Viser opslag med etiketten Dekoration af skammel by me. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dekoration af skammel by me. Vis alle opslag

mandag den 18. juni 2012

Bakkeborde med mosaik, kommode og skammel

Jeg har altid haft en stor passion for at arbejde med mosaik på diverse ting, især på bakkeborde. Jeg har derfor en del stående rundt omkring i min lejlighed. Et bliver bl.a. brugt som stuebord, et som TV-bord, et ude i køkkenet og et som sengebord i soveværelset. Jeg er selv blevet meget godt tilfreds med dem allesammen, og ville derfor lige vise jer dem her på min blog. Selve mosaikstenene har jeg bl.a. købt i Panduro-Hobby, som desværre kun sælger dem over nettet, mens andre har jeg selv skabt mig ved at købe gammelt porcelæn ved diverse loppemarkeder for derefter at smadre dem. Det skal så lige siges, at det ikke er det nemmeste at arbejde med, da det er vigtig, at porcelænet bliver lagt forholdsvis plant, så man ikke skærer sig på kanterne, til gengæld får det en hvis charme i sig selv.



                                            Her er mit stuebord

                                               Mit TV-bord, dog uden TV på dette billede.








                                                                    Mit sengebord

Bakkebord med porcelæn, som står i mit køkken.





Da jeg stod og manglede en lille kommode til mine smykker, hårspænder og små nips,  faldt jeg over denne her, hvor udsenet oprindelig bare var af træ, hvilket jeg synes var lidt kedeligt. Jeg valgte derfor, at male den hvid for derefter at give den et rustik look via sort farve, som jeg tørrede på med en fugtig klud. Derefter fandt jeg nogle søde små sommerfugle i metal, som jeg limede på nogle af skufferne. For at sommerfuglene kunne komme til at fremtræde, valgte jeg, at lime håndlavet sort papir på bagsiderne af sommerfuglene. Til sidst fik den lige det sidste touch med sort dekorationsliner samt en ordentlig omgang lak, og vupti 1 stk`s kommode klar til brug.




Da jeg ikke er så høj, blot 1.60, har jeg derfor ofte svært ved, at nå de høje hylder i mit køkken og i mit store klædeskab. Jeg købte derfor denne lille skammel i Ikea, som fra start af bare var af træ. Jeg valgte derfor igen, at give den mit eget personlige præg, og da jeg er vild med musik og noderne som motiv, var det da oplagt at dekorere den med decoupage af noget af mit nodepapir. Først fik den lige en omgamg sort maling, da jeg synes, at det ville blive for voldsomt, hvis hele skamlen blev dekoreret med nodepapir. Derefter var det igang med den helt store rive og præciserings arbejde. For hver enkelt nodelinje skulle jo ligge paralellet, hvilket jeg nemlig synes, ville give det pæneste resultat. Til sidst fik den en ordentlig omgang holdbar lak.


Det er måske svært at se, men det er faktisk ene små stykker nodepapir, som jeg har fået lagt sammen, så linjerne kom til at ligge parallelt med hinanden.