Det startede faktisk bare helt enkelt med lidt inspiration fra Trines DIY, og i de seneste år har jeg simpelthen bare udfordret mig selv mere og mere med forskellige mønstre primært i dyremotiver.
Når jeg påbegynder en tegning, starter jeg for det meste med at tegne selve omridset af motivet op med en blyant, så det i tilfælde af fejl kan viskes ud. Derefter tegner jeg omridset af figuren op med en tyk sort tusch, på den måde får man nemlig selve ens hovedmotiv til at fremtræde på tegningen og ikke selve de enkelte småmønstre, som jeg efterfølgende fylder motivets krop ud med. På nogle af mine tegninger vælger jeg efterfølgende, at fylde ud med endnu flere mønstre rundt om selve motivet, mens andre lader jeg bare motivet være i sin enkelthed.
Der kræves såmendt ikke den helt store pengepung i forhold til materialeudgifter. Jeg bruger blot sorte tuscher i forskellige tykkelser, akvaralblyanter også i forskellige størrelser, så jeg på den måde kan lægge skygger indeni mønstrene, hvilket jeg synes giver et super fedt look, viskelæder, akvarelpapir, blyantspidser og sidst men ikke mindst lineal. Så det er som sagt lige til at overkomme, når man som jeg er på SU.
Her kan I se det nyeste skud på skamlen, hvor jeg har valgt en søhest som frontmotiv og derudover er der diverse grafiske mønstre i baggrunden.
Og denne her hvor jeg blot har valgt forskellige mønstre uden et disideret frontmotiv.
På de næste to billeder kan I se, hvordan jeg startede på at tegne mine grafiske tegninger.
Her kan du se et lille udvalg af tuscher og blyanter, som jeg anvender. Jeg køber det bl.a. i Søstrene Grene og Bog og Ide.
Håber du kunne bruge min DIY til at komme igang med at tegne grafiske mønstre. Jeg vil samtidig blive rigtig glad, hvis du linker til min DIY i tilfælde af, at du bruger den.
Har du lyst til at se de andre grafiske tegninger, som jeg har tegnet i årernes løb, så klik lige her