Viser opslag med etiketten Ambassadør for Creativ Company. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ambassadør for Creativ Company. Vis alle opslag

tirsdag den 13. august 2019

Vindmøllepropel i læderpapir - DIY

Vindmøllepropel i læderpapir - DIY 
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Creativ Company

I dag vil du få mit 3. indlæg lavet i samarbejde med @cchobby, hvor jeg har fået den dejlige ære af at skulle vise jer en masse ideer og DIY’s her henover sommeren, som man kan lave med læderpapir. Jeg havde aldrig før prøvet at arbejde med læderpapir og det har derfor også været nogle sjove og lidt anderledes udfordringer, jeg har givet mig selv. Men alene det at jeg er blevet udvalgt til at være deres ambassadør her henover sommeren, er jeg da en lille smugle stolt af.


Læderpapir er et vegansk produkt, som er fremstillet af 100% naturlige produkter og det geniale ved papiret er, at man både kan sy, male, klippe og standse i det ja der er i det hele taget utrolig mange anvendelsesmuligheder med papiret. 

For et par dage siden fik jeg kreeret en lille vindmølle, en sød lille ide især hvis du har børn med ved kreabordet. 

Igen kræves det blot meget få materialer og samtidig får du et par gyldne timer sammen med dine børn eller børnebørn, hvor ipaden eller mobilen bliver flyttet lidt væk for en stund. 

 
DIY på vindmøllepropel i læderpapir 

Det skal du bruge:
  • Læderpapir gerne med lidt mønstre på, jeg har brugt dette her
  • Hultang
  • Søm eller stift
  • Hammer
  • Mørkerødt læder eller anden farve som matcher selve propellen til midten af blomsten.
  • Blyant
  • Saks
  • Pind fra naturen ca. 40 cm.
    Sådan gør du:
Start med at printe min skabelon ud som du finder nederst i dette indlæg. Hvis du ikke kan finde ud af det, så send mig en mail på
helena.engelbrecht@yahoo.dk så vil jeg sende den til dig.

Klip herefter skabelonen ud og tegn den over på dit læderpapir. Husk at markere hullerne så du ved, hvor der skal laves huller med huldtangen, når du kommer dertil.

Klip herefter propellen ud i dit læderpapir.
Lav de 7 huller med en hultang, alternativ kan de laves med en hukkepibe.



Klip nu en rund cirkel, ca. 3 cm i diameter, ud i læder eller brug blomsten der er på min skabelon til midten af propellen.
Herefter tager du dit søm og tager hver enkelt flap af propellens side ind mod midten så de danner en blomst, se billedet nedenunder.

Slå nu sømmet fast ca. 3-4 cm fra pindens top. Her er det godt med lidt voksen-hjælp. Husk ikke at slå sømmet/stiften for langt ind ellers kan propellen ikke dreje rundt.








Skabelon til propellen kan også fås som fil ved at sende mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk
Du finder desuden DIY på nøgleringe lige her
 
DIY på brødkurv lige her

Rigtig god fornøjelse og forsat dejlig sensommer


søndag den 7. juli 2019

Brødkurv i læderpapir - DIY



Brødkurv i læderpapir DIY
Dette indlæg er delvist sponsoreret af Creativ Company
 
Vi kan vidst ikke komme udenom, at sommeren er over os og de fleste af dagene, kan vi da kun håbe på, at solen vil komme frem. Men til de dage hvor regnen melder sin ankomst her i lille Danmark, er det nu godt med lidt kreative hygge projekter til at lave indendøre.
  
Jeg har her henover sommeren fået mulighed for at arbejde med læderpapir i samarbejde med
Creativ Company. Et materiale som jeg faktisk aldrig har arbejde med før, så derfor har jeg været ret spændt på at arbejde med det.
 
Det fede med netop læderpapir er, at man både kan klippe, sy, male og lime på det og samtidig kan det tåle vand. Det er ret stærkt, ja man kan mildest talt ikke rive det over og samtidig er det 100 lavet af naturmaterialer og dermed vegansk frem for ægte læder, som jo er lavet af dyr.
 
Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele lidt kreative projekter her henover sommeren og der vil selvfølgelig komme ideer både til de store og små, så alle kan være med.
 
Det første lille DIY projekt jeg vil dele med jer, er en fin sød brødkurv, som er super nem at lave og samtidig kan laves i lige præcis den størrelse, man ønsker.
 Jeg vil blive super taknemmelig, hvis du bruger mine DIY;s og vælger at ligge billeder op på de sociale medier enten på Instagram eller min facebookside Helenas kreative verden, at du tagger mit navn @helenasolskin.
På forhånd tak. 

DIY på brødkurv i læderpapir

Det skal du bruge:

  • Brun læderpapir
  • Nitter i guld 
  • Hammer
  • Blyant
  • Saks
  • Hukkepibe eller hulsaks til at lave huller
Alle materialer kan bestilles ved Creativ Company

 
 Start med at lave din skabelon, du kan også få tilsendt min, send mig blot en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk men ellers er den super nem at lave selv.
 
Sådan laver du din egen skabelon til brødkurven.
Tegn en kvadratisk firkant, jo større du laver den jo større bliver kurven. Min måler ca 35x35 cm. Lav et lille indhak i det ene hjørne, dette gøres ved at måle i mit tilfælde 2 cm ud fra den ene spids og 9,5 cm ind fra den anden spids, derved får du en trekant som skal klippes af. Se billedet.
Klip nu dit mønster ud og tegn det op på dit læderpapir, som efterfølgende klippes ud. Husk at have en god skarp saks, således får du de pæneste kanter.
 Når du har klippet dit stykke ud i læderpapir, skulle du gerne have en figur der ser nogenlunde således ud, se ovenstående billede.
Nu skal hjørnerne bukkes ind således, at de i hver side kommer til at danne selve siden af brødkurven, se billedet nedenunder.
Lav nu hul med din hukkepibe eller hultang i midten til selve nitten, husk at få alle tre lag med.



Put nu nitten i, den består at en top og bund som klikkes sammen og efterfølgende bankes sammen med en hammer. 

1,2 3, vupti så skulle du gerne have din helt egen brødkurv til dine egne hjemmebagte boller til morgen. eller eftermiddagskaffen.















Denne DIY er lavet i samarbejde med Creativ Company