Viser opslag med etiketten Dejlig familieweekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dejlig familieweekend. Vis alle opslag

søndag den 9. december 2012

Snemændene kommer vrimlende........

I dagens andledning af dette flotte snedækkede landskab, kunne det da ikke være en mere oplagt anledning til, at vise jer nogle af mine forskellige julesnemænd, som jeg har fået lavet igennem de sidste par år.
 
De første to par er syet i almindeligt hvidt bomuldsstof med dertilhørende halstørklæde, hat, knapper, perler og ikke mindst deres fine næser som er lavet ud af cernit, et rigtig fint materialer til netop at anvende til sådan små finesser. Det sidste par er syet ud af en tyk filt, og med hat og halstørklæde af lyseblåt hørstof, hvor hatten lige har fået det sidste finish med en lille broderet snefnug.
Den sidste snemand er lavet af træ og dekoreret med maling og dertilhørende bast, knapper mm. Det der er rigtig smart ved denne er, at de to hjerter der hænger på snemandens krop, kan skiftes ud afhængig af hvilken dag det er i løbet af december måned. 
 

 

 
 
Som jeg også fortalte om i fredags, skulle jeg jo til min onkels 60 års fødselsdag i går aftes sammen med hele min familie og ikke mindst 500 andre skønne mennesker. Det var en helt fantastisk fest med alt hvad dertil hører som live musik hele aftenen, rigtig god mad samt drikkelse og ikke mindst glædeligt samvær med hele min skønne familie. Det var en helt fantastisk fest, som jeg helt sikkert vil huske tilbage på som en mindesværdig aften, og jeg er sikker på, at min kære onkel Helge også havde en helt forrygende aften, som han vil huske tilbage på i mange år.
 
Håber også at I har haft en dejlig weekend og ikke mindst nyder det flotte snedækkede landskab der er kommet over lille Danmark.
 
 her kan i lige høre en lille appetitvækker på noget af det musik min onkel laver. Til jer der ikke allerede kender ham, så er hans musik meget folkeligt og livsbekræftende, som jeg faktisk godt selv kan lide at lytte til, trods min stadig unge alder af 24 år.
 
Har du forresten ikke deltaget i min julegiveaway endnu, så kan du stadig lige nå det lige her
 

mandag den 23. april 2012

Dejlig familieweekend samt mandagsshopping

Uhhh jeg har simpelthen haft tre fantastiske dage lige i rap.
Først stod den på familiefødselsdag, hvor min kære mor skulle fejres med et kæmpe BRAG. Vi, hvilket indebærer min storebror, hans kæreste, min mormor, mors kæreste, en god veninde til min mor, samt et andet vennepar til min mor og kæreste var troppet op med gaver og fint tøj for at fejre hende på restaurant Lotus, som er et af vores favorit spisesteder. De har nemlig alt hvad hjertet kan begære som susci, kæmpe salatbar, årstidens frugter, ris med diverse tilbehør, kød i massevis som kylling, skinke, okse, vildsvin sågar kænguru mm. Så det er jo virkelig et sted, hvor man ikke går sulten derfra.
Jeg havde selvfølgelig selv lavet en gave, faktisk to, som hun blev super glad for. Bl.a. disse to køer, som hun længe havde ønsket sig samt et billede, som jeg selvfølgelig også selv har malet, man er jo ikke kreativ for ingenting.



Om søndagen hvor det var min mors rigtige fødselsdag, ville min mor rigtig gerne op og se Graceland i Randers. (Elvis Museet) Så afsted vi kørte og jeg må da også indrømme, at det da helt sikkert var både turen og indgangsprisen værd. Utrolig at se, hvad Elvis har formået at udgive af plader i løbet af hans liv.








Her i eftermiddag havde de Rivegilde inde i stormagasinet Salling, og jeg kan da godt lige love dig for, at de havde sindsygt mange gode tilbud. Jeg formåede at købe disse fine bluser/skjorter fra Minimum, Object  og mbyM.



Og sidst men ikke mindst skal i da lige se min nye blyantstegning, som jeg faktisk er lidt stolt af, men det tog mig da også en del tid.