Viser opslag med etiketten Perlemønstre på Hoptimist. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perlemønstre på Hoptimist. Vis alle opslag

tirsdag den 3. april 2018

Når Hoptimist-moderen får små børn samt marts måned i ord og billeder





Marts måned i ord og billeder og et lille mønster på min Hoptimist-mor der har fået børn.


Marts måned du har været ikke mindre end fantastisk🌺


En produktiv måned hvor der har været ekstra travlhed i min lille selvstændige virksomhed.


Lidt ekstra tid ved sybordet fik gjort, at jeg fik færdigmonteret min tiger på en stor skuldertaske, om jeg nænner at bruge den, ja det vil tiden blot vise.

Kærligheden har vidst aldrig været så rosenrødt som her i marts måned og d. 30. marts blev det officielt, at jeg efter mange års singleliv, nu også fik oplevet kærligheden og titlen som single kunne slettes.
Der har været gang i det hele store smykkeværksted og mange fine ørestikkers er kommet til syne og snart klar til at blive modtaget af deres nye ejere.
Foråret er nu endelig på vej og de første små forårstegn viste sig i Rådhusparken her i slutningen af måneden.


Et par påske-perleprojekter blev det også til mønster kan du se lige her.


Et lille storkepar til min kommende nieces uro blev også færdig og jeg satser stærkt på at den når at blive færdig her om ganske kort tid. Niecen kan nemlig komme hvornår det skal være.


Jeg fik tilføjet endnu en lille fyr til mit projekt ABC børnealfabet og ud kom der sjovt nok en lille Rasmus.

Jeg fik prøvetestet en masse fine tuscher og farver fra staedtlermars på nogle af mine egne #helenasolskintegninger.

Sidst men ikke mindst fik jeg lavet et hav af dåb, farvel til vuggestuen og Navneplakater.


Er I også klar til at byde april måned velkommen forhåbentlig med en masse dejlig solskin og forår?

.
Foruden forelskelse har jeg nyt min påske i fulde drag og lidt nye perler er skam også kommet til her i ferien. 

Kan I huske at jeg for nogle måneder siden lavede denne hoptimist i hamaperler? 

Jeg synes, at den lille hoptimist fortjente lidt selskab over sofaen og derfor er der her i påsken blevet skabt et par små hoptimistbørn. Jeg synes, at de skulle matche moderen og derfor lavede jeg dem i tre grålige nuancer og en i hvid, så de kunne skabe et fint farvespil ved siden af den store.

Mønstret til de små kan jeg ikke selv tage æren for, den er fundet på Pinterest. Men deler det lige her nederst på siden til jer, så I også frit tilgængelig kan lave jeres egen lille hoptimist i ønskede farver.  


Rigtig god uge til jer:-)















mandag den 20. november 2017

Hoptimist i Hamaperler DIY - Er der også gemt en lille hoptimist i dig

 



Nu skal det hele jo heller ikke handle om jul, selvom de sidste to indlæg har omhandlet både min Jule Perlebog og jule til- og frakort,  vi har trods alt kun d. 19november i dag og der er stadig 11 dage til den 1. december.
I sidste uge viste jer mine skønne følgere både på Instagram og min facebookside et lille indblik i et lille perleprojekt, som jeg har gået til og fra de seneste par uger og i fredags fik jeg endelig sat de sidste perler på min lille Hoptimist eller man skulle måske nok nærmere sige store, for den fylder nemlig 6 plader i midi.

Flere af jer har efterspurgt, om de ikke kunne få mønstret og det er nu derfor muligt at få mønstret pr mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk  


Mønstret er forholdsvis let at gå til og der kræves også kun:
  •  6 midiplader
  •  Hamaperler midi i farverne - lys grå 2 poser, grå 1 pose, mørk grå 1 pose og sort 1 pose
Alle mine materialer er købt hos Hoffman Hobby i Aarhus som ligger bag Salling, men bor du ikke lige i nærheden af Aarhus ved jeg, at de også har en online shop på nettet samt Panduro Hobby og Hobbygården Kaas har ligende materialer og perler.

Jeg har tidligere designet en større udgave af hoptimisten, den finder du link på længere nede på siden.

Er der også gemt en lille hoptimist i dig?

For god ordens skyld er mønstret til fri afbenyttelse, du får det gratis ved at sende mig en mail.








Jeg har tidligere designet dette hoptimist mønstre ud fra min hoptimist tegning. Dog kan jeg ikke tage æren for dette perleprojekt, men derimod to af mine søde følgere fra Instagram og min facebookside.




















onsdag den 3. maj 2017

Mine tegninger nu også som perlemønstre









Fra ide til virkelighed.

Jeg har længe gået med den lille tanke om, at få lavet nogle af mine tegninger om til perlemønstre i hamaperler.
Jeg har nemlig på det seneste haft en utrolig stor efterspørgsel på netop dette og efter en del snak frem og tilbage med en ny samarbejdspartner er det endelig blevet en realitet.
Indtil videre bliver de løbende lagt op herinde på bloggen og på min facebookside Helenas kreative verden og på sigt kommer de også på en E-bog, som du får mulighed for at downloade.

Da der ofte er utrolig mange detaljer i mine billeder, bliver mine perlemønstre derfor meget detaljeret, hvilket gør, at du nok skal have en vis tålmodighed for at gå i gang. Dog vil jeg så også sige, at resultatet bliver herefter. Se evt. ovenstående billede som en af mine kunder allerede har lavet.

Mønstret til Hoptimisten kan du se på nedenstående billede samt farvekoder og antal af perleplader, du skal anvende. Hvis du har svært ved at tælle efter mønstret, vil jeg anbefale dig, at tage en billede, screenshot af det og herefter zoome ind, det gør arbejdet lettere.

Allerede nu har jeg planer for det næste perlemønster, men har du allerede nu en af mine billeder, du godt kunne tænke dig, at få lavet om, så send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk så kan det være, at det bliver dit ønske, som jeg får lavet om til perlemønstre næste gang.

Desuden vil jeg blive super taknemmelig for, hvis du får lavet nogle af mine perlemønstre, at du deler dem enten på min facebookside Helenas kreative verden eller på instagram og tagger mig @helenasolskin.

På forhånd tak :-)