En dejlig efterårsferie er nu ved at være til vejs ende, og den har til trods for eksamensopgave også stået på en masse dejlige og ikke mindst hyggelige stunder.
Bl.a. har jeg været på besøg hos min dejlige kusine, hendes mand og datter samt vidunderlige hund. Vi fik ud over at få genopfrisket de sidste måneders hændelser lavet kastanjedyr i de vildeste udfoldelser, ja se blot billederne, så behøver jeg vidst ikke sige mere.
Derudover har jeg været i biffen med min mor, stedfar, storebror og hans kæreste. Vi så "Kvinden i buret" som helt klart varmt kan anbefales, dog er den ikke for sarte sjæle.
Min dejlige lillesøster, lillebror og eksstedmor, ja hedder det ikke det når det er ens afdødes fars kone? kom på besøg i starten af ferien. Det var bare en rigtig hyggelig dag, hvor vi først var oppe på min fars grav for at ligge en lille krans, for derefter en gåtur i det flotte efterårsvejr, senere frokost på cafe Cross for til sidst at spille indendørs minigolf, som for øvrigt også varmt kan anbefales, især nu her når temperaturen er køligere.
Sidst men ikke mindst har jeg i løbet af ugen fået færdiggjort min pædagogikeksamen, så nu er den klar til aflevering og bachelorprojektet kan stille og roligt påbegyndes.
Det eneste jeg ikke fik lavet, som ellers er noget jeg sætter stor pris på hvert år var, at udhule og lave græskarmænd. Det synes jeg nemlig er sådan en hyggelig tradition her i efterårsferien. Jeg tror det skyldes, at jeg netop plejede at lave dette med min kære far og derfor har jeg måske haft lidt tilbøjelig til at udskyde det, fordi jeg i bund og grund synes, det har været for svært, når han nu ikke er her længere. Jeg husker tydeligt, alle de vilde ansigter min far kunne skære ud af græskarrene, tror måske det er der, at jeg har mine kreative sider, for han var faktisk en rigtig kreativ ildsjæl på mange leder og kanter.
Der er selvfølgelig stadig nogle uger til græskarsæsonen slutter, så jeg kan da stadig nå at lave en græskarmand eller to endnu, hvis jeg finder tid og lyst til det.
Kan dog godt mærke, at det er lidt svært, fordi han ikke er her mere.
Er der nogle af jer der kan nikke genkendende til det?
Ellers håber jeg såmendt også bare, at I har haft en dejlig efterårsferie, både jer der har haft fri, men selvfølgelig også til jer der har skulle arbejde.
Og sidst men ikke mindst, så vil jeg da lige opfordre jer til at holde øje med bloggen i løbet af ugen, der sætter jeg nemlig en ny give away igang, og jeg kan allerede afsløre nu, at der er lækre prints på højkant. I hvilken form, figur og farve vil jeg dog ikke komme nærmere ind på :-)
Hygge med hamaperler
Min dejlige lillesøster var dælme god til minigolf.
Pædagogikopgaven i 3 eksemplar klar til aflevering
Skemaet for næste uge. farvel pædagogik, goddag til bachelor. Here I go :-)

























