Viser opslag med etiketten Sommeren 2017. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommeren 2017. Vis alle opslag

torsdag den 24. august 2017

Taknemmelig er ikke ordet


Det er torsdag aften og jeg er netop kommet hjem fra arbejdet, lidt træt i benene efter en travl dag på jobbet, tanken om at skulle bruge det sidste af aftenen på de sidste bestillinger på billeder der skal pakkes og øreringe der skal laves færdige gør mig lige en tand ekstra træt, men samtidig så priser jeg mig nu også lykkelig for, at der trods alt er efterspørgsel for mine ting, det skal man jo ikke klage over.

At der så foran min hoveddør står denne buket hvori der sidder et kort med teksten:

"Kære Helena
Som en tak for de mange gode handler, din søde og skønne måde at være på og for bare at være dig.
Jeg ønsker dig den bedste dag og takker for det fantastiske menneske du er....
Mange knus Emma"

 Jeg var målløs, da jeg læste kortet, men samtidig så viste jeg også godt, hvem den kunde var. Hun har nemlig både købt øreringe og billeder af mig og vores samtaler over instagram har altid været hyggelige og venskabelige, Ja, tænk at man rent faktisk kan få insta-venner på de sociale medier, finde ud af at man har så meget til fælles uden rigtig at have mødtes face to face, det er altså virkelig noget der kan varme mit hjerte.

Jeg bekalger for resten stilheden på bloggen disse dage, men er startet op på nyt arbejde ved siden af mine to andre jobs og mit selvstændige firma, så bloggen bliver desværre nedprioteret lidt i denne periode.

Håber dog stadig, at I læser med og ellers er I som altid velkommen til at følge mig på de sociale medier
Instagram: @helenasolskin
Herinde opslår jeg næsten dagligt, hvad jeg går og laver.

August i billeder




onsdag den 2. august 2017

Så gik den måned - Tasseløreringe-spam



Tasseløreringe
 I am in love with you

Knap er juli måned gået i rivende fart og endnu en ny måned er netop skudt igang. Forhåbentlig med mere sol, sommer og varme, er det ikke noget vi efterhånden trænger til her i lille Danmark.

Juli måned var måneden, hvor I væltede mig med storm i forbindelse med dit nyeste tiltag med mine tasseløreringe. Jeg kan stadig ikke beskrive med ord, hvor fedt jeg synes det er at lave netop dine personlige øreringe. Flere har spurgt, om det ikke kan være ret kedeligt at producere så mange hele tiden.
Og her er svaret NEJ, ellers havde jeg heller ikke valgt at gå selvstændig med min egen lille virksomhed, som jeg lever og ånder for.

Jeg tænker, jeg lige vil dele lidt af de seneste kreationer inden kreabordet kalder med endnu flere øreringe under produktion


Har du selv forelsket dig i et par, kan jeg kontaktes via:

Mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Facebook Helenas kreative verden
Instagram: @helenasolskin

Love from Solskindesign 



Der har vi jo mig og nu også med tasseløreringe og hårbånd 

Karrygul er og bliver efterårets farve



De mørkeblå hitter stadig hos jer






Også på @josebjerge


Sommerens farve sart lyserød


Smukke @emma_daugaard
















Mine yndlings lys turkis blå




Lilla hitter nu også godt















Tofarvet kombination af mørkeblå og lyserød





The colors of the wind




Kærlighedens farve RØD


Sommerens solgyldne farve GUL




Smukke @linestutzer klar til veninden bryllupsfest med røde lange tasseløreringe


































lørdag den 22. juli 2017

Wellness dag med dem man elsker - Jeg gjorde det


Først og fremmest tusind mange mange  tak for alle jeres søde kommentar på mit seneste indlæg og i forlængelse af dette jeres opmuntrende hilsner på min instagram profil til dette opslag. I aner ikke, hvor meget det betyder for mig med netop jeres støtte og kommentar til nogle af de ting, som godt kan være lidt svære her i livet.

Som jeg fortalte om i sidste indlæg, så var jeg jo blevet inviteret på hotel Vejle fjord og spa hotel af min bonus-storesøster sammen med to andre barndomsveninder. En rigtig ægte forkælelsesrig dag, hvor hygge, afslapning og en masse grin, tjant og fjas stod på dagsorden.

Dagen startede for mig tideligt, da jeg havde aftalt at mødes med de to af mine veninder i Stilling, hvor vi så derfra sammen kunne køre i en fælles bil, så vi også kunne få hyggesnakket på vej derned. Vi stod allerede ved indgangen til hotellet kl. præcis 10.00, hvor det åbnede. Vi havde nemlig aftalt forinden, at vi ville have så meget som overhovedet muligt ud af dagen, så derfor kunne vi lige så godt være der da  det åbnede.

Ved ankomsten fik vi udleveret en morgenkøbe, to store badehåndklæder samt et par fine tøfler, som vi kunne gå rundt i derinde ved de forskellige bassiner. Derudover var der fri frugt, danskvand, te og kaffe hele dagen, så vi ikke skulle sulte eller gå sukkerkolde. Det krævede også en hel del væske i løbet af dagen, fordi de fleste af bassinerne var over 32 grader varmt samt alene saunaerne gjorde, at man hurtigt blev dehydreret.
En af fordelene ved, at vi havde valgt at komme så tideligt var, at vi så havde stort set det meste for os selv den første times tid. Heldigvis, hvilket jeg varmt vil anbefale hvis du påtænker at tage en tur herned er, at komme om formiddagen, for der er ikke nær så mange som om eftermiddagen eller aftenen.

Info om de forskellige bade:

De termiske bade er på en gang pompøs og intim, her er desuden højt til loftet samt smukke panoramavinduer til fjorden, som gør det luksuriøst, mens hulerne, den levende ild og vandets klukken gør stedet stemningsfuldt og behageligt.


Thalasa spa er desuden smukt og nordisk indrettet. Ophold i det store saltbad og saltsaunaen øger blodgennemstrømningen, styrker immunforsvaret og plejer huden. Derudover byder spaafdelingen dig velkommen til en verden af plejende og terapeutiske behandlinger, som efterlader dig afslappet, engleblød og beriget – hvor du er sikret ro til fordybelse. Behandlinger bliver udført af veluddannede sanseterapeuter i specialindrettede behandlingsrum, hvor der er kælet for indretningen, atmosfæren og oplevelsen.


Har du lyst til at læse mere om Hotel Vejle kur og Spa kan du læse mere lige her samt info om priser mm.








Udendørsspa selv i regnvejr kan varmt anbefales



Denne grønne drik, bare rolig den smagte altså bedre end hvad man lige tænker, bestod af tang, ananas og appelsin skulle sigende rense ens krop for affaldsstoffer.


Vi skulle ikke mangle noget til den sultne mave. Frugt i oceaner af mængder, lige et mekka for mig.


En tur ned til fjorden iført morgenkåbe og med champagne under armen, ja så kan det da ikke blive bedre.














tirsdag den 18. juli 2017

Den uendelig bro - lykkeglimt over Aarhus - Status om mit eget ve og vel



I torsdags havde jeg for engang skyld fri på en smuk solskinsdag over Aarhus. Min veninde og jeg havde derfor aftalt, at vi ville ud og gå en lang aftentur langs tangkrogen og ud mod Den uendelig bro, som Aarhus kommune jo har været så heldig, at få opstillet permanent til fordel for alle os Århusianere samt vores turister.

Det var virkelig en dejlig tur, hvor der blev snakket, grint og drukket masser af to-go-kaffe sammen med min gamle barndomsveninde. Da vi kom ud til selve broen var der heldigvis ikke så mange mennesker, som man kunne frygte til trods for det fine sommervejr, vi for engang skyld havde over Aarhus. Måske det også skyldtes, at klokken næsten var 21.30 inden vi var helt derude.
Vi fik så heldigvis den smukkeste udsigt fra broen og ind mod selv Aarhus by og jeg tænkte derfor, at jeg lige ville dele nogle af billederne med jer her på bloggen.

Der er efterhånden mange der har spurgt indtil mig om, hvordan det går med mig rent psykisk og fysisk. Tusind tak for jeres søde omtanke, I aner ikke hvor meget det betyder, at I sådan tænker på mig.

Men jo tak, det går skam rigtig fint. Der er selvfølgelig dage, hvor jeg stadig tager mine kampe og hvor hverdagens tanke "Er jeg mon god nok" ofte godt kan køre igennem mit hoved.
Jeg prøver at sige til mig selv, at Rom ikke bliver bygget på en dag. Jeg tager stadig små skridt hen ad vejen, finder mig selv og min styrke. Jeg kan dog også mærke, at via mine jobs, giver det mig styrke, selvtillid og troen på, at jeg rent faktisk godt kan få lov til at få en lille plads i samfundet.

Troen på, at jeg er god nok, har altid været noget jeg har skulle kæmpe med, men pt føler jeg, at jeg er kommet rigtig langt bl.a. ved min selvstændige virksomhed som efterhånden går rigtig fint samt mine jobs som tjenere på forskellige restauranter og cafeer her i Aarhus.

Men der er selvfølgelig også dage, hvor jeg kan have store dyk og ryge helt ned i det sorte hul og hvor troen på, at jeg ikke er god nok og burde tage mig mere sammen bare kan kamuflere min dag. Disse dage er heldigvis sjældnere og sjældnere takket være min familie og venner.





Så sent som i sidste lørdags inviterede min fantastiske bonus storesøster mig på Vejle fjord og Spa hotel nu her på torsdag. Min første tanke, da jeg fik invitationen var. Åhhhhhhh hvor lækkert, tænk en hel dag med wellness og spa sammen med ens bonussøster. 👭 Det jo ikke just hver dag, at jeg rent faktisk kan trække stikket ud, koble af og rent faktisk give mig selv lov til at slappe af og holde fri.

MEN, MEN, MEN jeg står så også i det kæmpe dilemma, at jeg ikke har turde været på offentlige steder her i Danmark i bikini de sidste 17 år og det bliver derfor min største overvindelse i år, at skulle tage med.

Jeg har dog valgt at tage med, da jeg simpelthen ikke vil lade angsten og frygten styre mit liv. Det har den gjort så mange gange tidligere, at jeg har måtte vælge en masse ting fra, men jeg er blevet en stærkere pige nu og hvis folk vil lave elevator-blikket på mig på torsdag, så må jeg lade dem gøre det.

Vi kan for alt i verden ikke være ens, nogle store, nogle små, nogle tykke, nogle tynde, men jeg tror på, at hvis vi hver især ser hinanden som et unikt og enestående menneske med hver vores forskelligheder, så vil verden være et rare sted at leve i.

Tirsdags tanker fra mig til alle jer.










Jeg lukker mine øjne i Aarhus