Viser opslag med etiketten Julen 2015. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julen 2015. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2015

Forberedelse til årets julebord 2015

Til trods for at jeg stadig lige har to arbejdsdage tilbage før,jeg endelig kan gå på lidt juleferie, så har jeg i den kommende weekend lavet lidt forberedelser til vores julebord i år, som min mor har været så sød at give mig æren for at dække. Jeg har i år ladet mig inspirere af min afdøde mormors blå blomster stel, som min mor har arvet efter hendes død. Det bliver kun taget frem ved særlige lejligheder som eks. her i julen. Jeg havde derfor noget papir, som jeg synes kunne passe fint til stellet og tænkte derfor, ligesom jeg også gjorde sidste år, at lave lidt origamijuletræer,som kunne stå ned langs bordet. Sammen med lidt andet blåt- og guldpapir synes jeg, at det er blevet en fin lille juleskov. I forlængelse med det, fik jeg også lavet lidt svane-julehjerter, som jeg tænker skal på vores juletræet, så passer det ligesom sammen. Skabelonerne til svanerne er desuden fundet hos Denkreativesky`s blog.

På selve tallerkenerne har jeg tænkt, at der skal to hold servietter på, et i mørkeblåt som skal være nederst. Ovenpå kommer der igen en serviet her med guldstjerne lidt ligesom papiret i ser nedenunder. Desuden vil jeg pynte med lidt gran evt. med en blå sløjfe af satin hvori der er sat et navneskilt fast. Dertil lys og guldstjerner ned langs bordet sammen med træerne. 

Jeg håber, at jeg kan nå at få taget et billede af hele bordet inden familien sætter sig til bords, mind mig lige om det, så I også kan få et lille indblik i mine tanker:-)

Hvad med jer, er i også begyndt at tænke på julebordet eller er det ikke noget, I gør så meget i?






lørdag den 19. december 2015

Hvad giver man manden der har alt?

Hvad giver man manden der har alt?
Ja, dette spørgsmål sætter jeg mig altid, når jeg skal lave julegaver til min stedfar. Hvert år står jeg nemlig altid i det kæmpe dilemma om, hvad jeg skal lave til ham. Det er ikke fordi, han som sådan er kritisk, nej tværtimod, så er han faktisk sådan en mand, som stort set bliver glad for næsten alt, hvad jeg laver til ham.

Jeg har tidligere lavet billeder, kokke-forklæde, årskalender med mine egne illustrationer, musemåtte med eget grafisk tryk, krus, opskrifts bog med han yndlingsopskrifter klippet ud fra diverse magasiner og blade og som efterfølgende blev dekoreret med forskellige mønstre og tegninger, ja listen er efterhånden blevet gevaldig lang, men hvert år er det nu engang lige svært at finde på noget nyt og i år var derfor ingen undtagelse. 

Da jeg i midten af november sad og funderede over, hvad jeg i år skulle lave til ham, slog det mig pludseligt, at jeg ville sy en grillhandske med dertilhørende kaffe/tevarmer i matchende design. Ideen kom sig egentlig af, at han elsker at grille og i sommers da han stod og grillede en dejlig sommerdag, så så jeg ham stå uden nogen grillhandske. Det går jo ikke i mine øjne i hvertfald ikke, hvis man er en rigtig grillmester og det er han uden tvivl. 
En kaffe-tevarmer i samme stil fik jeg også syet i samme ombæring og jeg synes faktisk, at det blev et rigtig sødt sæt.

Nu tænker du sikkert, læser han ikke med herinde på bloggen?

Og nej bare rolig, det ved jeg, han ikke gør ellers havde jeg selvfølgelig heller ikke vist det før juletid.

Hvad med dig, har du også svært ved at finde på julegaver til manden?





mandag den 14. december 2015

Endnu et keramikkursus del 2, det færdige resultat fra efterårets kursus

Det hele startede faktisk med, at jeg for godt og vel et ½ år siden fik et lille tre timers kursus hos Formuleret, som holder til nede i Jærgergårdsgade her i Aarhus, læs bl.a. her og her.

Jeg fik meget hurtigt blod på tanden til at udfolde mig mere indenfor keramikkens kunst, så derfor var jeg også bare så super taknemmelig for, at jeg tilfældigvis faldt i god snak med dejlige Hanne fra Instagram. Hun havde netop fået sin helt egen keramikovn ude i hendes lille skur/keramikværksted og hun var så sød at tilbyde mig et heldagskursus ude hos hende. Det siger man jo ikke nej tak til, så en søndag formiddag pakkede jeg sydfrugterne og tog ud til Hanne.

Vi faldt heldigvis ret hurtigt i god kemi og snakken gik lystigt, imens jeg fik lavet en masse fine ting. Hanne var også så sød, at lære mig forskellige teknikker omkring leret og de delprocesser der skal til for at kunne lave eks. de vaser, som jeg fik lavet. Se billederne nedenunder.

Som I også kan læse fra indlægget her, så skulle mine ting tørre i to-tre uger for derefter at skulle glaseres og brændes. Det er derfor først nu her, at jeg har modtaget det og I kan nok godt regne ud, at jeg har været meget spændt på, om det nu ville holde under hele tørringsprocessen samt den efterfølgende brænding, især fordi jeg havde lavet så mange små detaljer på vaserne, som måske godt kunne risikere at falde af. Heldigvis så overlevede det hele, Af hjertet tak du kære ovn.

Det er virkelig dejligt, at det hele kunne blive færdigbrændt herop til jul, for som I nok kan se, så fik jeg også lavet lidt juletræspynt, som jeg tænker skal op på vores juletræ i år. Derudover tror jeg også, at der falder lidt til julegaver ud til familien. Det hører sig jo til med hjemmelavede julegaver, når man i hvertfald hedder Helena.

Hvad med dig, laver du også hjemmelavede julegaver?


Mine tre vaser som jeg allerede har kastet min egen kærlighed til, de bliver nok, ja undskyld kære familie, ikke givet væk i julegave. 



Juletræspynt som helt sikkert kommer op på juletræet i år.

Lidt forkellige øreringe og ørestikkers til de søde veninder.







tirsdag den 1. december 2015

Årets julekort, juleophæng og klippeark 2015

Jeg har egentlig gået de sidste par dage og brygget på dette indlæg, men har hele tiden haft i tankerne, at jeg først måtte udgive det d. 1. december. Og det kommer vidst ikke bag på nogle, at det er det i dag, især ikke for alle børnefamilierne, som har skulle købe og pakke gaver ind til deres børns pakkekalendre. 
Jer der allerede følger mig på Instagram, har måske allerede set lidt af de julekort, jeg har fået lavet de seneste uger, specielt grankoglen har fået mange søde kommentar og likes derinde og mange tusinde tak for det. 
Jeg har også fået mange foresprøgelser om mine kort ikke også kunne blive til salg ligesom mine tegninger. Jeg har derfor fået tryk et lille hold af hver til jer i str. A5.

Derudover har jeg også fået lavet et par juleuroer ud af mine tegninger, som du nu også kan få fingrene i. De kan købes som klippeark trykt på 250 g kvalitetspapir og de vil også være oplagte at anvende som små til- og fra kort til dine julegaver.

Pris:
Julekort str. A5 30,-
Klippeark str. A4 99,-

Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk hvis du skal have nogle hjem til dig.