Viser opslag med etiketten Mit fristed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mit fristed. Vis alle opslag

torsdag den 23. august 2018

Summertime in Aarhus - Mit sted Mit frirum


Mit sted, mit frirum, det sted hvor jeg har mulighed for at funderer over livet på godt og ondt. Også det sted jeg bl.a. finder inspiration til kreative projekter og ikke mindst fantastiske stunder med både min familie, venner og alene.
.
Den uendelig bro er og bliver mit sted her i Aarhus og jeg må nok indrømme, at jeg blev lidt beæret over da arkitektfirmaet Gjøde og Partnere kontaktede mig for at høre om, de måtte bruge nogle af mine billeder, som jeg har taget fra netop Den uendelige bro til en kommende bog om
Den uendelig bro.

En bog som fortæller om tilblivelsen, udviklingen og brugen af broen, og ikke mindst om de ildsjæle der kæmpede for at få broen til at forblive en del af Aarhus og fik den genopført. Bogen er en stor tak til alle som bruger den, og alle dem der er med til at gøre vores by til en særlig by.

Jeg sagde selvfølgelig ja til samarbejdet og glæder mig meget til at se mine billeder i bogen og ikke mindst læse om hele processen bag Den uendelig bro.


Det har uden tvivl været en af mit hidtil bedste somre i år. Alle de mange smukke fine sommerdage og ikke mindst sommeraftner har jeg vitterligt nyt. Ikke mindst fra min altan, men også mange dejlige aftner sammen med min dejlige familie, venner og veninder.
.
Jeg har fundet lidt billeder frem fra min sommer her i Aarhus, som jeg har taget de sidste tre måneder og tænkte derfor lige, at jeg ville dele lidt med jer her på bloggen
.
Må du lukke dine øjne i Aarhus















Følg mig også på Instagram @helenasolskin og min facebookside Helenas kreative verden




søndag den 27. april 2014

Mit fristed

Selvom jeg har en dejlig lækker fransk altan i min lejlighed og hvor solen samtidig skinner ind hele eftermiddagen og aften, så hersker der vidst ingen tvivl om, at jeg nyder at komme ud til min mor og stedfars hus i Gammel Brabrand. De er så heldige at bo lige ved Brabrandsøen i smukke naturrige omgivelser med skov og søen blot få min. gang fra deres baghave. Min mor har altid elsket at plante blomster i krukker, hvilket da også tydeligt kan ses overalt på deres  terrasse. Jeg tror hun har det fra dengang min far og mor boede sammen på en stor bondegård, mit daværende barndomshjem, der havde de nemlig et økologisk gartneri, hvor der hvert år blev sået og plantet i krukker i stor stil.
 
Nå tilbage til det indlægget egentlig skulle handle om, nemlig Mit fristed. Jeg elsker jo som sagt min lejlighed og nyder at være i den, men når jeg kommer ud og besøger min mor og stedfar, så nyder jeg virkelig den stilhed og frihed der er ved alle de smukke omgivelser der hersker i deres have. Ikke nok med deres dejlige have, så har de en super lækker terrasse, hvor der er læ hele dagen og hvor solen skinner på lige fra morgen til aften. Det er virkelig et dejligt åndehul for mig at være, især fordi jeg finder roen ved at være sammen med min mor og stedfar. Der hersker vidst ingen tvivl om, at de er  to mennesker, som betyder utrolig meget for mig og efter min fars død, har min stedfar kommet til at betyde mere og mere for mig igennem årerne. Ikke at han ikke gjorde det før, men det at have en "far" i sit liv betyder i hvertfald utrolig meget for mig. Samtidig så ved jeg også godt, at han selvfølgelig aldrig går hen og erstatter min fars rolle, og det ønsker han selvfølgelig heller ikke, men vores bånd til hinanden er uden tvivl meget åbenhjertelig og jeg er mig så taknemmelig for, at min mor har været så heldig at have fundet ham og dele resten af sit liv sammen med.
 
Med disse ord, vil jeg blot lade billederne tale for sig selv og ønske jer alle en dejlig uge.
 

 
Har du også et sted, hvor du finder ro og hvile?