Viser opslag med etiketten Cafe artbyMe 2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cafe artbyMe 2. Vis alle opslag

søndag den 23. juni 2019

Aarhus fadet, Aros fadet eller blot bare Livets cirkelfad

Aarhus fadet, Aros fadet eller blot Livets cirkelfad
Engang imellem må man altså godt være lidt stolt af det, man selv får lavet og det vil jeg også godt erkende, at jeg er med dette farverige fad. Dels fordi det har taget mig mange beslutninger om, at udvælge hvilke farver, fadet skulle have.

 Skulle det have nogle farver?
 Skulle jeg bryde nogle grænser?
Skulle jeg tage nogle valg, som jeg ikke har gjort før?


Ja, som I nok kan læse har jeg haft mange overvejelser om lige præcis dette fads udseende, men resultat er jeg heldigvis også blevet rigtig godt tilfreds med, så tilfreds at jeg uden tvivl godt tør kaste mig ud i flere farver.
Igennem mit nu 31 årige lange liv har jeg måtte tage mange valg og beslutninger, som ikke just har været lige nemme at udføre. 

Valg som har kostet mig mange kampe, blod, sved og tårer. Valg som jeg til tider har måttet opgive for en stund, for så senere at genoptage dem og udføre på bedste vis, så godt som jeg nu engang har været  i stand til at udføre.


Livet er fyldt med valg og beslutninger som skal træffes, men jeg tror ikke på, at nogle mennesker kan gå et liv igennem uden at skulle ramme ind i valg, som også for dem kan være svære dels at træffe men også at udføre.

Da jeg skulle vælge, hvilke farver mit fad skulle være, var jeg lige ved at træffe det valg, jeg næsten altid vælger, nemlig det sikre valg de sort/hvide farver.


 Men engang imellem skal der forandring til her i livet end dem man ellers plejer at vælge og det var også det, jeg valgte at gøre lige med dette Regnbue/Aarhus fad.

Det var en stor beslutning for mig at vælge at male fadet i andre farver end lige sort/hvid, dog en beslutning som jeg heldigvis i dag, nu fadet er kommet ind i mit køkken og stå, kan se var den rigtige beslutning. 
.Et farverigt fad med glade, lyse men også mørke og lidt tungere farver. Et fad som skal være et symbol på mit liv, måske også dit liv.
 At livet ikke altid kan være en dans på røde, lyse farver, men at der også vil være bump på vejen i form af de mørke og dunkle farver. 

Livet går i ring, i ring og i ring, men der vil aldrig være en dag, som vil være den samme som dagen før.
De beslutninger og valg du tog i dag behøver nødvendigvis ikke være de samme, som du tager i morgen, om en måned eller måske et år.

Livets fad, Aros fadet, Regnbuefadet, Livets cirkelfad, ja der kunne være mange fangede titler på lige netop dette fad og det er netop derfor, jeg har brug for JERES hjælp til at finde en fin titel til netop dette fad.

Hvad ville du kalde det?


Fadet før brænding i ovnen







Fadet efter brænding





Det er uden tvivl ikke sidste gang jeg besøger cafe Art by me

The Rainbow, den her bygning er og bliver et ikonisk varetegn for Aarhus og inspirationen til mit fad..







mandag den 21. januar 2019

Cafè ArtbyMe del 2 samt vinderen af min Livets træ smykke Giveaway



Et lille solglimt fra morgendagens sol skinnede så smukt ind af mit køkkenvindue her på denne fine januar mandag. Jeg har haft min sædvanlige arbejdsdag på hjemmekontoret, ja det er efterhånden blevet en fast tradition at have store pakkedag om mandagen, fordi jeg har fridag fra Kvindemuseet eller dvs. museet holder deres faste lukkedag om mandagen og derfor vælger jeg som ofte, med mindre det er hastesager, at pakke weekendens ordre om mandagen.


Dagens lille mandagsindlæg skal handle om min tur forbi cafe ArtbyMe, som min bonussøster og jeg var så heldige at besøge lige før jul. Jeg har skrevet en del om turen lige her, hvor du bl.a. kan læse om de grundteknikker jeg brugte til mit keramik her koppen og skålen samt deres åbningstider og relevant info om cafeen.


Allerede 14. dage efter at min bonussøster og jeg havde været dernede ved vores første besøg, fik jeg en SMS om, at mine ting var blevet færdigbrændt og dermed klar til afhentning.

De af jer der kender mig godt, ved at jeg er en rigtig travl kvinde og arbejder en del, så det har derfor været lidt svært at finde en tid, det kunne passe med at få afhentet keramikken efter brænding og det er også derfor mit indlæg med resultaterne fra workshoppen først kommer nu.


Som jeg skrev om i første indlæg, så valgte jeg at bruge den teknik der hedder bobleteknik på både min skål og min kop og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg blevet rigtig godt tilfreds med det.
Faktisk så meget at jeg allerede nu ovevejer at booke en tid dernede hos ArtbyMe, så der kan laves endnu mere keramik.


Hvis du tænker, at det her ser svært ud, så skal du alligevel ikke tøve med at bestille bord dernede. Mia, som driver cafeen er den bedste rådgiver og vejleder og hun er super hjælpsom til at guide dig i gang. Så tøv endelig ikke med at besøge cafeen, det er uden tvivl et besøg værd.

Mine varmeste anbefalinger herfra mig.




Min salatskål til de kommende sommersalater








Ingen undskyldninger for at lave en stor varm kop kaffe i mit nye kaffekrus














Og nu til vinderen af min Livets træ smykke Giveaway som jeg har lavet i samarbejde med Frkwolffjewelry

Kæmpe Stort tillykke til Charlotte ladefoged som deltog både på min instagram og facebookside.

Til alle jer andre hold endelig øje med mine sider, der kommer nemlig snart en ny lækker GIVEAWAY




For god ordens skyld er dette indlæg sponsoreret men mine meninger og holdninger er mine egne.