Viser opslag med etiketten Artbyme keramik workshop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Artbyme keramik workshop. Vis alle opslag

fredag den 19. juli 2019

Sommerferien del 1 - IG-hygge, kreativitet, Samvær og et venskab for livet

Sommerferien del 1
IG-hygge, kreativitet, Samvær og et venskab for livet
Jeg har i år valgt at dele min sommerferie op i tre etaper, hvis man kan kalde det det og for engang skyld holder jeg faktisk noget ferie. Jeg er jo fastansat, hvilket jo også vil sige, at jeg får ferie med løn, noget jeg selvfølgelig ligesom alle andre gerne vil benytte mig af.

De andre steder hvor jeg har arbejdet, har jeg været timeansat og derfor fik jeg ikke ferie med løn som skulle afholdes. Men det er jeg nu, hvilket jeg synes er super skønt. Det ville da også være mærkeligt andet.


Men som sagt har jeg tre ugers sommerferie, som jeg valgt at dele op en uge her i uge 29, som bl.a. er planlagt til at være herhjemme, mødes med et par veninder, Naturhistorisk museum med niecerne og en københavnertur med mine forældre dvs. min mor og hendes mand. 


Uge 31 skal jeg med min veninde fra gamle dage til Barcelona, hvilket jeg glæder mig meget til og uge 32 står den på Smukfest med kollegaerne fra Musikhuset, hvor jeg selvfølgelig også skal arbejde lidt. Heldigvis har jeg fået fri hele onsdag den dag Robbie Williams går på, hvilket  ikke kan være bedre, eftersom det er ham jeg glæder mig allermest til at opleve.


Den første uge altså uge 29 er rundet af på bedste maner og derfor mit første lille sommerferieindlæg.

Den startede godt ud et mega dejligt besøg af en Instagram veninde Pernille, som jeg efterhånden har snakket og skrevet med en del år, men først nu rigtig har kunne få lavet en fysisk aftale, hvor vi skulle mødes face to face.
Jeg hentede hende ved toget tidligt tirsdag formiddag, derfra gik vi på Cross cafe, fik en lækker morgenkaffe og Pernille fik lidt brunch. Hun havde været tidligt oppe med toget, så vi kunne have en lang dag sammen.

Derfra tog vi hen på min arbejdsplads på Kvindemuseet, hvor hun fik en lille personlig rundvisning rundt i udstillinger, det havde Pernille nemlig et lille ønske om.
Mathilde Fibigers stående i den gamle byrådssal
Da vi havde fået set museet, havde vi aftalt at skulle ned og male hos cafe ArtbymeVesterbro torv.
Jeg er efterhånden blevet fast kunde i deres lille hyggelige malecafe, tror det er fjerde gang jeg besøgte det i tirsdags, men det kan virkelig også varmt anbefales. 

Jeg havde på forhånd udtænkt, at jeg ville male en kop, som skulle matche mit regnbuefad, Pernille fik lavet den fineste kande med små lyserøde japanske kirsebærblomster på og imens vi malede gik snakken lystigt.

Pernilles fine kande.
I kan se flere billeder fra maleworkshoppen via dette link

Jeg fik også min kærlighedskande med hjem, som du kan spotte her på nedenstående billede, den malede jeg sidste gang, jeg var hernede og den blev jeg faktisk rigtig godt tilfreds med, især fordi jeg vågede mig ud i pastelgrøn, en farve jeg normalt ikke ville have brugt. Men efter nærmere betragtning kunne det ikke have været en bedre farve.

Fra Artbyme gik vi hjem i min lejlighed, hvor jeg diskede op med iskaffe og friskskåret vandmelon. derudover fik vi prøvetestet min vandkaraffel, som du faktisk også kan vinde lige her. 



Derhjemme havde jeg på forhånd lavet et par gaver til Pernille og skrevet et fint lille kort.
Det er nu  kommet i glas og ramme, som også fremgår af billedet. 
At kunne glæde andre kan være alfa omega i min verden ikke mindst at se, hvor beæret modtageren rent faktisk bliver.
Pernille fik derfor en hjemmesyet makeuppung til sit makeup mm. når hun har sine ture på Skejby Sygehus og Rigshospitalet, hun er venter nemlig i skrivende stund på at få en ny lever og derfor er hun ofte til tjek på Skejby og Rigshospitalet. 

Pernilles personlige makeuptaske

Derudover havde jeg malet en lille platte til hende med en mælkebøtteblomst
Det skal være hendes personlige pusteblomst, hendes lykkeblomst, det frø som hun så ofte puster til for at sprede frø ud i vinden, ud i livet og ud i troen på, at lyset er der forude for dig for hende og for alle jer som også kæmper en fandens kamp.

Pernille blev så rørt, så taknemmelig og så glad.
At se hende blive så beæret over at modtage disse gaver var en gave i sig selv..

En meget vellykket dag, som vi begge vil have i vores erindringer i mange år og ikke mindst er det blevet til et
VENSKAB FOR LIVET












































søndag den 23. juni 2019

Aarhus fadet, Aros fadet eller blot bare Livets cirkelfad

Aarhus fadet, Aros fadet eller blot Livets cirkelfad
Engang imellem må man altså godt være lidt stolt af det, man selv får lavet og det vil jeg også godt erkende, at jeg er med dette farverige fad. Dels fordi det har taget mig mange beslutninger om, at udvælge hvilke farver, fadet skulle have.

 Skulle det have nogle farver?
 Skulle jeg bryde nogle grænser?
Skulle jeg tage nogle valg, som jeg ikke har gjort før?


Ja, som I nok kan læse har jeg haft mange overvejelser om lige præcis dette fads udseende, men resultat er jeg heldigvis også blevet rigtig godt tilfreds med, så tilfreds at jeg uden tvivl godt tør kaste mig ud i flere farver.
Igennem mit nu 31 årige lange liv har jeg måtte tage mange valg og beslutninger, som ikke just har været lige nemme at udføre. 

Valg som har kostet mig mange kampe, blod, sved og tårer. Valg som jeg til tider har måttet opgive for en stund, for så senere at genoptage dem og udføre på bedste vis, så godt som jeg nu engang har været  i stand til at udføre.


Livet er fyldt med valg og beslutninger som skal træffes, men jeg tror ikke på, at nogle mennesker kan gå et liv igennem uden at skulle ramme ind i valg, som også for dem kan være svære dels at træffe men også at udføre.

Da jeg skulle vælge, hvilke farver mit fad skulle være, var jeg lige ved at træffe det valg, jeg næsten altid vælger, nemlig det sikre valg de sort/hvide farver.


 Men engang imellem skal der forandring til her i livet end dem man ellers plejer at vælge og det var også det, jeg valgte at gøre lige med dette Regnbue/Aarhus fad.

Det var en stor beslutning for mig at vælge at male fadet i andre farver end lige sort/hvid, dog en beslutning som jeg heldigvis i dag, nu fadet er kommet ind i mit køkken og stå, kan se var den rigtige beslutning. 
.Et farverigt fad med glade, lyse men også mørke og lidt tungere farver. Et fad som skal være et symbol på mit liv, måske også dit liv.
 At livet ikke altid kan være en dans på røde, lyse farver, men at der også vil være bump på vejen i form af de mørke og dunkle farver. 

Livet går i ring, i ring og i ring, men der vil aldrig være en dag, som vil være den samme som dagen før.
De beslutninger og valg du tog i dag behøver nødvendigvis ikke være de samme, som du tager i morgen, om en måned eller måske et år.

Livets fad, Aros fadet, Regnbuefadet, Livets cirkelfad, ja der kunne være mange fangede titler på lige netop dette fad og det er netop derfor, jeg har brug for JERES hjælp til at finde en fin titel til netop dette fad.

Hvad ville du kalde det?


Fadet før brænding i ovnen







Fadet efter brænding





Det er uden tvivl ikke sidste gang jeg besøger cafe Art by me

The Rainbow, den her bygning er og bliver et ikonisk varetegn for Aarhus og inspirationen til mit fad..







mandag den 21. januar 2019

Cafè ArtbyMe del 2 samt vinderen af min Livets træ smykke Giveaway



Et lille solglimt fra morgendagens sol skinnede så smukt ind af mit køkkenvindue her på denne fine januar mandag. Jeg har haft min sædvanlige arbejdsdag på hjemmekontoret, ja det er efterhånden blevet en fast tradition at have store pakkedag om mandagen, fordi jeg har fridag fra Kvindemuseet eller dvs. museet holder deres faste lukkedag om mandagen og derfor vælger jeg som ofte, med mindre det er hastesager, at pakke weekendens ordre om mandagen.


Dagens lille mandagsindlæg skal handle om min tur forbi cafe ArtbyMe, som min bonussøster og jeg var så heldige at besøge lige før jul. Jeg har skrevet en del om turen lige her, hvor du bl.a. kan læse om de grundteknikker jeg brugte til mit keramik her koppen og skålen samt deres åbningstider og relevant info om cafeen.


Allerede 14. dage efter at min bonussøster og jeg havde været dernede ved vores første besøg, fik jeg en SMS om, at mine ting var blevet færdigbrændt og dermed klar til afhentning.

De af jer der kender mig godt, ved at jeg er en rigtig travl kvinde og arbejder en del, så det har derfor været lidt svært at finde en tid, det kunne passe med at få afhentet keramikken efter brænding og det er også derfor mit indlæg med resultaterne fra workshoppen først kommer nu.


Som jeg skrev om i første indlæg, så valgte jeg at bruge den teknik der hedder bobleteknik på både min skål og min kop og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg blevet rigtig godt tilfreds med det.
Faktisk så meget at jeg allerede nu ovevejer at booke en tid dernede hos ArtbyMe, så der kan laves endnu mere keramik.


Hvis du tænker, at det her ser svært ud, så skal du alligevel ikke tøve med at bestille bord dernede. Mia, som driver cafeen er den bedste rådgiver og vejleder og hun er super hjælpsom til at guide dig i gang. Så tøv endelig ikke med at besøge cafeen, det er uden tvivl et besøg værd.

Mine varmeste anbefalinger herfra mig.




Min salatskål til de kommende sommersalater








Ingen undskyldninger for at lave en stor varm kop kaffe i mit nye kaffekrus














Og nu til vinderen af min Livets træ smykke Giveaway som jeg har lavet i samarbejde med Frkwolffjewelry

Kæmpe Stort tillykke til Charlotte ladefoged som deltog både på min instagram og facebookside.

Til alle jer andre hold endelig øje med mine sider, der kommer nemlig snart en ny lækker GIVEAWAY




For god ordens skyld er dette indlæg sponsoreret men mine meninger og holdninger er mine egne.




mandag den 3. december 2018

Cafè Artbyme - keramik workshop i hyggelige rammer - del 1





I mandags havde jeg den dejlige fornøjelse af, at invitere min bonussøster ind til en hyggelig kreativ eftermiddag hos cafè  ArtByMe. En forholdsvis nyåbnet cafe her i Aarhus, hvor man har mulighed for at dekorer og male på smukt keramik efter alle kunstens regler for efterfølgende at få det brændt. Lige noget for et par kreative piger som min bonussøster og jeg.

ArtByMe åbnede første gang d. 10. juni 2017 i Aalborg og bag dette skønne koncept står Annette Terp og Mette Fruensgaard.



Idéen, omkring at male keramik opstod fra dem ved inspiration fra udlandet og ved at de mente, at der manglede noget i Aalborg byliv og nu også i Aarhus, der kunne tilbyde kreative udfoldelse samt et sted hvor man kunne få mulighed for at koble af fra hverdagens stress.
Derfor synes de, at man nu skulle have mulighed for at byde gæster velkommen ind i et roligt og kreativt univers, hvor tankerne kan få frit spil.


Min søster og jeg ankom om eftermiddagen og blev efterfølgende modtaget af en super sød kvinde ved navn Mia, som startede med vise os lidt rundt i cafeen med efterfølgende grundig introduktion bag de forskellige grundteknikker der er for at male på keramik og vi fandt ret hurtigt ud af, at der er et hav af muligheder for at male og dekorere på for netop at kunne gøre det så personligt som overhovedet muligt.


Herefter skulle der vælges hvilket stykke keramik, vi ville dekorere på og jeg kan godt lige love jer for, at det ikke just var let. På langsiden af den ene væg er der fire store hylder fyldt med alverdens keramik lige fra, store fade, skåle, kopper, tallerkner, små søde hunde, katte og heste til juletræer, julekugler, sukkerskåle mm. Til sidst fik vi dog endelig fundet os frem til, hvad vi gerne ville dekorere på.

Jeg valgte en skål, jeg tænker i fremtiden måske kunne egne sig til en god salatskål, mens min søster valgte en stor slikskål eller man kunne også sagtens bruge den som en mindre salatskål. Se evt billederne længere nede.


Priserne på keramikken ligger fra ca. 130 til 550 for de helt store fade. Jeg mener at den skål, som jeg lavede kostede ca. 249,- mens koppen kostede 169,- Hvilket jeg synes er billigt i betragtning af, at du både får gode råd og kyndig vejledning, maling samt brænding efterfølgende.


Det næste store dilemma var, at vi skulle have valgt farver og med over 80 forskellige farver var det ikke just en let sag.
Jeg faldt dog hurtigt over en petroleumsblå og ja umiddelbart ville man ikke just lige se ifølge billederne her, at det er en petroleumsblå, men farverne er en del lysere inden de bliver brændt, så derfor vil det måske snyde en del.
Forinden vi gik i gang med at male var, vi som sagt blevet introduceret for forskellieg maleteknikker heriblandt sæbeboble teknikken, som min søster og jeg begge faldt for.

Det går i og for sig ud på, at man hælder ens farve ned i sæbeboblevand puster med et sugerør ligesom ganske almindelig sæbebobler først ned på en tallerken eller plade for herefter at løfte boblerne forsigtigt op med to skeer på selve keramikken. Jo større bobler du ville have på selve keramikken, desto større pust skulle du lave.
Måske er det lidt svært at fornemme her på billederne inden det bliver brændt, men jeg skal nok love at der også bliver en del to, hvor jeg viser jer resutat af mine ting efter det er blevet brændt.


Når tørsten melder sig og to kaffe-elskende kvinder som min søster og jeg er, så kan der også købes kaffe og lidt sødt til ganen hvis trangen også er til det.
Min søster drikker helst havre- eller soyamælk og det havde de heldigvis også, hvilket jeg også synes er en super fornem service.


Efter mange overvejelser besluttede jeg, at lave en kaffekop til den kaffeelskende kvinder jeg nu engang er.
Først havde jeg udtænkt at der skulle have været nogle tegnede mælkebøtter på, men jeg var efterhånden blevet grebet så meget af den der bobleteknik, at den måtte jeg simpelthen afprøve i nogle andre farvenuancer. Her faldt valget på lysegrå, grå og sort kombineret med små hvide snefnug som jeg havde malet på med en forsigtig hånd. Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan det bliver efter brændingen og sjovt nok, imens jeg sidder og skriver dette indlæg, har jeg netop fået en SMS fra ArtByMe at jeg kan komme og hente mit keramik, da det er blevet færdigbrændt.




Ihhhh I kan vidst godt regne ud hvem der er spændt lidt ligesom juleaften.


Cafeen kan desuden også arrangere polterabends, firma-arrangementer, fødselsdage mm. men som sagt er det en god ide at booke bord på deres hjemmeside lige her









Sæbeboble teknikken


Det er en god ide at booke bord da cafeen ret hurtig bliver fyldt op især efter kl. 15.




Min søster i dyb koncentration,



Cafeen byder på lækre varme drikke alt lige fra specialkaffe, til kakao med skumfiduser og te.


Min julekop også med bobleteknik og små hvide snefnug.





Dette indlæg er delvist sponsoreret af ArtByMe men mine meninger og holdninger er fuldt ud mine egne.