Viser opslag med etiketten Workshop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Workshop. Vis alle opslag

søndag den 4. november 2018

Datoer for de kommende Jule-Kreaworksop


Tiden går altså bare alt alt for hurtigt, ja tænk der kun er under 1 måned til vi går ind i december måned.

Jeg har I år valgt, at starte i god tid med de hjemmelavede julegaver så jeg ikke behøver at blive stresset i sidste øjeblik. 

Som mange af jer måske allerede har læst med på Instagram og på min facebookside, så åbner jeg op for endnu en kreaworkshop d. 14. november på mit arbejde på Kvindemuseet her i Aarhus, hvor vi netop skal lave julegaver og lege med krympeplast. 

Kender du ikke til materialet krympeplast, så er det et materiale, hvor både store og små kam være med og der er så mange fine anvendelses muligheder for at lave brugbare julegaver.
Eks. magneter til køleskabet, nøgleringe og fine øreringe. 
.
Jeg er gået igang med at forberede diverse skabeloner og vil bl.a. tage nogle af nedenstående mønstre med. 










Vi sørger for krympeplast, farver og diverse materialer samt mulighed for kyndig råd og vejledning af undertegnede.
Og du er selvfølgelig også meget velkommen til selv at tage nogle mønstre med.
.
Alle kan være med, unge som gamle.
 Så tag din ven, veninde, bedstemor, bedstefar, søn eller datter med i hånden til en rigtig hyggelig aften i Museumscaféen onsdag d. 14. November fra 17-19 på Kvindemuseet  🍃🍂🍃
Tilmelding nødvendig, da der er begrænset antal pladser.
Læs mere og se hvordan du tilmelder dig lige her


Flere af jer har spurgt ind til om, jeg laver et jule-fugle-fletteworkshop igen i år, ligesom jeg lavede sidste år. 
Svaret er JA det gør jeg d. 12. december og du kan allerede nu tilmelde dig workshoppen lige her . Ligesom de andre workshop er der begrænset antal pladser og det er først til mølle.

Jeg glæder mig til at julehygge med jer på i museumscafeen på Kvindemusset.


mandag den 22. oktober 2018

Krympeplast-workshop - Kom og lav dine egne julegaver

Krympeplast Workshop 



Efteråret er over os og det er atter blevet  tid til at finde de kreative syslerier frem og ikke mindst tiden hvor julegaverne også skal laves.
Både børn og voksne er velkomne når vi laver julegaver af krympeplast i vores hyggelige Museumscafé.

Jeg sørger for krympeplast, farver og diverse materialer samt mulighed for kyndig råd og vejledning af mig.

Jeg vil desuden også tage et udvalg af mine egne mønstre med. Så du har mulighed for at lave nogle fine øreringe, magneter eller nøgleringe til din bedstemor, oldemor eller blot bare julegaven til veninden som har alt. 

Du er selvfølgelig også meget velkommen til selv at tage nogle mønstre med.

Fortvivl ikke, alle kan være med, unge som gamle, store som små, det eneste du skal kunne er, at klippe med en saks samt tegne med en blyant.

 Så tag din ven, veninde, bedstemor, bedstefar, søn eller datter med i hånden til en rigtig hyggelig aften i Museumscaféen onsdag d. 14. November fra 17-19 på Kvindemuseet.

HUSK TILMELDNING ER NØDVENDIGT, DA DER ER BEGRÆNSET ANTAL PLADSER.

Du kan læse mere lige her og se hvordan du tilmelder dig.

Her er et lille indblik i nogle af de mønstre, jeg tager med på workshoppen.

Håber vi ses til endnu en hyggelig aften på Kvindemusset.

Tilmelding lige her











For mere info samt tilmelding på Kvindemuseets facebookside

torsdag den 18. oktober 2018

Perleworkshop - En fantastisk dejlig aften, hvor der blev perlet for alle pengene


Sidder netop og ser billeder igennem fra gårsdagens perleworkshop, en super vellykket og ikke mindst hyggelig aften, hvor der blev perlet for alle pengene.

Både store som små, unge som gamle, mænd som kvinder var med og hvor var det bare skønt at se, alle de fine perleplader, de fik lavet.
.
Kan man være rig på lykke over at kunne sprede et kreativt budskab, JA i hvertfald hvis du spørger mig.

Men samtidig skal man også huske på, at det ikke er resultatet, det handler om i sidste ende, men derimod det fællesskab man har om det, at lave noget sammen.

Tænker jeg lige vil dele lidt billeder fra workshoppen og er du nysgerrig på, at læse om de kommende workshop, så læs med nederst i dette indlæg.












Flere har allerede spurgt til, om der kommer flere af sådanne workshop, især fordi alle pladserne blev rippet væk.
Jeg kan så allerede nu afsløre at, jeg laver en krympeplastworkshop, hvor du bl.a. kan komme og lave dine egne øreringe, nøgleringe eller magneter d. 14. november. Derudover endnu en perleworkshop til de af jer der måtte gå forgæves i går d. 28. november og sidst men ikke mindst en juleflette workshop, hvor du kan komme og flette dit helt eget jule-fugle-flettehjerte d. 12. december.

Så sæt allerede kryds i kalenderen, da der er begrænset med pladser.
.




søndag den 23. september 2018

Perleworkshop i efterårsferien - Skal du med?

Efteråret er over os og det er derfor blevet tid til at finde de kreative syslerier frem, både børn og voksne er velkomne når vi laver perleplader i vores hyggelige museumscafe på Kvindemusset her i Aarhus.

Vi sørger for perler, perleplader, strygejern hamaperlerne samt mulighed for kyndig råd og vejledning af mig.
Jeg vil desuden også tage et udvalg af mønstre med. Bl.a. sommerfugle, kopper, aber, julekugler, vintergækker mm. 
Du er selvfølgelig også meget velkommen til selv at tage nogle mønstre med.  

Alle kan være med, unge som gamle.
 Så tag din ven, veninde, bedstemor, bedstefar, søn eller datter med i hånden til en rigtig hyggelig aften i Museumscaféen onsdag d. 16. oktober fra 17-19

Der vil desuden være mulighed for at købe lækker kage, kaffe, kakao boller, grøntsagsuppe mm. i Museumscaféen. 

Pris inkl. materialer 65,- studerende 55,- 

Tilmelding skal ske på kontakt@kvindemuseet.dk og betales inden d. 15. oktober

Det er desuden først til mølle med pladser, da der er begrænset antal.

Bestilte billetter kan hentes i Museets entre eller betales til

kontonr 7110 0001524388

Husk at skrive dit navn og perleplade i meddelelsesfeltet.

Se evt mere på min instagram Story lige her hvor du kan se et lille glimt af, hvad du kan kaste dig i krig med.

Jeg glæder mig til at perle med jer 

torsdag den 25. januar 2018

Fastelavns-maske-workshop




Inden vi ser os om, er det fastelavn og ingen fastelavn uden at have en rigtig fastelavnsmaske.


Skal du være en farlig flagermus, en smuk farverig sommerfugl, en brølende tiger eller noget helt andet?

Jeg går derfor i skrivende stund og forbereder en fastelavnsmaske-workshop på mit dejlige arbejde i Kvindemuseets café.
.
Vi slår dørene op til en hyggelig, kreativ maske-workshop, hvor vi vil stille alle materialer til rådighed i form af skabeloner, farverigt papir, karton og blyanter. Til de helt små har vil du også have mulighed for at  farvelægge masker tegnet af mig i alverdens farver.
Under selve workshoppen kan I købe hjemmelavede fastelavnsboller, varm kakao, kaffe, te, økologiske most og forskellige kager.
.
Så tænker du dine børn eller måske dig selv skal være klar til fastelavn, så tag din bedstefar, mor, lillebror, lillesøster eller ven i hånden og kom ned til en hyggelig eftermiddag og aften i caféens lune stue onsdag d. 7/2 kl. 16:00-19:30
.

Du kan læse mere på Kvindemuseets facebookside og 
tilmeld dig via kontakt@kvindemuseet.dk
.
TILMELDNING NØDVENDIG
.

SIDSTE FRIST for tilmelding d. 5/2 begrænset antal pladser.


Her kan du se et lille indblik i, hvad du bl.a. kan lave.

Panda i eventyrlige farver

En smuk guldmaske efter egne dekorationer


En brølende løve


En sød enkel panda


Flodhesten Guffe



Den farlige flagermus


Den elegante tiger


Den smukke sommerfugl


Hunden Balder










mandag den 4. december 2017

Jule-fugle workshop






Kom til kreativ julehygge workshop onsdag d. 13. december

Julen er hjerternes, hyggens og ikke mindst en god anledning til samvær og kreativ julehygge med dem du holder af. I den anledning slår Kvindemuseets café dørene op til en kreativ workshopaften, hvor du kan lære at flette dit helt personlige jule-fugle-hjerte.


Workshoppen ledes af undertegnede, hvor jeg vil instruere og hjælpe med at tegne, klippe og flette dit helt personlige jule-fugle-hjerte.
Vi stiller både papir og skabeloner til rådighed.


Derudover byder Kvindemuseet´s café på en lun vintersuppe eller en osteanretning samt en valgfri øl eller økologisk saft, så behøver du ikke tænke på aftensmad.


Under workshoppen kan der også købes kager, kaffe, varm kakao, æblegløg og småkager.

Alle kan være med både store som små, så tag din ven, mor, søster eller bedsteforældre med til en kreativ og hyggelig aften i Kvindemuseets café.


Pris for workshoppen, aftensmad og en valgfri øl eller saft: 130 kr.
Inklusiv materialer til workshoppen.

Tilmelding er nødvendig: Bestil din billet på kontakt@kvindemuseet.dk eller køb billetten i receptionen på Kvindemuseet

Se mere på min facebookside Helenas kreativ verden eller på Kvindemussetes facebook

Tilmeldingsfrist: 11. december












Glæder mig til en forrygende aften ikke mindst i jule-fugle-hjerternes tegn.