Viser opslag med etiketten Papirkugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Papirkugle. Vis alle opslag

tirsdag den 26. august 2014

3 nye ting krydset af på to-do-listen

I søndags tog min veninde og jeg i det nye IKEA i Aarhus. Det var nu ikke fordi, det var noget at råbe hurra for, hvis jeg skal sige min ærlige mening, men jeg må da konstatere, at deres sortiment af billedrammer er stor, så derfor skulle der selvfølgelig et par stykker med hjem. Jeg har egentlig længe gået og ville have min diamantcollagebillede op at hænge, men når jeg arbejder alle hverdage, så kan jeg godt mærke, at tiden er blevet begrænset til sådanne Ikeature i hverdagene. 
Men som sagt, bedre sent end aldrig og jeg er nu også blevet rigtig godt tilfreds med placeringen, som netop er ved siden af mit sorte klaver. Derudover fik jeg også lige syet en ny pude til sofaen. Denne gang har jeg leget med et nyt mønster stærkt inspireret af Place de Bleu`s design. Det tog mig lidt tid at få lavet mønsteret, men da det kom på plads i det helt rigtige størrelsesforhold, så tog det mig faktisk ikke så lang tid at sy.
Sidst men ikke mindst, fik jeg også hængt min grafiske papirkugle op i det ene af stuehjørnet, hvilket også har været en af mine punkter på min efterhånden lange to-do-liste.
 









fredag den 4. juli 2014

Papirkugle af træ-papir

Da jeg for et par måneder siden var i virksomhedsparktik hos Tina Dalbøge, fik jeg udover at lave en masse smykker til hendes idebank også leget med en masse af hendes papir fra hendes webshop. Jeg faldt bl.a. over dette papir, som ligner træ og kork og jeg tænkte med det samme, at dette måtte afprøves til en af de her papirkugler, som jeg før har lavet.
Da jeg i forvejen allerede havde lavet en DIY på netop denne papirkugle, var det super let at gå i kast med, for jeg havde jo både skabelon og fremgangsmåden i tilfælde af, at jeg ikke kunne huske den.
Som afslutning valgte jeg, at sætte træperler på foroven og forneden, hvilket jeg synes giver et fint match med papiret.
Den har allerede fået ærespladsen i hjørnet af min stue i stedet for den anden, som jeg i sin tid har lavet. Det er nu altid rart med lidt fornyelse i boligen, og så er det jo fedt, at man selv kan lave det.
 
Har du lyst til selv at gå i kast med en, så kan du følge min DIY
Desuden kan du købe alle hos Tina Dalbøges Webshop lige her