For nogle uger siden fandt jeg min store kasse frem med alt mit dekorationspapir. Jeg havde egentlig længe haft i tankerne, at jeg ville i gang med at lave et collagebillede ud af noget af alt mit dekorationspapir, som jeg efterhånden har fået samlet en del af.
Det er jo forholdsvis let og ikke mindst billigt at gå i gang med, især når man som mig er på SU.
Da jeg alligevel var i gang, tænkte jeg, at jeg lige kunne tage et par billeder af processen, så jeg efterfølgende kunne lave en lille DIY til jer.
Hvis du bruger min DIY, vil jeg blive rigtig glad, hvis du linker til min blog.
Rigtig god fornøjelse.
Materialer:
Dekorationspapir alt lige fra gavepapir, papir fra Søstrene Grene, billeder fra blade, nodepapir mm. saks, limstift, blyant, karton eller andet papir til selve baggrunden og følgende skabeloner (se billedet nedenunder)
1) Start med at optegne skabelonerne. Den længste trekant måler fra spids til spids 11,5 cm, den mellemste måler fra spids til spids 8,5 cm og den mindste måler fra spids til spids 4,3 cm.
2) Derefter finder du det papir, du vil anvende og optegner følgende: 2 x 8 stk. af den store trekant,
2 x 8 stk. af den mellemste trekant og som I kan se, har jeg valgt at sætte den mindste trekant sammen, så den bliver en stor. (se evt. det nederste billede) Du kan selvfølgelig selv bestemme, om du vælger 2 x 8 små trekanter eller gør ligesom mig sætter dem sammen, men så skal du blot bruge 2 x 4 stk.
3) Nu skal du sætte de store trekanter sammen, så de danner en stjerne. Se evt. billedet ovenover,
4) Herefter sætter du 8 af de mellemste trekanter ovenpå de største og efterfølgende skal de resterende 8 ovenpå. Se billedet.
5) Til sidst sætter du de sidste 8 spidser på. Her er det vigtigt, at du husker, at de skal vende modsat af de andre trekanter, altså med den lange sidst ind mod midten, ellers kommer det ikke til at passe i sidste ende.
Således et styk færdig stjernecollage.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive.






