torsdag den 18. juli 2019

Hr. Og Fru Danmark Nøgleringe - DIY

Hr og Fru Danmark Nøgleringe DIY
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Creativ Company

Først og fremmest af hjertet tak for den fine modtagelse, I har taget på mit første lille DIY projekt på brødkurven med læderpapir i samarbejde med Creativ Company. 

Til de af jer der måske ikke kender til materialet læderpapir, så er det i mine øjne et genialt materiale. Der er så mange anvendelsesmuligheder med papiret da man både kan sy, tegne, klippe, udstanse og så er det endda så holdbart, at det næsten er umuligt at rive i stykker. Derudover er det lavet af 100 procent naturlige materialer.

I dag vil jeg vise jer, hvordan man laver et par søde nøgleringe Hr. og Fru Danmark, som jeg har valgt at kalde dem. Igen en ide hvor både store og små kan være med og samtidig skal du kun bruge få materialer. Jeg vil dog anbefale, hvis ikke du er så gammel, at få hjælp til at sætte trykknapperne fast, da de godt kan være lidt svære. 
DIY på Nøgleringe

Alle materialer kan købes hos Creativ Company 
Det skal du bruge
  • Læderpapir 
  • Saks 
  • Trykknapper
  • Hammer
  • Øksner
  • Evt. en hultang til at lave de små huller
  • Snørreringe i sort 
  • Blyant 
  • Keyhanger eller nøgleringe 
  • Min skabelon se billedet nederst  

Start med at tegne et par figure alla mine Hr og Fru Danmark. Har du ikke lige tegnekunstskaberne iorden, må du hjertens gerne få min, så sender du mig bare en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk

Klip skabelonerne ud og tegn dem op på læderpapir, hvorefter de klippes ud.  
Nu skal du have dine trykknapper i dine figurers hænder, dette gøres nemmest ved at følge instruktionen i pakken til dine trykknapper.
Trykknapperne skal sidde ude i hænderne. OBS husk at vende knapperne rigtigt ellers kan de ikke bruges. 
Når knapperne er sat fast laves hul med hultang i toppen af hovedet, slå herefter en snørrering i toppen af hovedet, se billederne.



Sæt nu en  øksen i hver af snørreringene og put herefter en nøglering eller karabinhage i.

Og vupti har du nu et par nøgleringe til at passe godt på dine nøgler.
Jeg vil blive super taknemmelig for, hvis du bruger mine DIY`s og vælger at dele på de sociale medier, at tagge mig @helenasolskin eller #helenasolskindesign eller linke her til min blog.

På forhånd tak og forsat rigtig dejlig sommer.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.