Viser opslag med etiketten Børneværelset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børneværelset. Vis alle opslag

onsdag den 13. juni 2018

Fugle-uro til niecens børneværesle



Det er efterhånden tre måneder siden, at min lille niece kom til verdenen og som flere af jer måske har fuldt med i både på min side på facebook Helenas kreative verden og på Instagram @helenasolskin, så har jeg jo været igang med en lille fugleuro til hendes værelse og kommende dåbsgave. Bare rolig jeg ved, at forældrene ikke kigger med her.

Den har virkelig taget tid, især fordi fritiden pt går med at lave jeres bestillinger. Men i mandags fik jeg langt om længe færdiglavet dem alle og monteret den op på en uroring, så nu er det blot at håbe, at den falder i god jord 💜💗💜

Jeg nyder virkelig at sidde og klippe, flette og klistre de her fugle og egentlig minder de jo meget om julehjerter, men jeg synes nu sagtens man kan have dem hængende hele året, især hvis de som her laves i lyserøde og lilla farver. 

Sidste år lavede jeg kreativ workshop med dem på mit arbejde og jeg overvejer lidt at lave et ligende kursus igen til efteråret, hvis der er stemning for det.

Du kan i øvrigt se andre fugleflet lige her som jeg også har lavet.
.











torsdag den 18. januar 2018

ABC Navneplakater og snart en fuldendt ABC-plakat


Mit arbejde fylder en del for tiden, så jeg når desværre ikke at opdatere jer herinde på bloggen så ofte, som jeg egentlig gerne ville. Samtidig så elsker jeg virkelig mit nye fantastiske arbejde på Kvindemuseet, hvor ikke to dage er ens.

Nogle af jer har måske fundet ud af, at jeg var så heldig at få en fast stilling i cafeen på Kvindemuseet, hvor jeg bl.a. skal stå for at servicere kunderne, men derudover i samarbejde med min chef, har jeg også fået mulighed for at lave forskellige workshop både af de kreative slags, men også af de mere underholdene slags.

Indtil videre har vi bl.a. haft afholdt Jule-klippe-Klister aften, hvor du her fik muligheden for at komme og lave dine helt personlige jule-fugle-hjerter til stor succes, hvor all pladserne var rippet væk efter blot fire dage.

Derudover er der også blevet afviklet både spilleaften og sangaften for både unge som gamle. Allerede d. 7. februar åbner vi igen dørene op til endnu en kreativ fastelavns-workshop, hvor du her får mulighed for at lave dine helt personlige fastelavnsmasker under kyndig vejledning af undertegnede.

Det og kommende arrangementer kan du løbende følge med i på Kvindemuseets facebookside.

Nå, tilbage til overskriften.
 I er flere som har efterspurgt om, jeg ikke snart får færdiglavet hele mit Børnealfabet, så det i sidste ende gerne skulle blive en ABC plakat med børnemotiver for hvert bogstav. Siden sidst er der blevet tilført et par nye bogstaver og jeg er nu nået til bogstavet R som det næste motiv.

Ja, ting tager tid I know, men til gengæld er der allerede flere af jer som har bestilt enkelte bogstaver med netop jeres søn eller datters forbogstav og hvor er det bare fedt, at I har taget så godt imod dem.

Husk at du altid kan kombinere netop dit barns forbogstav med netop det billede du ønsker. Vil du eks. som nedenstående billede med fepigen Elvira gerne have at det skal være et bogstavet S, som er det store forbogstav, skriver du bare til mig, at du gerne vil bestille motivet med Elvira men med bogstavet S.

Næsten alt kan lade sig gøre og jeg er ikke bleg for at tage nye udfordringer op.

Ved bestilling send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk


I kan altid følge mig på min facebookside Helenas kreative verden og
Instagram @helenasolskin
hvor jeg oftere ligger billede ud af min hverdag og de ting der rører sig.


Lille Elvira md bogstavet S

Dichte med Bogstavet A og fødselsdato


Bertram med bogstavet J og fødselsdato


Giraffen Guffe med bogstavet A sneg sig også lige ind.






















































































































mandag den 5. juni 2017

Mal din is og giv udsatte børn gode sommerminder #giisenvidere



I sidste uge blev jeg kontaktet af Line Find, som også driver facebooksiden Kreativ med ungerne. Line er i denne måned blevet hyret fra Mødrehjælpen til at sprede et godt budskab til udsatte børn og i dette tilfælde, har hun derfor også spurgt mig, om jeg havde lyst til at hjælpe.  

Selvom jeg har en travl hverdag og fritiden ofte er sparsom, så kunne jeg simpelthen ikke sige nej til at hjælpe og sprede denne kampagne.

Mødrehjælpen har nemlig også brug for din hjælp til at sprede et godt budskab. Mødrehjælpen synes nemlig, at udsatte børn også fortjener gode sommerminder og har derfor for første gang igangsat "Mødrehjælpens Sommerhjælp"

Derfor vil det betyde meget, hvis I også vil hjælpe og støtte op om denne kampagne, som foregår fra d. 1.-21 juni. Ved at SMS "IS" til 1231 støtter du hermed Mødrehjælpens Sommerhjælp.


Formålet er at give en ferieoplevelse til udsatte børn, så de sammen med deres far, mor og søskende også kan få et velfortjent pusterum i en ellers økonomisk trængt hverdag. En oplevelse som styrker familien, og giver børnene en følelse af at være som andre børn. Ved at dele vores budskab hjælper du med til, at disse børn også har noget at fortælle kammaraterne om, når sommerferien er slut.

I den forbindelse spurgte Line mig, om jeg havde lyst til at lave et kreativt indslag, som på en eller anden måde kunne være med til, at bringe budskabet videre. #giisenvidere.

Der er efterhånden blevet lavet rigtig mange søde is både som billeder bl.a Heidi fra Den kreative Sky og Anja med perlemønstre og derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en is-plakat med små is fortolket i min grafiske stil.

Meningen er, at I frit kan downloade plakaten og sammen med dine børn farvelægge de små felter og på den måde "giisenvidere" gerne på de sociale medier.

Plakaten kan i efterfølgende hænge op på børneværelset eller klippe ud og bruge enten som en lille ranke henover sengen eller som små is til en legetøjs-isbutik.

Jeg har selv givet mit bud på, hvordan isene evt. kunne se ud med farver på og jeg må indrømme, at jeg faktisk har haft en del sjov med, at tage farverne ind igen. Selvom det hører til sjælenhederne.

Jeg glæder mig meget til at se jeres bud og se hvordan I får farvelagt plakaten og bringe budskabet videre. 






Plakaten kan i downloade lige her

Følg mig gerne på min Instagram @helenasolskin og facebookside Helenas kreative verden og tag mig gerne hvis du deler plakaten på de sociale medier