Viser opslag med etiketten flettede tasker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flettede tasker. Vis alle opslag

søndag den 4. september 2016

Mit evighedsprojekt langt om længe færdig

Det måtte jo ske, selvom jeg godt nok har haft utrolig mange oversprings-projekter, før jeg kunne få færdiggjort dette langsommelige taske-flette-projekt.


Det hele startede egentlig med, at jeg helt tilbage i november på min ferie til Portugal, ville have et lille hyggeprojekt med i flyveren, som denne gang ikke skulle være et tegneprojekt.
Egentlig også fordi, jeg var bange for, at jeg ville blive taget i kontrollen, hvis jeg havde spidse genstande som eks. blyanter og kuglepinde med op i flyveren. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte finde et andet alternativt kreaprojekt og da jeg jo er helt vild med alt med Royalcopenhagen og faktisk i flere år har gået og samlet motiver med Royalcopenhagen fra diverse reklamer, boligblade, tilbudsaviser mm. ja så måtte det altså være nu, at jeg skulle i gang med dette evighedsprojekt.


Til jer der følger mig på Instgram @helenasolskin har I jo nok spottet, at det har været et EVIGHEDSPROJEKT, for hold nu op det har taget mig mange timer.
Alene det at få samlet alt papiret, fået markeret op med de rigtige mål, klippet firkanterne til, samt at få monteret dem alle med tape, så tasken i sidste ende kan holde til vand og sidst men ikke mindst flettet og foldet delene sammen, fået valg farve til lynlås for dernæst  at få syet lynlåsen fast. Ja det har vikelig kostet mig mange timer.


Men, men, men det har for alt i verden været arbejdstimerme værd. Nu 9 måneder senere står jeg nu langt om længe færdig med mit nok hidtil største projekt til dato. Og jeg må nok erkende, at jeg er tilfreds. Samtidig er det også en rigtig dejlig fornemmelse at vide, at jeg nok er en af de eneste der har sådan en taske.


Der er flere der har spurgt til en guide på disse flettede tasker og for en del år siden, lavede jeg faktisk her på bloggen en vejledning med step-billeder på, hvordan du laver disse tasker.

Har du selv lyst til at gå i gang med et ligende projekt, så kan du finde en vejledningen lige her





























tirsdag den 3. marts 2015

Mormorkunst øhhhh mener marmorkunst

For mig at se, så er marmor og ikke mormor:-) kommet for at blive, i hvertfald lidt endnu. Igennem det sidste stykke tid, har jeg arbejdet på en lille serie af forskellige marmor-ting bestående af et par keyhængere, et par makeuppunge og en flettet taske alt sammen lavet af marmorstof og marmorpapir.
 
Stoffet har jeg været så heldig at finde i  Nettos spotvareafdeling og marmorpapiret købte jeg i Søstrene Grene lige inden jul.
 
Makeuptaskerne måler ca. 23 x 15 cm og er foret med kvalitetspladevat. Indeni er der lysegråt stof, som matcher til de grålige nuancer på forsiden. I toppen er der isyet grå og hvid lynlås.
Sælges for 165,-
 
Keyhængerne kan gå rundt om hovedet og har en passende længde ved halsudskæringen. Jeg har været så heldig at finde de sødeste hjertenøgleringe, som jeg synes er med til, at give keyhængerne det ekstra lille pif.
Sælges for 150.-
 
Den flettede clutch har jeg flettet ligesom alle mine andre efterhånden mange flettede tasker. Den måler ca. 19 x 14 cm og har en grå lynlås i toppen.
Sælges for 199,-
 
Jeg har før lavet ting med marmor bl.a. disse træeropbevaringskasser og collagebilleder og jeg tror såmendt ikke, at dette bliver det sidste.
 
Kom gerne med andre gode ideer til hvad jeg skal lave med marmorpapiret og stoffet, jeg er altid frisk på en ny udfordring:-)









lørdag den 8. november 2014

Jeg fletter skam stadig

Her den anden dag fik jeg et spørgsmål fra en af mine søde følgere over på min Facebook side, om jeg egentlig stadig flettede tasker, da hun synes, at det var ved at være noget tid siden, at hun havde set mig fremvise nye tasker. Og ja selvfølgelig fletter jeg skam stadig tasker, tiden skal såmendt bare lige være der, når jeg nu også gerne vil dyrke min tegning, syning, lave smykker, collagebilleder og ja selvfølgelig passe mit arbejde, så kan det sommetider være svært lige at nå det hele, når døgnet ikke har mere end 24 timer.
 
De seneste 4 flettasker har jeg lavet med blot to forskellige papirsvarianter. Et med slangeprint, som jeg er helt forelsket i, samt ganske almindeligt sort gavepapir. Jeg synes, det er lidt skægt at se, hvor mange måder man kan varierer taskens mønster ved blot to varianter og ja der kan sikkert laves mange flere, men her kan I i hvertfald se mine 4 bud.
Den nederste hvor der kun er flettet i slangeprint har min veninde fået, men de andre har jeg skam stadig, hvis du lige står og mangler en oplagt værtinde eller julegave.
 
Peronligt er jeg helt vild med nr. 1, men hvilken en er din favorit?
 


 
 



mandag den 24. februar 2014

Flettede forårspunge

Så fik jeg langt om  længe færdiggjort disse to flettede kuvertpunge i dejlige forårsfarver. Jeg er personligt helt vild med den pastelgrønne farve, som dominerer især i pungen til venstre, og allerede nu kan jeg vidst godt tage den i brug for ifølge kalenderen, så går vi jo snart ind i forårsmånederne. Hvilken dejlig tanke.
Papiret til selve tasken er faktisk taget fra en af de gaver, som jeg fik i forbindelse med, at jeg blev færdig som pædagog. Da jeg spottede indpakningen med dette skønne papir, havde jeg allerede forudset, at det skulle der blive en pung ud af, og som I kan se, så havde jeg lidt overskydende papir tilovers, så det kom der lige endnu en pung ud af.
Personligt kan jeg nok bedst lide den første, men det tror jeg også skyldes, at det pastelgrønne papir er i fokus.
 
Fakta om Forårspungene: Papiret som taskerne er lavet af, er gavepapir. De måler begge ca. 20 x 14 cm. og har ligeledes en mørkegrå lynlås i toppen, som passer til det mørkegrå perlemorspapir. Derudover er alle leddene monteret med tape, så pungen på den måde kan tåle vand og samtidig er slidstærk. Har du lyst til at se flere af mine flettede tasker så kik lige her
 
 
 
 
God uge til jer alle.


torsdag den 23. januar 2014

Hjertets renhed nu på taske

Så fik jeg langt om længe færdigsyet denne flettede taske, som jeg har valgt at kalde Hjertets renhed. Jeg kan godt lide det lidt enkle udtryk ved netop denne  taskes design og derfor også dette valg på titlen.
Fakta om tasken: Tasken måler ca. 25 x 20 cm og har en bred bund på 20 x 10 cm. I toppen er der påsyet en sort lynlås langs den hvide perlemorskant. Selve papiret er almindelig gavepapir. Det er måske lidt svært at se her på billederne, men selve hjertet er faktisk perlemors gavepapir hvilket gør, at hjertet skinner og fremtræder enkelt og stilfuldt på selve tasken. Hanken er hjemmelavet ligesom alle mine andre hanke på mine flettede tasker. Den er lavet af kraftigt sort bomuldsstof hvorpå der er syet henholdsvis sølv organzabånd og sort satinbånd i midten. Hanken er desuden påsat med to matchende knapper i siderne.
 
 
 
 
 
Jeg tør allerede nu røbe, at jeg er igang med endnu et fletteprojekt, men her indgår der i stedet for gavepapir tebreve i.
 
Har du desuden en masse tebreve liggende, som du ikke bruger, så er jeg en glædelig modtager.
 
Har du lyst til at se andre af mine projekter med fletteri, så klik lige her

Ønsker jer alle en forsat god torsdag.


fredag den 3. januar 2014

Flettasker i alle regnbuens farver og gotisk skrift

Ud over at få skrevet på min bacheloropgave, lave julepynt og julegaver her i december, så har der såmendt også været tid til at få færdiggjort disse 6 tasker, som jeg faktisk startede på helt tilbage i efteråret. Jeg har tidligere lavet tasker i forskellige farver med billeder fundet i diverse blade og reklamer, men da jeg så fandt en gammel bog i genbrugsen med gotiske skrifter, så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at lave endnu en hold, men selvfølgelig med den gotiske tekst imellem billederne.
 
Jeg kunne selvfølgelig ikke stå for ikke at lave en i hver farve, hvilket bl.a. derfor også skyldes, at jeg først kunne vise jer taskerne frem nu, fordi jeg gerne ville vise dem frem i et samlet indlæg. Okay, jeg kan da godt se, at jeg mangler at lave en i gul og orange, men mon ik jeg også får lavet det med tiden? :-)
 
Selve processen med at folde taskerne tager selvfølelig en del timer, men det at finde de enkelte små billeder til hvert enkelt lille led, tager faktisk næsten lige så lang tid. Men jeg synes nu det er hyggeligt at sidde og finde de enkelte billeder, hvilket også gør tasken helt speciel, fordi du netop ikke kan få en helt magen til.






 
 
 
Du kan iøvrigt se flere af mine flettede tasker lige her.
 
Rigtig god weekend.
 





fredag den 9. august 2013

Samling over mine 44 flettede tasker

 
Som mange af jer sikkert allerede ved, så har jeg jo med tiden fået flettet en del tasker. Hele 44 stks er det blevet til, og jeg fik derfor lige lyst til at lave et samlet indlæg over dem alle. Når jeg fletter anvender jeg forskellige papirtyper. Bl.a. kan nævnes tebreve, gavepapir, gamle bøger, reklamer, nodepapir og magasiner. Det tager utrolig mange timer at flette disse tasker og punge, men noget som faktisk også tager en  del timer er, at skulle finde ud af farvesammensætningen samt selve faconen på selve tasken/pungen, men det er helt sikkert også noget af det, jeg synes er sjovest. Jeg kan den ene dag gå med en tanke, som jeg tænker kunne være spændende at udføre i praksis, for at skifte mening når jeg så endelig sidder med det i hænderne. Det er det, jeg synes gør det sjovt at flette, jeg kan aldrig helt vide, hvordan det endelig resultat bliver.
 
Sidst men ikke mindst, så tror jeg bare, at jeg vil lade billederne tale for sig selv. God fornøjelse.