Er det pinligt at være kreativ, når man er ung?

Er det pinligt at være kreativ, når man er en ung pige på 24 år, studerer og egentlig burde gå i byen hver weekend? Nej, ikke hvis du spørger mig. Jeg synes, det er utrolig spændende bl.a. det at kunne kreere sit eget tøj, lave sine egne smykker, ja bare det at kunne sætte sit helt eget præg på sin egen identitet, så man ikke ligner Hr.  hvem som helst fra et modeblad. Samtidig er det også utrolig meningsfuldt for mig, at gå ud og vælge et stykke stof, for efterfølgende at designe sin helt egen jakke, kjole, tunika mm. Det giver mig en helt særlig glæde at skabe det fra bunden, og måske senere at kunne give det til nogle, som jeg holder af, og som jeg ved, vil få glæde af det.
Nogle løber andre mediterer, men det vigtigste i livet er vel i bund og grund, at vi er glade for det vi laver og har en dejlig familie og ikke mindst en god omgangskreds.

Men hvad er det så lige der gør, at det er den kreative del, jeg har fundet mit rodfæste i?
Det er for mig, at det giver mening! Også selvom det ville være langt lettere at købe det færdiglavet. Men det, at det er "lettere" giver ingen længerevarende glæde. Shopping giver et hurtigt og skønt adrenalin-sus, mens det hjemmelavede derimod er ægte kærlighed, glæde og små personlige kunsthåndværker.

Som jeg nævnte sidst, er jeg gået igang med at male, og jeg er nu blevet færdig med disse billeder, som min dejlige mor skal have i fødselsdagsgave her d. 22. april. Jeg håber hun bliver rigtig glad for dem.

Så starter hverdagen for alvor igen

Fars kiste med bårebuketten af blomster og skalder samlet fra stranden, hvor far jo tilbragte meget tid.

Så er det blevet fredag, og det er nu 4 dage siden, at far blev begravet, og hverdagen er stille og roligt begyndt at indtage sin plads. Selve begravelsen var virkelig en meget smuk og mindeværdig fest med ca. 180 mennesker, sange, taler og ikke mindst god mad, så det var en fest lige i fars ånd.
 Trods mange tårer forinden, fik jeg samlet mig sammen til, at spille og synge for far i kirken. Og hvis jeg selv skal sige det, gik det rimelig godt, jeg lavede i hvertfald ikke nogle fejl, så det var rigtig dejligt. Efterfølgende spillede min lillebror Anton og jeg også til mindesamkomsten i Musik Galleriet. Og jeg tager squ hatten af for Anton, han klarede det bare til et 12-tal, selvom der var mange mennesker.  En af mine barndomsveninder, som dog ikke kendte min far personligt, men var med til begravelsen for at støtte mig, skrev således til mig da hun var kommet hjem fra begravelsen:

Er netop kommet hjem fra den smukkeste begravelse jeg nogensinde har oplevet! Jeg følte jeg lærte din far at kende gennem de mange sange, taler og tanker der blev delt på ærligste vis! Sikke et sammenhold familien Engelbrecht har! Er taget hjem, dybt rørt og med bevidsteheden om jeg skal sætte pris på det jeg har og ikke altid tænke over hvad folk mener om mig.
Jeg synes du klarede dagen fantastisk søde! Sikke nogle flotte sange du valgte at synge for din far ved hans sidste farvel ♥

Allerede om tirsdagen var jeg ude at sige farvel til mit praktiksted, hvor jeg jo har været det sidste ½ år. Det var hårdt at sige farvel til alle de søde unger samt kollegaerne, for jeg har som tidligere nævnt, været super glad for at være derude. Men jeg kan også mærke især efter alt dette, at jeg glæder mig gevaldigt til at starte på studiet igen, især at komme tilbage til min dejlige klasse.

Allerede om onsdagen var det back to school, eller nærmere betegnet 4. semester, hvor jeg bl.a. fik introduktion til den kommende tværprofessionelle eksamensopgave, som jeg skal aflevere her i slutningen af februar. Puha synes ikke rigtigt at jeg lige kan overskue det. Det lidt ligesom om, at jeg nu for alvor kan mærke sorgen.

 Så skal der atter studeres. Citat fra bogen: Solsikker vokser som mennesker og organisationer - hurtigst med retning mod sol og varme.
Jeg prøver derfor at holde mig selv igang med forskellige ting bl.a. får jeg læst en masse relevant til eksamensopgaven og den anden dag fik jeg hængt en masse billeder op i lejligheden, og så sent som i eftermiddags var jeg i Netto for at handle ind, og så faldt jeg lige over dette garn fra deres spotvarer. Tror der skal kraeres endnu en af mine dejlige punchoer i perlestrik.



Alle billederne har jeg selv malet i årenes løb.

 Billeder der endelig hænger i min lejlighed.

                                                             Håb

                                                       Tro

                                                            Kærlighed

 Garn købt i Netto, man bliver sommetider meget overrasket over, hvilke spotvarer man kan få i Netto.

Men selvom at jeg prøver at holde mig selv igang, så føler jeg mig rigtig trist, kan ikke rigtig se noget lys for enden af tunnellen, ja mildest set, så er der i mine øjne meget lang tid til foråret.

Åhhhhh lad det dog snart blive lysere tider.