lørdag den 2. januar 2021

Året der gik i ord og billeder 2020

Året der gik i år og billeder 2020

Hermed mine mest likede billeder og en kort lille opsamling på året der gik. 

Det skal ikke være nogen hemmelig at det har været det vildeste rutsjebaneår for mig og jeg tror ikke, jeg er ene om at synes det. Heldigvis har jeg også lært rigtig meget på dette år og jeg er heldigvis kun blevet stærkere.









 

Da coronaen ramte Danmark og alt lukkede ned, var jeg heldigvis så heldig at møde mit livs kærlighed min dejlige H og selvom det var en mega hård tid at være hjemsendt, så var det også en tid hvor H og jeg rigtig kunne få lært hinanden at kende og lille Danmark blev besøgt i to-som-hed. Dejlige ture ud i det blå som jeg uden tvivl ikke ville være foruden.


Jeg fik også meget mere tid til at tegne og nye tegneteknikker blev taget i brug, hvilket I tog rigtig godt imod og særligt “Sammen hver for sig” er nok blevet dette års mest solgte plakat sammen med min elefant mor og barn tegning.


2020 var også året hvor jeg fik muligheden for at forhandle min lille barndomsidol, nemlig Mumitroldene, hvilket I tog rigtig godt imod. Alene henover efteråret og julen blev over 1000 julekugler pakket og sendt afsted kæmpe tusind tak for jeres støtte og opbakning.

I kan se flere mumiprodukter lige her

Jeg fik også prøvet kræfter med papirsblomster og jeg har uden tvivl planer om at der skal flere til i år 2021. 

Alle mine flettekurser måtte jo af gode årsager aflyses i stedet fik jeg mulighed for selv at flette en del derhjemme hvilket bl.a. medførte en fin ny julekrans til døren samt utallige nye dyre flet.
Se blot lidt fra dette indlæg.

Der blev også produceret i perleværkstedet bl.a. mine seneste to små julemus samt utallige andre farverige mønstre, som jeg virkelig fik hygget mig meget med i finder de fleste mønstre under DIY lige her 
Dronningen i Hamaperler lavede jeg i anledningen af hendes 80 års fødselsdag 

H og jeg fik set lidt af Danmark og fik både oplevet Skagen både her i sommers og senest her i  december, Samsø, Lønstrup, Legoland, Tivoli friheden herop til jul, Sønderborg hvor vi boede på hotel Alsik iøvrigt det fedeste  hotel jeg længe har boet på med spa og udsigt fra 14. etage ud over Sønderborg, samt utallige ture til Den uendelige bro i sommers.

Jul i Tivoli Friheden et sand juleeventyr

Hotel Alsik en oplevelse for livets Sønderborg 

Samsø dig bliver jeg aldrig træt af
Den uendelige bro

Et karriere skifte er det også blevet til her i år 2020 og allerede i december fik jeg muligheden for at prøve kræfter med min pædagogiske viden og står nu fra på mandag af, at det nu også skal være en del af min hverdag, hvilket jeg tror både bliver spændende og udfordrende på mange måder. 

Sidst men ikke mindst nåede jeg lige på falderebet at blive færdig med årets 3D julestjerne, som igen i år har været et af de mange kreaprojekter, jeg har hygget mig med. Det kommer en udførlig DIY inden længe.
2020 året vi nok ikke lige sådan glemmer og jeg tror uden tvivl, du på mange måder har ændret ikke bare min men også hele verdens befolking til at huske at værne og være sammen med de mennesker man holder af.
Sammen eller hver for sig.

Godt nytår allesammen 




 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.