Viser opslag med etiketten Uro nu også til pigeværelset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Uro nu også til pigeværelset. Vis alle opslag

søndag den 3. juli 2016

Niecens kommende prinsesseværelse

Som mange efterhånden allerede har fundet ud af, så skal jeg være faster til en lille niece her til november og jeg kan ikke beskrive med ord, hvor glad og taknemmelig jeg er over at skulle være en del af min bror og svigerindes kommende familie forøgelse.

Allerede nu har forældrene lagt en del bestillinger ind på både bamser, billeder, uro, babyhuer og et kommende babytæppe, som jeg skal i gang med at sy her i den kommende måned.

I dag aflagde jeg derfor de kommende forældre et lille visit, hvor jeg havde nogle af deres bestillinger med. Bl.a. 4 af mine billeder, en lille babyhue, en af mine håndsyede mohairbamser og min populære skyuro, som jeg efterhånden har fået solgt en del af til de kommende baby- og børneværelser.

Vi fik kønnet at vide forrige torsdags og herefter er det bare gået rigtig stærkt med at få indrettet det fine lille prinsesseværelse. Jeg kan allerede nu godt love jer for, at der emmer af ren babygirl idyl fra de rosa og lilla farver. Ja, jeg er og bliver solgt.

Forældrene havde forinden købt de fineste rosa-rammer fra Ikea. De passer bare perfekt til mine sort hvide streger.
Jeg får sommetider kunder der spørger mig, om jeg ikke kan lave mine billeder med farver, men det er jo ikke det der kendetegner min stil, men jeg anbefaler dem i stedet for, at købe farvede rammer til mine billeder, da det som I også kan se her på det første billede, giver et helt andet look end den klassiske sorte ramme. Men det er jo smag og behag, hvad man lige er til.

Jeg tager virkelig hatten af for min bror og svigerindes smag og sans for små detaljer og allerede nu emmer, som i nok også kan se på billede 6, at prinsessens klædeskab er fyldt med tøj og her taler vi både om genbrug, nyt, gammel og hjemmelavet. Ja jeg er og bliver stolt af de kommende forældre.












mandag den 13. juni 2016

Nu også i lyserød og lilla farver

Siden jeg lavede dette indlæg med mine første skyuroer er jeg virkelig blevet blæst omkuld, dog uden regnbyer på bestillinger på netop disse uroer i forskellige farvesammensætninger og det er netop det jeg elsker ved at lave disse personlige uroer er, at I kan få dem ligesom, I ønsker eller jeres kommende baby ønsker.

Der er både blevet lavet i de sort/hvid/grå farver, til den lille babyboy i de blålige nuancer og nu også til den lille babygirl i de lyserøde/lilla farver. Nu mangler jeg da vidst bare at lave en i de grønlige nuancer, men mon ikke det kommer en dag.

Denne lille uro er netop blevet sendt afsted til en kunde, som også bestilte en måneuro med lyserøde og lilla stjerner. Jeg håber meget, at den vækker i god jord på det kommende babyværelse under alle omstændigheder, så skal der i hvertfald laves en mere til min kommende niece eller nevø, som jo ankommer til november.

Jeg har desuden lavet to DIY`s på uroer, en i Hamaperler og en med filt, som du kan følge, hvis du selv er lidt kreativ, men hvis du ikke har mod på det, så tager jeg jo gerne imod bestillinger.

Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk med hvilke farver du ønsker, så laver jeg gerne en til dig.

OBS der kan pt være ventetid på op til 3 uger.