Viser opslag med etiketten Kaj Bojesen abe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kaj Bojesen abe. Vis alle opslag

søndag den 7. juni 2015

Der var engang en abe DIY

For leden aften imens jeg sad og spillede klaver, sad Hr. Kaj og kiggede ned på mig med sine lidt bedrøvede øjne og jeg kunne se, at han følte sig lidt ensom. Jeg måtte derfor tænke kreativt, det kan jeg jo godt lide.
Jeg har tidligere tegnet Hr. Kaj med mine zentangle mønstre, men denne gang ville jeg gerne prøve, at lave en lidt anden udgave. Jeg tog derfor mit dekorationspapir frem fra kreakassen og fandt dette skønne træpapir, som til forveksling ligner træ. Jeg havde heldigvis papiret både i en lys og mørk udgave perfekt til at skulle lave Hr. kaj i collageudgave.
 
Jeg fik selv tegnet skabelonerne til henholdsvis arme, ben, krop, hoved og mave, se evt. nederste billede for illustration. Det var slet ikke så svært som først antaget. Derefter var det ellers bare at få tegnet og klippet delene op på mit træpapir for efterfølgende at lime delene op på et stykke karton i A5 str. i den rigtige rækkefølge.
 
Jeg valgte at lave dem i str. A5, da jeg synes, at A4 ville blive lidt for stort her på klaveret.
 
Jeg synes selv de blev veldig fine og til den nette sum på under 49,- inkl. rammer, så er det da lige til at klare i budgettet.
 
Papiret kan desuden købe hos Tina Dalbøges Kreahopshob







tirsdag den 3. februar 2015

Kaj Bojesen aben fik sin æresplads

Som lovet fra sidste indlæg, skulle min skønne Kaj Bojesen abe have lov til at få et helt særegnet  indlæg for sig selv, da jeg simpelthen synes, at han fortjener det. Det er ikke mig selv der kan tage æren for dette smukke arbejde, selvom jeg gerne ville, men jeg er en dør til at hækle :-)
Til gengæld er det dygtige Anita, som har lavet den til mig. Før jul var hun nemlig så sød, at ville indgå i en byttehandel, hvor hun så fik to af mine tegninger med kronhjorte på. Jeg var lidt spændt på, hvordan den ville komme til at se ud, men jeg må sige, at jeg er dybt imponeret af Anitas arbejde, så fint udført uden den mindste fejl.
 
Kaj har selvfølgelig fået ærespladsen på mit klaver ved siden af min Kahlervase og mine kobberlys, så når jeg sidder og spiller fanger han lige mit ansigt, når jeg kigger op. Det kan da kun gøre en glad.
 
Jeg vil virkelig gerne lære at hækle, men har aftalt med søde Anita og hendes søster, at det ikke bliver sidste gang vi ses, så mon ikke næste gang bliver til noget hygge-krea-tamtam. Det har vi i hvertfald snakket om.
 
Har du også forelsket dig i Kaj Bojesen aben i den hæklede udgave eller er du mere til den hårde vare, her mener jeg ham af træ?