Viser opslag med etiketten Julen2015. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julen2015. Vis alle opslag

fredag den 25. december 2015

Juleaften 2015

Ja, tænk engang så blev det atter jul igen i ihvertfald hos min familie og jeg. Vi havde en fantastisk hyggelig og fredfyldt aften med alt hvad det indebar af hygge, god mad, dejlig julestemning i hver en krog, gaver i massevis og til trods for, at jeg ikke spiser risalamande, så fik jeg skam mandlen alligevel:-)

Jeg havde jo aftalt, som du også kan læse fra forrige indlæg, at jeg skulle stå for bordopdækningen. 

Jeg havde på forhånd foldet lidt origamijuletræer i de blålige nuancer. Dertil havde jeg på hver tallerken skrevet et lille navneskilt, som jeg efterfølgende havde bundet fast med hvidt bånd rundt om et stykke gran. Underneden havde jeg indkøbt blå servietter som passede til. Jeg havde desuden fundet et blåt hjerte på nettet, som jeg havde klippet ud og sat på hvert vinglas.
Det var egentlig meningen, at der skulle have været kugler i sølv og blå ned langs bordet ind imellem træerne, men i stress og virvar, ja så havde jeg glemt at de lå i julekassen og da vi først havde sat os til bords og fadene stort set fyldte det meste, ja så kunne det jo næsten være lige meget. 

Heldigvis var både min mor, stedfar, bror og svigerinde meget imponeret over bordet, så det var rigtig dejligt. 

Som mange af jer måske godt ved, så spiser jeg jo ikke julemad, men derfor bliver jeg nu ikke snydt for god mad. Min mor er nemlig altid så sød til at lave lækre salater og tilbehør, så jeg også kan nyde lidt af julen. Jeg har skrevet et længere indlæg om netop dette emne for nogle år tilbage, som du kan læse her. 

I forhold til risalamanden, så får jeg hvert år lov til at tage en lille portion, som jeg kanl sidde og rode lidt rundt i  med en ske for at se, om jeg kunne være så heldig at finde mandlen. Jeg har i de sidste mange år ikke fundet den, hvilket jeg i bund og grund også synes er helt fair, men i år var jeg som sagt heldig og fik derfor æren af mandelgaven :-)

Gaver var der som sagt også masser af og heldigvis ingen der skulle byttes. Jeg fik bl.a. en royalcopenhagen vase, to royalcopenhagen kopper, en royalcopenhagen tallerken og en royalcopenhagen skål så er der lidt mere til samlingen, et par trådløse headphones, penge, Kahler lysestager, kjole og nogle smykker, så det var alt i alt en rigtig dejlig aften.

Hvad med dig, havde du også en dejlig og fredfyldt aften?











Min mors lækre salater, man skulle jo næsten tro, at det var sommer:-)

Årets julegaver










lørdag den 28. november 2015

Årets to adventsdekorationer 2015 DIY

Bedre sent end aldrig fik jeg færdiggjort mine to advents-dekorationer en dag før tid, så de nu står klar til i morgen, hvor det jo er d. 1. søndag i advent. Synes simpelthen at tiden er fløjet afsted de sidste par måneder og lige pludselig, er vi nået frem til december. 

For mig er julen en af de hyggeligste måneder, hvor man netop kan nyde de mørke aftenstimer i stearinlysets skær og hygge om hinanden med julebag og juleklip, imens julemusikken lystig spiller. 

Jeg elsker julen og hvad dertil høre, dog kan for meget julepynt, gran og nisser godt tage overhånd, hvis du spørger mig. I år ville jeg derfor gerne lave et par adventskranse, som jeg også kunne bruge efter jul. De er egentlig super enkle at lave og der kræves ikke de helt store remedier for at lave en tilsvarende.

Det eneste du skal bruge er:

Træperler med stort hul, mine er købt i Panduro Hobby
Maling i ønskede farver
Pensel
Sort lædersnor 
Lim/lak
Tal-stikkers fra 1-4

1) Start med at mal træperlerne i de ønskede farver. du har valgt. Gerne 2 lag, så du er sikker på, at det hele bliver dækket.

2) Når det er tørt, lakere du alle perlerne med lim/lak også gerne 1-2 lag. 

3) Put dernæst lædersnøren igennem alle perlerne i den ønskede rækkefølge, du foretrækker. Bind en knude for hver ende og klip overskydende snor af.

 4) Sæt til sidst tal-stikkerne på fra 1-4 enten på lysene eller på selve træperlerne alt afhængig af, hvad du synes er pænest.

Rigtig god fornøjelse og ikke mindst glædelig 1. søndag i advent.












onsdag den 18. november 2015

Så er julemandens kreaværksted åbnet 1

Som jeg også skrev på min Instagram @helenasolskin for et par dage siden, så elsker jeg at lave mine julegaver selv, men dette medfører selvfølgelig, at man bliver nødt til at starte i god tid, især når man har et fuldtidsarbejde og er selvstændig samtidig. Men dette er jo ingen undskyldning for ikke at åbne julemandens kreaværksted, som jeg i år har valgt at kalde mine julegave-indlæg.

Nu tænker du sikkert, hvorfor jeg mon vælger at vise de færdige ting frem herinde på bloggen, før det overhovedet er blevet jul. 
Jo, for det første, så læser min nærmeste familie ikke med herinde, gad vide om de overhovedet ved hvad en blog er:-) Derudover så tænkte jeg, at I måske også selv kunne få lidt inspiration til at lave jeres egne julegaver i år. Jeg vil dog sætte stor pris på, hvis du "låner"en af mine julegaveideer til inspiration, at du så lige linker over til min blog eller Instagram @helenasolskin. 

Den første julegave som netop er i hus, er til min bror og svigerinde. De har nemlig lige bygget helt nyt hus, som de netop er flyttet ind i her d. 20 nov. Derfor tænkte jeg, at det jo ikke kunne være mere oplagt at lave en krukke, samt et par fade til deres nye køkken. Så er jeg i hvertfald sikker på, at de har noget at servere på til deres kommende gæster i deres nye hus.

Jeg har desuden lavet en DIY på porcelænsmaling, som du finder under mine DIY