Viser opslag med etiketten Stoftryk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stoftryk. Vis alle opslag

tirsdag den 19. maj 2015

Taske med eget stoftryk nr. 4 - OPRÅB i BLOGLAND

Som jeg også viste jer et lille snert af i går og forgårs på Instagram, så gik jeg igang med endnu en taske med stoftryk af mine egne tegninger. Denne gang blev valget stoftrykket af diamanten, som faktisk har ligget længe i stofkassen, men bare aldrig rigtig blevet til noget officielt.
Den anden dag, da jeg alligevel skulle rydde op og sortere lidt i kassen, så faldt jeg over stoftrykket og fik derfor lyst til at sy endnu en taske.
Tasken er syet ligesom mine andre tasker med stoftryk, se evt. nederste billede, med fast kraftigt taskestof her i tyrkis farve og indvendig er der to store lommer til diverse nøgler, mobil og hvad der ellers hører til i en kvindes taske. Hankene er lavet af sort gjordbånd, som jeg synes passer fint til de sorte streger på selve diamaten. I siden har jeg selvfølgelig påsyet min nyeste navnemærke, som jeg har bestilt via Etsy.
Tasken er god, stor og rummelig og måler ca 40 x 40 cm. Tasken kan holdes til lidt af hvert, da stoffet er enormt slidstærkt. Selve farven, ja personligt synes jeg den er meget frisk og sommerlig, den fremhæver i hvertfald tasken.
 

 
 
Her ses alle mine tasker syet med mine egne stoftrykstegninger.
Har du en favorit?
 
Jeg kan ikke lade være med at blive lidt ked af at se, at på mit forrige indlæg, hvor jeg skrev og viste jer en DIY på mine tegninger, er blevet set af over 400 læsere. Dette er jeg selvfølgelig rigtig glad for at se, men når jeg så samtidig ser, at det kun har fået to kommentar, ja så mister jeg nu lysten til at lave blogindlæg, især når jeg bruger rigtig mange timer og tid på at lave netop et DIY-indlæg, hvor der skal tages mange billeder og efterfølgende skal redigeres.
 
Jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste der synes at blogland daler med kommentarerne, men HALLO kan vi ikke lige hanke lidt op i hinanden, så der kommer lidt gang i Blogland igen?




onsdag den 18. marts 2015

Endnu en skuldertaske med eget stoftryk

For godt og vel ½ år siden, fik jeg lavet et lille parti af mine tegninger trykt over på stof. Jeg har siden hen fået syet to tasker med to af motiverne, I kan se dem her, og for et par dage siden fik jeg endnu engang lyst til at lege lidt med de trykte stoffer.
 
Det blev til endnu en rummelig skuldertaske med indvendige lommer samt en stor lomme på forsiden af tasken, så der kan være plads til lidt af hvert. Tasken er opsyet i kraftigt armigrønt stof, faktisk en restparti, jeg var så heldig at få fra arbejdet, da det alligevel skulle smides ud. Skulderremmen har jeg denne gang ladet gå hele vejen rundt om tasken, hvilket jeg synes giver et ret fedt og cool look. Jeg er selv ret vild med taskens motiv, som vidst er en blanding mellem en fugl og diverse grafiske mønstre.
 
 Jeg går nu og overvejer, hvad jeg skal sy af de sidste stykker stoffer jeg har tilbage med mine trykte tegninger, men hvad det skal være, er jeg altså lidt i tvivl om, synes ligesom jeg har tasker nok:)
 
 
 
 

søndag den 14. september 2014

Endnu en taske med eget stoftryk

Denne taske har faktisk været færdigsyet længe, men det er først nu at jeg har haft tid til at tage billeder og lave et indlæg om den. Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg for lidt over 1½ måned siden fortalte jer, at jeg havde været så heldig via mit arbejde, at få trykt nogle af mine tegninger over på stof. Det har længe været noget, som jeg har haft i tankerne, men da det ikke er helt billigt, så har det ikke lige været de projekter som har haft førstepriotet. 
Men da for godt og vel 3½ måned siden, var så heldig at starte på et grafisk forlag, hvor vi bl.a. trykker på stof,  billeder, indbinder bøger trykker bøger mm. ja så var det jo oplagt for mig at gå i kast med det, når nu jeg havde muligheden lige foran mig.
Jeg fik lavet hele seks tryk af nogle af mine tegninger, som du også kan se i dette indlæg, og det første jeg har fået syet er som sagt denne skuldertaske.
 
Tasken måler ca. 45 x 40 cm, så den er forholdsvis stor og rummelig. Derudover er den foret med samme stof som yderstoffet, som netop har den fordel, at det er kraftigt og vandafvisende. Indeni har jeg syet to inderlommer til nøgler, mobiltelefon mm. Hankene er sort gjordbånd, som jeg synes giver en fed kontrast til forsiden af den sorte fugletegning. 
 
Jeg er selv blevet vældig tilfreds med resultatet og jeg er allerede gået i tænkeboks på, hvad mit næste projekt skal være med de andre stoftryk.
 
Jeg modtager meget gerne andre ideer til, hvad jeg ellers kan sy med mine stoftryk.
 







tirsdag den 8. juli 2014

En drøm blev endelig til virkelighed

Jeg har jo længe haft en stor drøm om at få nogle af mine tegninger trykt over på stof. Som jeg skrev om i dette indlæg, så fik jeg jo via min arbejdsplads lavet hele 6 forskellige tryk her i sidste uge og allerede nu, er den første taske blevet kørt igennem symaskinen.
Det griplede virkelig i fingrene for at komme igang, så allerede om tirsdagen var jeg i Stof2000 for at købe stof til en taske.
Jeg var godt nok lige et par dage i sommerhus i Ebeltoft, så jeg kunne først få startet på den i weekenden, men her i går aftes fik jeg så lagt sidste hånd på værket.
Tasken er syet af kraftigt sort taske/møbelstof, indvendig er den foret med sort stof, hvori jeg har syet to lommer til diverse nøgler, iphone mm. Hankene har jeg valgt at pynte med satinbånd i hvid og sort/hvid-stribet satin og sidst men ikke mindst, har jeg selvfølgelig syet mit eget navnemærke Made by Helena fast i siden.
Den er allerede taget i brug på arbejdet og mine arbejdskollegaer godkendte både sydelen og mit valg af design. Det skal nemlig lige siges, at der er flere af mine arbejdskollegaer som selv er rigtig dygtige til at sy. 
Hvad synes du om den?
 

 
 



mandag den 30. juni 2014

Endelig kom mine tegninger på stoftryk


Jeg har længe talt om, at få nogle af mine tegninger trykt over på stof, og da jeg er så heldig pt at arbejde på et grafisk trykforlag, så var det jo oplagt at spørge min chef om der var mulighed for, at jeg kunne prøve at få nogle af mine tegninger trykt over på stof.
Det var lidt svært at vælge, hvilke tegninger jeg ville have trykt, men efter en del overvejelser blev valget disse 6 tegninger, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg fik dem scannet ind i sidste uge og i dag, da jeg mødte ind, så var de allerede trykt over på stof. 
Jeg kan godt love jer for, at jeg blev noget overrasket over den fine kvalitet, det er blevet udført på. Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme igang med at sy puder og tasker ud af dem.

Har I evt. andre ideer, som jeg kunne lave med dem, så modtager jeg med glæde. 
 
Hvad synes I om kvaliteten, er den ikke bare fin?