søndag den 22. december 2019

Julebordet anno 2019 samt vinderen af min fugle flette giveaway

Julebordet anno 2019 Wonderful vinterland

Jeg har i år taget lidt forskud på vores julebord anno 2019.
Dels fordi jeg godt kan lide at være i god tid og dels fordi det som oftest er mig der står for den kreative del i forhold til årets julebord. Derudover elsker jeg at dele ud, at netop det som jeg elsker at lave og efter, at jeg både har vist mine foldede servietjuletræer, som du kan se en lille video-diy på lige her, samt mine foldede juletræer i papir og sidst men ikke mindst min 3D Snekronhjort, som jeg delte med jer i sidste indlæg, så tænker jeg lige, at jeg ville lave et fælles indlæg om vores julebord 2019.
Hvert år vælger jeg et farvetema. Sidste år var det mørkelilla og guld, forrige år julerød og i år har jeg valgt kongeblå , da det er en af mine yndlingsfarver og personligt synes jeg, den står smukt til mange ting. 

Bordet består i år af små fine træer fra Søstrene Grene, små hjemmelavede snefnug lagt rundt omkring på bordet lavet i hvide og mørkeblå hamaperler, tallerkner fra royalcopenhagen og undertallerkner fra chefsworld.dk, servietter foldet som et juletræer og som stjerner på toppen, har jeg brugt små træstjerner fundet fra kreakassen.
Bordkortene er lavet af små manillakort som er bundet på glasset med mørkeblåt satinbånd, små sølvkugler lagt tilfældig steder på bordet og som prikken over i’et har jeg sat min snekronhjort på midten af bordet, således at han kan vogte over alt julemaden.
I år bliver vi 9 til bords. Min mor, stedfar, bror, svigerinde, mine to små niecer, min svigerindes far og lillebror, hvilket jeg glæder mig meget til, især at skulle holde med mine to niecer, fordi de nu er nået en alder hvor de begynder at kunne forstå rigtig mange ting.
De foldede serviettræer kan du finde en DIY på lige her.


Hvad med jer, hvor mange bliver i til bords og kører I også et bestemt tema til årets julebord eller er det blot op til tilfældighederne?


Du kan se sidste års julebord for 2018 lige her




















Vinderen af denne uges Fugleflette Giveaway
Og selvfølgelig skal vi også have fundet en vinder af denne uges Fugleflettebog nr. 2.
og denne uges heldige vinder er...…


Kæmpe stort tillykke til dig christinagodsk, hvis du vil sende mig en mail eller direcht på instagram med din adresse, så får jeg fluks sendt den afsted til dig.

Til alle jer andre, så fortvivl ikke inden længe skyder jeg nemlig en ny giveaway i gang lige her



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.