Tiltrængt fridag i Marselisborg slotshave - sommeren 2016

En ting som jeg vidst godt kan indrømme er, at jeg har arvet min families svaghed for naturen og de smukke farver, blomster og hvad den ellers kan byde på især her i sommermånederne. Både min mor, som næsten dagligt går i sin smukke frodige have samt min far som tidligere var økologisk gartner og ikke mindst min skønne kusine har et helt særligt øje for de smukke detaljer i naturens frodige liv. Det er derfor ikke mærkeligt, at jeg har arvet denne kærlighed til blomster.

Når man som undertegnede bor i lejlighed og derfor ikke har sin egen have er det derfor alfa omega, at komme ud og nyde den i særlige omgivelser som i Marselisborg Slotshave, også kaldet  Droningens have her i Aarhus.

Jeg havde for en gang skyld en velfortjent fridag, som egentlig bare skulle have gået med lidt oprydning og diverse praktiske gøremål, men da min kusine ringede og spurgte om, jeg ville med op i Marselisborg have sammen med hendes mand, datter, datterens kusine og fætter samt deres to små hunde, ja så kunne jeg ikke sige nej. 

Til trods for lidt småregn, så havde vi den smukkeste eftermiddag i parken og fik set og taget billeder af de fineste blomster, som netop parken besidder. Vil helt klart anbefale haven et besøg, hvis I er på de Aarhusianske kanter.

Dagen blev afsluttet hjemme hos min kusine med kaffe, nyplukkede blommer fra haven, sildebensfletning på pigerne, man er vel pædagog og nej ikke frisør og sidst men ikke mindst ren afslapning for alle søndagens penge. Virkelig tiltrængt efter en lang arbejdsuge.

En ny uge står atter for døren og der er sikkert mange af jer, som skal begynde igen efter endt ferie, er du måske en af dem?

Trip, trap, træsko, de er nu ikke til at stå for.

Min dejlige ´kusine

Sildebensfletning på pigerne

Der er nu ikke noget bedre end en kop varm kaffe og nyplukkede blommer fra haven.

Visit hos min gamle mormor på snart 92

Min gamle mormor som snart runder de 92 år bor på plejehjem i Galten, ca. ½ times kørsel fra Århus. Her har hun boet i godt og vel 10 år efter, at hun desværre fik en hjerneblødning, som resulterede i at hun blev lam i den ene side og måtte sidde i kørestol. Hun har ellers været en super frisk kvinde, som bl.a. kørte på knallert i en alder af 79 år og derudover stort set altid aktiv med at holde sit  bindingsværkshus i pæn stand, både hvad der angik haven og maling af vinduer og døre. Samtidig har hun også været en mormor, som har betydet utrolig meget for min mor, bror og jeg. Altid så omsorgsfuld og kærlig og altid villig til at træde til, når eks. min bror og jeg skulle passes.

Desværre er hun den dag i dag, som sagt lam i den ene sidde hvilket også indebærer, at hun ikke kan tale og det kniber efterhånden også med at huske.

 

Jeg tog derfor et lille smut ud og besøgte hende i går på plejehjemmet med en høj snegl, som hun altid elsker. Heldigvis blev hun utrolig glad for at se mig, men jeg kunne nu også godt mærke, at hun er ved at blive gammel, da hun efterhånden får flere problemer med at spise selv. Det gør mig lidt ondt at se hende sådan, men samtidig så tænker jeg også, at hun jo trods alt er 92 år, så hun har jo efterhånden levet i mange år.

 

Det er jo ikke særlig meget plads, der er på de små værelser beboerne har på sådan et hjem, men alligevel synes jeg nu, at vi har fået indrettet min mormor rigtig hyggeligt på hendes lille værelse.

I det ene hjørne har hun en gammel skænk stående med stort set alt fra serien Blå blomster. Jeg er helt forelsket i lige præcis dette stel og drømmer da også om, at jeg en dag kommer til at arve det, men forhåbentlig kommer der lige til at gå nogle år. Min mor ønsker nemlig ikke at eje det, heller ikke min bror, så der er faktisk kun mig til at overtage det, da min mor er enebarn.

 

Ud over stellet har hun også lidt billeder fra min afdøde farmor, som ligesom mig, elskede alt det kreative. Hun malede bl.a. en masse akvarelbilleder, skrev digte og lavede jydepotter, så det er nok også fra hende, at jeg har arvet den kreative interesse.

 

Det var alt i alt et rigtig hyggeligt besøg både for mig, men også for hende. Jeg tror mange gange vi glemmer at huske på, at det er de små ting i livet, som tæller for det enkelte menneske. Det er de små ting, som får os til at holde sammen, mindes om de gode stunder vi har oplevet sammen og samtidig huske hinanden på, at glæden ved at stå op til en ny dag med alt hvad det indebærer er betydningsfuldt netop fordi, vi har de mennesker omkring os, som betyder allermest for en.

 

 

Min farmors fine blomsterbilleder.

Min mor i hendes unge dage og mig for ca. 10 år siden. Nogle siger vi ligner hinanden, jeg ved nu ikke lige helt om, jeg synes det.

 

 

En lille fin gå-i-byen taske kom til verden, imens jeg sad og tænkte på min nu kære afdøde farmor.

Først og fremmest vil jeg blot lige sige velkommen til alle jer nye faste læsere hele 78, hvor er det bare dejligt at se. Hele 14.961 sidehenvisninger og nu 259 indlæg på 1 år, ja bloggen har faktisk haft sin 1 års fødselsdag, men jeg har bare glemt at fejre det, da jeg har haft meget at se til med eksamen de sidste par uger. Men til jer der ikke allerede er tilmeldt min, ja vi kan vidst godt kalde det Fødselsdags give away, så kan du stadig nå det  lige her.
 Her den anden dag kom jeg sådan til at tænke på min nu kære afdøde farmor. Hun var sådan en dejlig livsbekræftende kvinde, som virkelig formåede at leve op til VERDENS bedste farmor. Ikke nok med det, så var hun også en kunstner i sig selv, hun malede de flotteste billeder, skrev digte og holdt foredrag om engle, dem var hun meget fascineret af, og ikke mindst hendes meget interessante liv. Hun malede faktisk så meget, at hendes hjem nærmest var en slags museum, ja det blev det faktisk til til sidst, inden hun døde. Hun kaldte sit hjem Englenes Hus, og jeg kan godt fortælle dig, at det kunne man da også tydeligt se, for i hver en stue og krog, var der små engle, som sad og kiggede frem fra hvert et hjørne.
Det var virkelig et dejligt hjem, hvor der altid var varme og kærlighed lige til hun døde. I dag er hendes hus bevaret ved siden af hendes søn, min onkel Helge Engelbrechts hus, som museum for gæster der besøger min onkels Musik Gallery i den lille vestjyske by Ansager. Til jer ikke ikke har været til Sommersang i Mariehaven i Ansager, så vil jeg virkelig anbefale jer, at gøre det. Det er en meget stor oplevelse. Du kan læse mere om min onkels Musik Gallery lige her.

Nå nu til det jeg egentlig ville vise jer, nemlig det jeg fik syet af noget af alle mine små stofrester, nemlig denne fine lilla taske, og det var faktisk grunden til, at jeg kom til at tænke på min farmor, fordi hun nemlig altid gik i lilla. Jeg har syet den ligesom denne her, men denne gang har jeg dog sat en fin lille skulderem på, så man også kan have den på over skulderne, hvilket jeg personligt godt kan lide, især når jeg er i byen. Til gengæld har jeg lavet remmen således, at den kan tages af, så man blot bare kan bruge pungen i sig selv. Stoffet er bl.a. noget thaisilkestof jeg har haft liggende lige siden, at jeg sydede mit gallatøj tilbage i gymnasiet, så det har efterhånden ligget i noget tid, og jeg har faktisk stadigvæk lidt tilbage.

Hvad synes I, kan den bruges til en frisk lille bytur?

 Her ser i et billede fra indvielsen af Musik Galleriet, som faktisk også hedder Mariehaven. Min far har været med til at bygge scenen, er faktisk ret stolt af ham.

 Min kære afdøde farmor holdte selvfølgelig tale i en alder af 87 år, det squ godt klaret kære farmor.

Scenen lige da den stod færdig.