Til jer der har fuldt mig over en længere periode, så har I jo sikkert allerede læst, at jeg for godt og vel 1 år og 3 måneder siden gik hen og mistede min elskede far, læs dette indlæg.
Et halvt år forinden hans død rejste jeg ned og besøgte min far, da han på dette tidspunkt boede på den spanske ø Las Palmas. Det var i sommerferien 2011, og jeg husker det, som var det i går. Jeg havde lige været oppe til min første eksamen på pædagogseminariet, hvor jeg kom ud med et 12-tal. Det første jeg selvfølgelig gjorde var, at ringe til min far for, at fortælle ham den gode nyhed. Han blev selvfølgelig rigtig glad og foreslog efterfølgende, at jeg kunne rejse ned og besøge ham, for han ville skam hellere end gerne betale billetten. Denne invitation kunne jeg simpelthen ikke sige nej tak til, og få uger efter sad jeg i et fly på vej til Las Palmas. Jeg kan huske, at jeg var lidt spændt på flyveturen, da det var første gang, at jeg skulle flyve helt alene, men samtidig var glæden så stor over at skulle på ferie til sydens sol og ikke mindst gensynet med min far langt højere, end frygten for at flyve alene.
Det var også min far der med sin pibe i munden og alpehue på toppen af hans dejlige ansigt mødte mit syn, da jeg landede på Las Palmas. Da vi havde fået fundet min kuffert, kørte vi sammen ud til den husbåd, som min far boede på nede ved havnen. Da der jo ikke er så meget plads på sådan en husbod, og min far samtidig ved, at jeg også har brug for mit eget rum, så havde min far været så sød at leje en lille ferielejlighed blot få min. gang fra hans husbåd, så hvad mere kunne jeg lige forlange.
Min far kendte jo øen til punkt og prikke, så i de 14. dage jeg var dernede, var han min helt personlige guide, så selvom det kun var 14. dages ferie, så fik jeg oplevet, hvad der nok svarer til 3 måneders ferie. Bl.a. fik jeg set delfinshows, drypstenshuler, utallige af kirker, vandret i bjerge, været i en kæmpe dyrepark, spist på lækre restauranter, badet ved havet, set Las Palmas eneste ørken og meget mere.
Jeg tror ikke, jeg vil sige så meget mere om turen, men blot lade billederne fortælle, hvilken fantastisk dejlig minde jeg havde fra den sidste tur med min elskede far.
Det blæste lidt den første aften.
Her ses jeg på min fars husbåd.
Min elskede far.
En stille aften, hvor vi valgte at grille i klipperne frem for at tage på restaurant.
Det var jo et syn for øjet, at handle ind på de skønne grøntsags- og frugtmarkeder.
Sandskulptur af Star Wars.
Smukkere udsigt kan man da vidst ikke ønske sig.
Fortsættelse følger med flere billeder.
