Viser opslag med etiketten zentangle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten zentangle. Vis alle opslag

mandag den 24. april 2017

Stjernetegnet - Tyren 21. april - 21. maj



Bedre sent end aldrig fik jeg langt om længe færdigtegnet de tre tyre, som netop nu er tilføjet til min lille samling over mine stjernetegn, som jo også er mit nytårsforsæt. Læs evt. mit første indlæg tilbage i januar.
Jeg ved, at I har været mange der har ventet på netop TYREN, jeg ved egentlig ikke hvorfor, måske I kender mange der også er Tyren i stjernetegn.
Jeg kender i hvertfald selv et par stykker herunder min fantastiske mor, som faktisk fyldte år i lørdags.


Jeg har igen tegnet tre udgaver, så der er lidt at vælge imellem for både kvinderne og mændene og til begge køn, så skulle der gerne være lidt for enhver smag.

Den øverste havde jeg tænkt til kvinderne, da jeg synes der er lidt feminine træk over den.

Nr. to havde jeg tiltænk til de råseje mænd, da den emmer af maskulinitet og en vidst robusthed.

Den sidste havde jeg tænk både til de lidt yngre, men også til de lidt mere forsigtige typer der måske ikke helt er så fremme i skoene.
Nu er jeg jo ikke selv en tyr, men hvis jeg var, så havde jeg nok været den sidste med et lille snært af nr. et.

Hvilken Tyr-type tænker du, du selv er?


Hvad kendetegner så lige en tyr?
Tyrens tegn er selvbevidst, udholdende, principfast og nyder gerne de varige goder.
Det repræsenterer evnen til praktisk at konkretisere og befæste ideer og værdier.
En tyr kendes bedst på sin stovte ro, tyren Ferdinand fra tegnefilmen er et godt eksempel, han foretrækker ro og fred til at nyde skønhed, noget godt at spise og drikke.
Elementet er jord og kvaliteten er fast, så det kræver en dygtig debattør at ændre en tyrs standpunkter i en debat, og det lykkes nok ikke alligevel.

Tyrene er på grund af deres praktiske anlæg en anelse konservative. De tager ikke gerne et initiativ, hvis de ikke kan forudberegne resultatet. Tyreenergien gør det svært, at give slip, på det man har.


De er æstetiske anlagte, og har frem for alt sans for form og fysisk skønhed.
De har et stort behov for nydelser, også af sanselig art. Deres følelsesliv er kendetegnet ved dybde og trofasthed.



Den kvindelige tyr



Den mandlige tyr




Den generte tyr






fredag den 17. marts 2017

Stjernetegn Fisken


Som mange af jer sikkert allerede har læst helt tilbage fra januar måned, så satte jeg mig det mål for år 2017, at jeg skulle få tegnet alle stjernetegnene et for hver måned og indtil videre går det faktisk meget godt.
Jeg har i hvertfald holdt mit løfte. Ikke bare med en tegning af hver stjernetegn, nej det er faktisk blevet til 2-3 stykker, hvilket var langt mere end jeg selv havde sat mig som mål.

Måske det skyldes, at I har taget så godt imod dem og allerede nu er der blevet sendt en del rundt i landet til jer søde læsere. TAK TAK TAK.

Vi er jo kommet godt ind i marts måned og det er jo FISKENS tegn. Jeg kender personligt selv en del familiemedlemmer der er født i fiskens tegn, heriblandt min kære stedfar og eks stedmor. Ej nu når jeg lige sidder og kigger på ordet EKS-STEDMOR, det lyder i min optik ikke som noget rart, men hvad kalder man lige ens afdødes fars kone. Tror egentlig bare jeg vælger at kalde hendes oprigtige navn Maria og lader eksstedmor blive gemt væk i gemmebogen. -Sidespring.

Lidt om Fiskens tegn fra 19. februar - 20. marts.

Fisken er modtagelig, intuitiv og følsom, men som Fisk er du også opfindsom, fleksibel og foranderlig.
Fisken er tegnet for evighed, reinkarnation og åndelig genfødsel. Du søger klart de spirituelle værdier i livet og har hang til mysticisme.

Du er et vandtegn, og ligesom fisken i vandet er du i stand til at tilpasse dig til alle de strømninger, der omgiver dig. Du bliver enormt påvirket af dine omgivelser og føler så meget, at du næsten kan overtage en anden persons problemer eller glæder. Du har stærk sympati for alle, der gør ondt, hvad enten det er dyr, mennesker eller endda planter, og du kan godt finde på at øse så meget ud af din styrke og følelsesmæssige stabilitet, at du giver for meget.

Du har en stærk intuition og en tilsyneladende bundløs forståelse for andre, men denne følsomhed kan også være dit svageste punkt. Du er for påvirkelig, for modtagelig for andres triste historier. Du kan simpelthen ikke sige nej.

Du mangler bestemt ikke rygrad. Faktisk kan du arbejde hårdt og selvopofrende for en sag, du tror på. Du er nysgerrig og kan lide at udforske det ukendte eller usædvanlige. Du kan yde en masse, når du arbejder på en sag, du går ind for – og hvad gør det så, at du omvendt kan have en tendens til dovenskab, når det ikke lige fænger?

Du er fantastisk opfindsom og visionær og søger egentlig at skabe en verden, der ligger tættere på din egenartede vision. Når du gør det, er du nok verdens mest kreative skaber.
Din blanding af medfølelse, forståelse og livfuldhed gør, at du påvirker andre omkring dig lige så meget, som de påvirker dig. Det kan godt være, at du ikke har selvtillid nok til formelt at lede andre, men du er bestemt både rollemodel, guide og ledestjerne for andre.


Kender du også en fisk i din omgangskreds eller er du måske selv en?


Jeg har igen fået lavet tre udgaver af fisken som stjernetegn, jeg håber du kan lide dem.

Se hvordan du bestiller nederst i dette indlæg.
Den kinesiske fisk



Fisken i strømning



De forenede fisk


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.



Har du lyst til at se min udgaver af de tidligere stjernetegn kan du finde dem lige her.



Link fundet her







søndag den 5. marts 2017

Familieplakater



Til jer der også følger mig på Instagram har måske nok bidt mærke i, at jeg også er begyndt at lave personlige familieplakater.

Det hele startede egentlig bare med en far og datter plakat på opfordring fra en kunde, senere hen blev det til en far og søn plakat, for nu at sprede sig til hele familien på et billede med hver deres personlighed og jeg må sige, at jeg NYDER at kunne gengive jeres familier ned på papir. Om det er den helt store familie med hund, kat og tre børn eller blot bare far, mor og deres elskede kat og lille søn siddende på fars skød, så er det vitterlig en dejlig opgave for mig, at kunne illustrere jeres personlige familier.

Her er blot et lille udsnit af de familier, jeg har lavet igennem det seneste stykke tid.

Har du selv lyst til at få tegnet din familie sker bestilling ved at sende mig en mail på: Helena.engelbrecht@yahoo.dk

Alt efter hvor mange detaljer du ønsker skal være på billedet samt om der skal tilføjes personlig citat, tager jeg fra 300,- 












Det hele startede med denne plakat og herfra tog det overhånd.

























søndag den 26. februar 2017

3 udgaver af Vandmanden - Havkvinden



Bedre sent end aldrig får i hermed mit bud op en stjernetegnsplakat til Vandmanden - Havkvinden, som jeg også har valgt at døbe den ene af dem, eftersom der jo også er KVINDER inkl. mig selv som er født i vandmandens tegn.


Der har været travl den sidst måneds tid med tegneopgaver, især mine specialbestillinger på familieplakater har jeg ret mange af på to-do-listen. Har du lyst til at få et lille indblik på dem, kan du følge min streg på min Instagram, hvor jeg jævnligt ligger dem op.

Men som lovet for mit nytårsforsæt for år 2017, så har jeg lovet, at ville tegne et stjernetegn for hver måned. Og jeg har faktisk denne gang lavet hele tre stk. En til vandMANDEN, en til havKVINDEN og for en for begge køn. Personligt er jeg nok mest til nr. 1, da jeg synes den er lidt atypisk i forhold til, hvad man ellers plejer at se.

Info om vandmanden:

Beskrivelse:


Mennesker der er født i vandmandens tegn, danser ikke efter andres pibe da de hellere vil lave musikken selv. De er “sjælelige” individer, hvis tanker aldrig står stille.


På grund af deres høje fokus på intellektuel udfordring, er mange opfindere, excentrikere og yderst originale trendsettere, født under dette tegn.

I dagligdagen er vandmænd ekstremt humanitære og ofte involveret i sociale aktiviteter, til gavn og glæde for andre. De kan være objektive og fokuserede og lader sjældent deres følelser komme i vejen.
Vandmanden bliver ofte betragtet som udadvendt og elskværdig, og tiltrækker venskaber uanset hvor de færdes og vandmanden har oftest deres venners urokkelige loyalitet.

Vandmænd er Zodiak´s mest mystiske og usædvanlige personer – og ikke to er ens. De der er født under dette tegn – styret af innovative og ikke-konforme Uranus – marcherer kun efter lyden af deres egen tromme. De ser livet på en anden måde. Andre syntes ofte at deres ideer og vaner er en smule excentriske eller ligefrem skøre i nogen forstand, men det er denne særegenhed, der gør dem så specielle.
Vandmænds sind er ekstremt hurtige og de synes aldrig, at stoppe helt med at tænke (det er interessant at bemærke, at mange født under dette tegn, lider af søvnløshed).

Vandmænd har normalt stærke politiske, miljømæssige eller sociale overbevisninger. Men hvad enten det gælder personlige forhold, karriere eller en mærkesag – er vandmænd lykkeligst, når de har “noget” at tro på og arbejde for.

Kender du selv en vandmand eller er du måske selv en af slagsen, jeg tør godt indrømme, at JEG er en ægte vandmand:-)





Vandmanden til begge køn







Havkvinden til kvinden


Vandmanden til MANDEN


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.



Har du lyst til at se min udgave af Stenbukken kan den findes i dette indlæg.


Kilde fundet her






mandag den 6. februar 2017

Stjernetegn - Stenbukken



Det er altid godt at sætte sig nogle små mål for det kommende år, men det der med nytårsforsæt, det har nu alligevel ikke rigtig sagt mig noget. 

Dog har jeg lovet mig selv inkl. en masse skønne kunder, at jeg i løbet af år 2017 vil tegne et stjernetegn, et for hver måned.


Derfor skal vi selvfølgelig starte med januar måned, som jo er Stenbukkens tegn. 

Jeg har lavet den i tre udgaver, så der er lidt for enhver smag.

Den første, hvor det kun er selve hovedet der er i fokus. 

Den næste har jeg valgt, at man skal kunne se i helfigur, da jeg synes stenbukken i sig selv er så smukt dyr.

Den sidste har jeg valgt, at man skal kunne se fra siden, ja så burde der være lidt for enhver smag. 


Fakta om Stenbukken: 

Stenbukken: 22. dec. – 20. jan.
Stenbukken er ambitiøs, og en Stenbuks liv er i høj grad præget af en meningsfuld jagt på sin skæbne.
Du har et inderligt behov for succes, penge, status, autoritet, og – selvom du måske ikke er klar over det – for kærlighed.
Som Stenbuk er du både et jordtegn og et kardinaltegn, og denne kombination af praktik (jord) og initiativ (kardinal) medfører at din personlighed er gearet imod lederskab og magt. Du tager initiativ og ved hvordan projektet skal udføres.

Den lyse side af Stenbukken

Stenbukken er symboliseret ved en ged, og dette er ikke tilfældigt, omend det måske specifikt skulle have været en bjergged. Lige som geden har du høje mål, og du hopper sikkert fra punkt til punkt op imod dit mål.
Aldrig usikker på hvor du skal sætte fødderne følger du planen mod toppen. Du bliver aldrig tilfreds med at være i dalen, og så længe der er en top i syne vil du gå efter at nå den.
 














Hvilket stjernetegn er du? 


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.





Kilde fundet her



tirsdag den 10. januar 2017

Til den kommende mor, hvordan ser statistikkerne mon ud for år 2017?





Der hersker vidst ingen tvivl om, i hvertfald hvis vi følger medierne, at 2016 stod i BABYBOOMS tegn og jeg kender da også en del heriblandt min bror og svigerinde samt min kusine og en del veninder, som fik et lille vidunder her i år 2016.


Ifølge Politikken var der på landsplan i juni, juli og august 2016 over 1200 flere børn til verden, end der gjorde i de samme måneder i år 2015. Det gav over 16.200 sommerbabyer i 2016.
Det viste en undersøgelse foretaget af Politiken Research, som har indhentet fødselsprognoser baseret på terminsdato fra samtlige landets 21 fødeafdelinger.

Men hvordan ser det så ud her i år 2017, tror du vi følger samme tendes som sidste år eller holder vi lige et lille break igen?

Jeg ved i hvertfald, at der er flere af min vennekreds som skal have en lille baby her i år 2017 og jeg kender da også en del her fra blogland, som venter sig. Bl.a. Jeansjeans og Myminmy.


I den anledning tillader jeg mig lige at reposte en af mine yndlings illustrationer, som jeg tegnede i forbindelse med min svigerindes graviditet sidste år. "Den gravide kvinde" som jeg har valgt at kalde hende.
Der ud over har jeg også tegnet to andre kvinder, som jeg synes står fint i kontrast til den gravide kvinde.

Hvad med dig, kender du også nogle der venter sig en lille baby her i år 2017?



Billederne kan desuden bestilles ved at sende mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk


Pris: 180 trykt på eksklusivt 250 g kvalitets glossip papir.














søndag den 2. oktober 2016

Giraffen Viola med sine to venner

Mange af jer har måske allerede set min lille girafunge, som her i weekenden fik navnet Viola.
Hun blev sent fredag lagt ud på både min Facebookside og min Instagramprofil @helenasoslskin. Men i skulle da ikke snydes for, til jer der stadig læser med herinde, at få et lille indblik på min seneste lille giraftegning.

Jeg har jo før vist jer min store interesse for særligt at tegne giraffer og zebraer og der er vidst efterhånden kommet en del til i samlingen, se blot i disse indlæg.

Jeg har efterhånden ladet mine følgere bestemme, hvad mine illustartioner skal have som titel og denne lille giraf her hermed ingen undtagelse.

Jeg lavede derfor en rundspørgelse på både Facebook og Instagram og hold nu fast hvor kom der altså mange søde forslag. Der var dog en kommentar fra Lone @mendelren fra Instagram, som skrev følgende kommentar:

 "Som altid helt vild smuk, men for mig kan hun kun hedde Viola. Vores familie er nemlig lige blevet beriget med en lille viola-pige. 💗 Hun har også meget store undrende øjne, endda selvom hun blot er få timer gammel."

Mit hjerte var derfor solgt, da jeg læste denne kommentar, så hun kunne simpelthen ikke hedde andet end Giraffen Viola.

Allerede nu har I både på Facebook og Instagram tager rigtig godt imod hende og endda også blevet bestilt i massevis. Jeg har derfor også måtte melde udsolgt, men overvejer at sætte hende til tryk igen, hvis det skulle have interesse for nogle af jer.

Hvad tænker I?







torsdag den 29. september 2016

De sidste måneders Navne- og Fødselsplakater

De sidste par måneder har jeg haft en del navne- og fødselsplakater på to-do-listen, men jeg har ikke rigtig nået at fået vist dem frem herinde. Derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt at lave et lille samlet indlæg med dem, jeg har lavet. På den måde kan det måske også give de nye læsere et lille overblik over de navneplakater, jeg kan lave til netop dit eller din venindes kommende barnedåb.

Jeg har skrevet det før, men nævner det glædeligt igen. Jeg NYDER virkelig at lave disse specialbestillinger til jeres små børn. At se hvad forældrene har valgt at netop deres barn skal hedde samt vægt, kg og hvornår de er blevet født, det gør nu bare disse bestillinger noget helt særligt og mere personlige end de andre, som blot bliver signeret og sendt afsted.

Står du derfor og skal til et kommende barnedåb eller er det måske dit barn der skal døbes næste gang, så laver jeg gerne en dåb/navneplakat til dig.

Send mig blot en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk med det billede, som du ønsker samt navn, fødselsdato, vægt og længde, så laver jeg gerne en til dig.

Du kan desuden se andre eksempler lige her










Forslag til billeder du også kan vælge ud fra.


















tirsdag den 13. september 2016

Mine små troldepus


Så har jeg endelig fået tid til at tegne lidt igen og de seneste små pus som er kommet til på tegnebordet er lille Ferdinand og hans måske kommende kæreste Fionia.
Jeg husker tydeligt som barn, da jeg næsten dagligt legede med disse Dam-trolde og det vækker derfor dejlige barndomsminder, når jeg ser på dem.
Hvor alle mine trolde er blevet af den dag i dag, ved jeg desværre ikke, men en ting er i hvertfald sikkert, mine to små troldepus får i hvertfald lov til at komme op og hænge i mit soveværelse for en stund.

Navnene til mine trolde har mine følgere fra henholdsvis Instagram og Facebookside Helenas kreative verden fundet frem til og jeg må igen indrømme, at jeg nyder at se alle de mange fine navneforslag I kommer med, når jeg spørger jer til råds til titelnavne på mine billeder.

Jeg faldt pladask for Ferdinand og Fionia, da disse to navne blev foreslået og det blev derfor navnene på mine to små troldepus.

Legede du også med Dam-trolde som barn?