Viser opslag med etiketten DIY på mine tegninger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY på mine tegninger. Vis alle opslag

lørdag den 4. juni 2016

Kalven Ferdinan og lille startguide på mine zentangle illustrationer

På opfordring fra mange af mine læsere vil jeg i dette indlæg give jer lidt tips og teknikker på, hvordan du bedst kommer i gang med at tegne zentangle-tegninger eller doodles, som de også kaldes.

Fakta om zentangle/doodles:

Zentangle er en tegnemetode, opfundet af Rick Roberts og Maria Thomas. Den kan bruges af stort set alle der kan holde en blyant i hånden.
Zentangle er en meditativ tegnemetode, der går ud på at skabe billeder med gentagne strukturelle mønstre. Det lyder meget kompliceret, men er faktisk noget som vi alle sammen har lavet på et tidspunkt i livet. Eks. mens vi kedede os i timerne i skolen eller mens vi ventede hos lægen.

Det er faktisk ikke andet end flotte og finurlige kruseduller, gentagne enkle streger der er struktureret til et billede. Samtidigt med at zentangle tegning er afslappende, kan det også være med til at øge fokus, koncentration og kreativitet. En metode som f.eks. kunstnere kan have gavn af. Men også andre kan nyde mange fordele af det. Eks. lindre stress, øge inspiration og selvværd, udvikle/genoprette finmotorik og især for mig flytte fokus fra dagligdagens tankemylder.

Materialer jeg vil anbefale dig at invistere i:
  • Artline kuglepinde fra 0,005 mm, 0,1 mm, 0,2 mm og 1 mm. Kan købes i Bog og Ide og diverse hobbyforretninger.
  • Gode akvarel blyanter til at lave lys og skygge, kan også købes i både Bog og Ide samt hobbyforretninger.
  • Akvarelpapir og her skal du ikke købe den billige variant, da det skal være af en god tyk kvalitetspapir, så din streg ikke tværer ud, når du skal tegne små lige streger efter hinanden.
  • Lineal
  • Viskelæder
  • Som inspiration og gode opstartsbøger til forskellige mønstre er der rigtig mange at finde i boghandleren eller på nettet.

Jeg starter som udgangspunkt altid med at tegne mit motiv op med blyant for tilfælde af fejl, da kan det viskes ud. Er du ikke så fern med at tegne, kan du også starte med simple motiver som eks. en blomst eller bare enkle mønstre, se evt mine første DIY-tegninger her eller her

Herefter tegner jeg op med den tykkeste af kuglepindene i dette tilfælde den der hedder 1 mm. Hvis du gerne vil have de yderste streger fremhævet yderligere, kan du også anvende en kuglepind på 1, 2 mm.

Når du har tegnet dit motiv op med den sorte kuglepind, skal du nu i gang med at tegne firkanter og  trekanter inde i dit grundmotiv, det er dem du herefter skal doodle indeni- altså lave forskellige mønstre i. Det er selvfølgelig en smagssag om du vil lave de her firkanter og trekanter, men personligt synes jeg, det bliver pænest, for på den måde gør det det nemmere for beskueren at se, hvad selve dit hovedmotiv skal forestille .

Når du har fyldt hele dit hovedmotiv ud med fir- og trekanter er det nu det meditative begynder. Nu skal du nemlig i gang med at doodle hullerne ud med de forskellige mønstre og her er det kun fantasien der sætter grænser. Til at starte med, kan du lave små enkle mønstre som eks. sort/hvid tern, små enkle cirkler, herlekinsfirkanter mm. men jo mere sikker og øvelse du bliver i din streg, jo flere  variationer vil der komme i dine mønstre, det kræver blot øvelse.

Og til sidst er der bare at få udfykdt alle hullerne ud med diverse møsntre indtil dit grundmotiv er udfyldt.
Se evt. min step-tegninger

Rigtig god fornøjelse.

Step 1

step 2

step 3

Færdige Ferdinan

Ferdinan er allerede blevet taget rigtig pænt imod og allerede nu er der flere der har forudbestilt ham.
Han kan bestilles pr. mail på: helena.engelbrecht@yahoo.dk eller på min Facebookside hvor han også er at finde inde i albummet med Køer.





søndag den 17. maj 2015

Lion-zentangle DIY - Tegnekursus

Jeg er efterhånden blevet spurgt op til flere gange om, hvordan jeg laver mine zentangle-tegninger og hvilke materialer, jeg vil anbefale at bruge.
 
Jeg har tidligere lavet en DIY på dem, men derfor kan jeg da godt lige genopfriske det, for dem af jer der ikke har læst den første.
 
Når jeg påbegynder en tegning, starter jeg for det meste med at tegne selve omridset af det valgte motiv op med blyant, i dette tilfælde en løve.
 
Derefter tegner jeg omridset af figuren op med en tyk sort tusch ca. 1 mm. tykkelse. På den måde får man nemlig selve hovedmotivet her løven til at fremtræde på tegningen og ikke de enkelte småmønstre, som bl.a. kan ses i løvens manke.  
 
Når du har tegnet selve omridset af dit motiv, er det ellers bare at gå i krig med at fylde ud med diverse mønstre. Hvis ikke du har prøvet det før, vil jeg anbefale dig at lave nogle prøvemønstre på et andet stykke papir først. Du kan eks. starte helt ned i det enkelte som cirkler, firkanter og trekanter. Jo mere rutineret du bliver, desto flere detaljer og legen med de enkelte mønstre kan du bruge.
Tøv ikke med at prøv dig frem med at opfinde mønstre, det er kun fantasien der sætter grænser.
 

 Materialer:
Der kræves såmendt ikke den helt store pengepung i forhold til materialeudgifter. Jeg bruger blot:
  • Sorte tuscher i forskellige tykkelser helt ned fra 0,005 mm. og op til 1 mm. gerne Artline kuglepinde
  • Akvarelblyanter også i forskellige tykkelser. Akvarelblyanterne bruger jeg til at lægge skygger indeni mønstrene, hvilket jeg synes giver et super fedt look.
  •  Viskelæder
  • Akvarelpapir
  • Blyantspidser
  •  Lineal. 
Trin for trin guide set i billeder
 
 
Jeg har prøvet at illustrere tegneprocessen fra start til slut.
 
 
Omridset af mit valgte figur tegnes og efterfølgende laves der forskellige zentangle-motiver i løvens manke.
 
Herefter er det ellers bare at gå igang med at fylde mønstrene ud med sort
 
Ca. 5 timer senere ser det således ud.
 
Efterfølgende lægges der detaljer i nogle af de hvide felter form at akvarelblyanter med lys og skygge.

 
For at markere selve kassen, som løven sidder på, har jeg valgt et ensformigt mønster i form af trekanter der efterfølgende fyldes ud med streger og enkelte trekanter med sort.
 
Til de enkelte streger anvender jeg en lineal, så jeg er sikker på, at de bliver helt lige.
 
Godt og vel 10-15 timer senere skulle det færdige resultat gerne kunne vises frem og sættes i en ramme. Evt. til en Fars-dags-gave.
 
Håber I kunne bruge min lille guide og hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at spørge, jeg hjælper dig gerne.
 
Har du eller dine venner/veninder lyst til at komme på tegnekursus i zentangle, så giver jeg gerne undervisning fra 2-6 deltager per hold.
Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk hvis dette skulle have interesse.
 
 










søndag den 16. november 2014

Et venskab af særlig betydnning

Jeg har igennem årernes løb fået en masse dejlige blogvenner og nu også Instagram-venner, som jo efterhånden har overtaget meget af bloglands aktivitet, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Det afholder dog ikke mig fra at blive ved med at blogge, mest fordi jeg gør det for min egen skyld, men håber da selvfølgelig også, at der stadig er nogle af jer som læser med.
 
Nå det vidst lige et lille sidespring fra det jeg egentlig ville skrive om.
I lørdags da jeg kom hjem fra familiefødselsdag tjekkede jeg lige Instagram inden sengetid og så, at jeg var blevet tagget på dette fine billede, billede nr. 2, af Marthe arvingencom som hun også hedder på IG. Marthe har været en af de første blogs, som jeg begyndte at følge og skrive lidt sammen med, men da hun desværre ikke blogger så meget mere, så skriver vi til gengæld rigtig meget sammen på IG. Marthe var en af de første personer som faldt for mine tegninger og især denne søhest som faktisk også var en af de første tegninger, som jeg fik trykt, blev hun og hendes søn Pelle helt forelsket i. Hun spurgte derfor, om jeg var frisk på et bytte med noget af hendes lækre stof til denne tegning forstørret op i A3 og selvfølgelig var jeg da det. Lige siden den dag har jeg næsten ugentlig skrevet med hende på IG og jeg føler næsten, at jeg har fået et helt nyt venskab. Godt nok har vi aldrig set hinanden face to face, men det at vi begge er så åbne overfor hinanden, tror jeg er med til, at vi begge har et helt særligt venskab herigennem.
 
Har du også mødt venner igennem den virtuelle verden, som har en særlig betydning for dig?


onsdag den 1. maj 2013

Sådan startede jeg med at tegne/DIY

Der er efterhånden flere af jer samt mine venner, som har spurgt mig, hvordan jeg startede med at tegne alle disse grafiske tegninger, som jeg efterhånden har fået tegnet en del af.
Det startede faktisk bare helt enkelt med lidt inspiration fra Trines DIY, og i de seneste år har jeg simpelthen bare udfordret mig selv mere og mere med forskellige mønstre primært i dyremotiver.

Når jeg påbegynder en tegning, starter jeg for det meste med at tegne selve omridset af motivet op med en blyant, så det i tilfælde af fejl kan viskes ud. Derefter tegner jeg omridset af figuren op med en tyk sort tusch, på den måde får man nemlig selve ens hovedmotiv til at fremtræde på tegningen og ikke selve de enkelte småmønstre, som jeg efterfølgende fylder motivets krop ud med. På nogle af mine tegninger vælger jeg efterfølgende, at fylde ud med endnu flere mønstre rundt om selve motivet, mens andre lader jeg bare motivet være i sin enkelthed.

Der kræves såmendt ikke den helt store pengepung i forhold til materialeudgifter. Jeg bruger blot sorte tuscher i forskellige tykkelser, akvaralblyanter også i forskellige størrelser, så jeg på den måde kan lægge skygger indeni mønstrene, hvilket jeg synes giver et super fedt look, viskelæder, akvarelpapir, blyantspidser og sidst men ikke mindst lineal. Så det er som sagt lige til at overkomme, når man som jeg er på SU.
 
 
Her kan I se det nyeste skud på skamlen, hvor jeg har valgt en søhest som frontmotiv og derudover er der diverse grafiske mønstre i baggrunden.
 
 Og denne her hvor jeg blot har valgt forskellige mønstre uden et disideret frontmotiv.
 
 På de næste to billeder kan I se, hvordan jeg startede på at tegne mine grafiske tegninger. 

 

Her kan du se et lille udvalg af tuscher og blyanter, som jeg anvender. Jeg køber det bl.a. i Søstrene Grene og Bog og Ide.

 
 
Håber du kunne bruge min DIY til at komme igang med at tegne grafiske mønstre. Jeg vil samtidig blive rigtig glad, hvis du linker til min DIY i tilfælde af, at du bruger den.
 
Har du lyst til at se de andre grafiske tegninger, som jeg har tegnet i årernes løb, så klik lige her