Viser opslag med etiketten Perlekunst by Solskin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perlekunst by Solskin. Vis alle opslag

tirsdag den 20. marts 2018

De 4 årstider i perler



Forår forår kom nu snart vi har ventet aaaaaaaalt for længe.

Ja, jeg er vidst ikke den eneste som synes, at foråret trækker ud, men så kan vi da i det mindste bruge tiden på at finde perlerne frem og få perlet indendøre.


De 4 årstider, som jeg for nogle år siden tegnede, er jo også kommet som perlemønstre i min perlebog Perlekunst by Solskin. Den kan i øvrigt bestilles ved at sende mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk eller kontaktes via min facebook Helenas kreative verden.


Jeg har desværre ikke haft tiden til selv at skulle perle dem, men til gengæld har en af mine dygtige kunder Michelle fået lavet dem. Hun fortalte mig så sødt, at hun vitterlig nød at sætte hver en perle på pladen, det var så afstressende for hende, hvilket jeg tror mange kan snakke med om.


Jeg ved ikke om du har en favorit årstid eller specifik måned, du er mest vild med. For mig er det helt klart forårsmånederne, som jeg elsker. Efter en lang vinter hvor alt har været mørkt, gråt og koldt nyder jeg vitterlig at se alle de små forårsbebuder titte frem samt alle de fine farver træerne kommer med. 

Derudover har min elskede mor også fødselsdag i april, hvilket vi ofte fejrer udendøre på mine forældres terrasse. De første rigtige tegn på at nu er det endelig blevet forår og vi går mod de lysere tider. 

Hvilken årstid er din favorit og har du også en specifik måned du elsker?












Billederne kan også bestilles ved at kontakte mig på mail helena.engelbrecht@yahoo.dk








mandag den 13. november 2017

Jule Perlekunst by Solskin - Skal vi perle julen frem?




Bloggen har været lidt stille det seneste tid, dels fordi jeg har enormt meget arbejde at skulle se til, men jeg har også arbejdet på et større projekt, som jeg nu langt om længe kan afsløre. Tag godt imod min nye Jule Perlekunst by Solskin.

JULE PERLEKUNST BY SOLSKIN
..
De sidste par måneder har jeg arbejdet på højtryk med at færdiggøre en lille kollektion af julemotiver omdannet til jule-perlemønstre i samarbejde med Hobbygården.

Jule Perlekunst by Solskin er efterfølgeren til Perlekunst by Solskin, som udkom i sommers med 60 unikke perlemønstre baseret på mine #helenasolskintegninger. Den tog i alle med storm og derfor gav det mig lysten til at lave en efterfølger og hvorfor ikke en Jule Perlebog, så vi kan få perlet julen frem.

Jule Perlekunst by Solskin består af 22 jule-perlemotiver alle samlet i en mini e-bog.
I bogen finder du julemotiver, hvor både store og små kan være med. Alt lige fra engle, julekugler, juletræer, Lucia pige, rensdyret Rudolf, julemus, mistelten, grankogler ja stort set alt hvad der står dig julen nær.
Bogen er bygget op således, at du på hver side finder det fulde billede samt mønstre med vejledning og farvekoder.

Julen for mig har altid betydet utrolig meget, især den tid hvor vi alle i familien var samlet til advents-julehygge rundt om det store julebord til klip og klistre, julebag og alt hvad der hører til julen af kreativ hygge og samvær.

Jeg håber derfor meget, at denne julebog bliver en fornøjelse og glæde på hvert et lille kreabord her i denne juletid og jeg glæder mig meget til at se jeres færdige projekter.
..
De varmeste julehilsner Helena Engelbrecht


Bogen kan allerede nu bestilles til kun 79,- via mail helena.engelbrecht@yahoo.dk 
Facebook: Helenas kreative verden
Instagram: @helenasolskin   
Hobbygården-kaas http://hobbygaarden-kaas.dk/jule-perlekunst-solskin-p-11989.html


SAMMEN SKAL VI PERLE JULEN IND.


..

søndag den 18. juni 2017

I har taget min Perlebog med storm

Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor meget der varmer at se, at I har taget så godt imod min seneste E-perlebog Perlekunst by Solskin. Bogen har nu været udgivet i godt og vel 1½ måned og har allerede nu solgt mere end hvad jeg havde forventet, hvilket jeg er mig yderst taknemmelig for.

Der går da næsten heller ikke en dag uden et billede tilsendt på min Facebookside eller på instagram, hvor I deler og viser ud af nogle af mine perlemønstre fra bogen, som I har fået lavet.

Af hjertet tak for det, I aner ikke hvor meget det smelter mit hjerte at se mine tegninger omdannet til perlebillede i real life.

Jeg har på det seneste modtaget utrolig mange skønne billeder fra jer, som jeg tænkte kunne være skægt lige at dele med jer herinde.


Her er min "Helt tæt på" zebra sat fint ind i glad og ramme

Endnu en zebra på væggen så smukt


Igangværende zebra lavet med mini perler


Her er min "Set fra oven" zebra



Hr. og Fru Danmark må vi selvfølgelig heller ikke glemme


Yoga kvinden nu også omdannet til perler



Fra min klassiske serie Gif, Gaf og Guf heraf Gif


Og Guf



Min lille fepige i smuk klassisk ramme til et lille pigeværelse


Fuglen i buret på vej til at blive omdannet til perlebillede




Har du ikke fået fat i bogen endnu, kan du selvfølgelig stadig nå at få fingrene i den, send mig blot en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk










torsdag den 25. maj 2017

Perlekunst by Solskin - min nye bog - Giveaway



Der har været stille de sidste par dage her på bloggen, hvilket til dels skyldes meget arbejde, men også fordi jeg de seneste par måneder har knoklet på en lille hemmelighed, som jeg endelig kunne afsløre i fredags.

PERLEKUNST BY SOLSKIN


Jeg har nemlig udarbejdet en e-bog, hvor du kan finde 60 af mine tegninger omdannet til perlemønstre
.

Perlekunst by solskin er perlebogen baseret på mine tegninger fra min facebookside Helenas kreative verden og Instagram @helenasolskin
.

Jeg har de seneste 6 år haft en stor glæde ved at fordybe mig ned i tegneblokken, både i form af bryllups illustrationer, personlige familie illustrationer, dåb, konfirmation og særlige højtider som guld, sølv og kobberbryllupper.

Det har derfor resulteret i et kæmpe billedgalleri, som jeg derfor på opfordring fra mange af mine kunder, er blevet til en perlebog med mine personlige mønstre. 

Den er lavet som en ebog med 60 forskellige mønstre, som du let tilgængelig kan have på din Ipad, Iphone eller på din PC, når blot du har købt bogen en gang, kan du have mønstrene liggende på alle dine enheder.

 Bogen er lavet til både store og små alt fra 3-12 plader, så der er rig mulighed for, at både store som små kan være med. På hver side finder du billede samt tilhørende mønstre med antal af perleplader og farvekoder. 

Jeg håber meget, at denne bog bliver en fornøjelse og glæde for alle og jeg glæder mig til at se jeres færdige projekter
.

Bogen kan allerede nu bestilles til blot 99,-

Bestilling sker via mail helena.engelbrecht@yahoo.dk
Eller personlig besked på min facebookside Helenas kreative verden

Hvis du i øvrigt hopper over på min Facebookside kan du også deltage i konkurrencen om min nye bog lige her


Glæder mig til at perle med dig.
.
.