Men som sagt her den anden dag, havde jeg simpelthen lyst til at finde fløjterne frem og genopfriske de mange års øvning. Og jeg var faktisk overrasket over mig selv, for efter et par gennemspilninger af nogle af de sværeste stykker, som jeg sidst havde spillet, ja så kunne jeg det bare, som om jeg lige havde øvet mig i går. Jeg tror, at det hænger sammen med, at når man først har spillet i så mange år, så vil det bare altid ligge i en, hvilket jeg er rigtig glad for. Tænk nu, hvis jeg bare slet ikke kunne spille noget af det der lignede en melodi, så ville jeg godt nok være rigtig ked af det, men sådan var det heldigvis ikke. Jeg har nu besluttet, at jeg vil igang med både at genopfriske mit klaver, sang og fløjtespilning, så håber jeg ikke at over- eller underboen bliver for sure. Så længe jeg ikke spiller i aften- eller morgentimerne, så går det jo nok.
Efter at jeg havde spillet lidt, så synes jeg simpelthen ikke, at jeg kunne være bekendt andet end at sy et par nye fløjteetuier, og hvis jeg selv må sige det, så blev jeg faktisk veldig tilfreds.
Jeg valgte at bruge noget kraftigt velourmøbelstof, som jeg har haft liggende lige siden min morfars død. Han var nemlig gammel møbelpolster, og han har derfor haft en masse møbelstofrester liggende, som jeg fik lov til at få efter hans død.
Uden på etuiet valgte jeg, at lave en lukning med bindebånd samt dekorere dem med perlesyning. Indvendig valgte jeg, at lave lommeposer, lidt ligesom et strikkepindeetui, til selve fløjtens dele, og ligeledes brodere kanterne med perlesyning.
Som I kan se på dette billede, består mine fløjter af flere stykker, når de er skilt ad, og derfor har jeg valgt at lave små lommeposer til hver enkelt del. Her kan i se min Alt og Sopranfløjte, men jeg har også en Tenor, men den har jeg desværre ikke lige fået nået at sy et etui til endnu. Det må blive et af de kommende projekter.
I må fortsat have en rigtig god dag, jeg vil nyde det sidste af den inden det atter går løs i morgen, hvor jeg starter på min sidste ½ års praktik.
