materialer kan købes ved Rito.dk en rigtig fin hjemmeside med mange lækre hobbyprodukter.






Dette indlæg er delvist sponsoreret af Rito.dk men meninger og holdninger er mine egne.

lørdag den 25. marts 2017

Lille My i Hamaperler DIY


Der er nu ikke noget så hyggeligt at arbejde med hamaperler, især fordi det er et materiale hvor alle kan være med både store som små.
I forrige uge havde jeg atter gang i perlernes univers og da jeg i de sidste mange år har haft min helt store kærlighed for Mumitroldene, kunne jeg derfor ikke stå for, at lave Lille My i min fortolkning i Hamaperler. Jeg har denne gang taget udgangspunkt i min grafiske tegning af Lilly My, som jeg tidligere har vist i dette indlæg.

Flere af jer ønskede efter, at jeg havde lagt den ud på instagram +Helena Engelbrecht , at jeg også lagde en vejledning ind her på bloggen og jeg har derfor taget et nær billede af den, inden jeg strøg den og tænkte derfor sagtens, I kunne se efter denne vejledning evt. ved at zoome ind på billedet.

Husk at mønstret kun er til privat brug og må ikke videresælges eller deles foruden min tilladelse. Hvis du ligger dit motiv op på de sovciale medier, vil jeg blive utrolig taknemmelig for, hvis du tagger mig enten med @helenasolskin, #helenasolskin eller henviser her til min blog. På forhånd tak.


VEJLEDNING TIL LILLE MY I HAMAPERLER

Du skal bruge:
  • 2 stk. perleplader
  • Hamaperler i rød, orange, hvid, grøn, hudfarve, sort og lyserød
  • Strygejern
  • Bagepapir
Alle materialerne kan købes lige her.

Fremgangsmåde:

Start med at samle de to perleplader og følg mønstervejledningen fra nedenstående billede.

Når mønstret er lavet, skal det stryges, følg da min tidligere vejledningen ved strygning af Hamaperler lige her.

Efter strygning er det en god ide, at ligge dit motiv i press, evt. under en tyk bog, så undgår du nemlig at dit motiv bøjer.

Brug dit motiv i indretningen som her på klaveret, reolen, børneværelset eller på døren til toilettet, det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg har selvfølgelig planer om, at få lavet mange flere mumimotiver til samlingen og på sigt en lille mumiuro.




Dette indlæg er delvis sponsoreret