Viser opslag med etiketten Mohair-bamser tøjdyr og dukker by me. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mohair-bamser tøjdyr og dukker by me. Vis alle opslag

tirsdag den 23. februar 2016

Byd velkommen til Lille dukkelise og hendes tvillingebror Alfred




Selvom jeg egentlig har nået mit mål med projekt #nytårsforsætsy20 ting fra dit stoflager, så fik jeg alligevel brugt de sidste rester af det ovenstående blomstrede stykke stof, som jeg fik omdannet til lidt dukketøj. Det er efterhånden rigtig mange år siden, at jeg har syet så småt og selvom man skulle tro, at det var ganske simpelt, så kan I godt tro om igen. Det kræver at man har tungen lige i munden, især når man skal sy ærmerne fast, her er det altså begrænset, hvor småt symaskinen kan sy, så det trods alt også bliver pænt.
Synes dog alligevel, at jeg slap nogenlunde fra det.

Jeg fik skam også både syet to par bukser, en kjole og en skjorte fra mit restestof, hvilket resulterede i, at jeg selvfølgelig blev nødt til at sy nogle dukker, som kunne have tøjet på.

Jeg har taget udgangspunkt i nogle modeller, som jeg har set fra Tilda "Sy til børneværelset" mener jeg, at bogen hedder, men har dog lavet lidt ændringer ved dem.

Det der er karakteristisk ved netop Tildas dukker er, at hun ikke laver mund på hendes ansigter, dermed kan børnene selv bestemme hvilket humør dukkerne er i, hvilket jeg synes er et rigtig fint udgangspunkt.
Håret valgte jeg, at male på med sort stofmaling, det krævede en rolig hånd samt dyb koncentration. Langs hårets kant broderede jeg med sort broderitråd, så kanten kom til at fremstå "hår-agtig"
Dukkerne måler begge ca 35 cm og er allerede blevet dybt Lise og Alfred.

Hvad med dig, har du nået dit mål for nytårsforsætsy20?



fredag den 3. april 2015

Påskepynt i Tilda inspireret stil

Når jeg pynter op til påske i hjemmet, er det som regel med diskrete farver, da hverken gul og lysegrøn lige er mine farver og når jeg samtidig heller ikke har nogle børn, ja så bliver det ikke til det helt store farveorgie herhjemme. Dog synes jeg, at det er en smadder hyggelig ting at puste og dekorere æg, især sammen med barnlige sjæle. 

Lidt påskepynt har jeg dog fået lavet på det sidste bl.a. et par kaniner og et hold gæs. Mønstret er fra Tildas Påskepynt, en bog som er fyldt med gode påskeideer, især hvis du er til den scandinaviske stil.

Hvordan pynter du dit hjem til påske, er du til det farverige eller mere diskret?


Jeg sælger desuden gerne disse par til 299,- pr

søndag den 11. januar 2015

Krokodillen og frøen som gerne vil have nye ejere

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg har fået syet de her to skønne pelsdyr-bamser eller frøen er vidst nærmere en slagt baby-ligge-lege-tæppe. Mønstrene er nogle jeg selv kan stå inde for, så alt er blevet tegnet og tilrettelagt ned i mindste detalje. Jeg har helt vild med det grønne pelsstof, som samtidig er så lækkert at røre ved, at man bliver helt blød om hjertet. På bagsiden har jeg syet mørkegrøn stof og indeni er der henholdsvis bamsefyld og tykt pladevat i.
Da jeg jo desværre ikke selv har nogle børn, sætter jeg dem derfor til salg. 

Krokodillen 175,-
Frøen 150,-
Skriv en mail eller læg en kommentar, hvis du er interesseret. 












tirsdag den 9. september 2014

Barnedåbsgave Astrid


Min søde veninde kontaktede mig for nogle dage siden og spurgte mig, om ikke jeg ville lave en rigtig pige bamse til hendes venindes datters barnedåb, og selvfølgelig kunne jeg da ikke sige nej til sådan en opgave.
Bamsen er håndsyet i ægte mohairstof bestilt hjem fra Tyskland, desuden har jeg broderet snude og ansigt med broderigarn og øjnene som er ægte bamseøjne er syet fast. Derudover er både håndfladerne og fødderne med imiteret læder, som er med til at gøre bamsen rigtig lækker og giver dermed bamsen det sidste bamselook. 
For at gøre den rigtig piget valgte jeg at sy en fin lille nederdel i lyslilla retrostof, som jeg i tidernes morgen har byttet mig til hos Marthe fra Instagram. En lilla sløjfe i det ene øre skulle lige fuldende bamselooket, så nu kan jeg vidst roligt sende den afsted.
 
Så er der blot at vente og håbe på, at den bliver taget godt imod.

onsdag den 2. juli 2014

Boys Month Håndsyede mohairbamser

Christine med bloggen Turkis har igen i år valgt at skyde endnu en Boys Month igang her i juli måned. Jeg har aldrig før deltaget bl.a. fordi jeg ikke har nogle børn. Jeg gik derfor lidt og overvejede med mig selv om, hvorvidt jeg ville være med, men kom frem til den erkendelse, at det kunne jeg da sagtens, selvom jeg ikke syr så meget drengetøj. Men Boys Month behøver jo heller ikke udelukkende bestå af drengetøj, og jeg vil derfor i mine bidrag til Boys Month sætte fokus på legetøj og ting til børneværelset.
 
I mit første indlæg vil jeg vise jer nogle af de mange gammeldags mohairbamser, som jeg har fået syet igennem de sidste par år. De er alle håndsyede af ægte mohairstof fra Tyskland. Derudover har de alle fået påsyet ægte bamseøjne og påsat ledskiverer i arme, ben og hoved, så de kan dreje hele vejen rundt, ligesom de ægte gammeldags bamser har. Som det fremgår af billederne har jeg med tiden fået syet en del og mange af dem, synes jeg ville være oplagt at give en lille dreng i eks. dåbsgave.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


























torsdag den 21. november 2013

Sy til din baby, elghoved som vægophæng

 
I forbindelse med Sy til din baby-måneden, vil jeg i dag vise jer dette elghoved, som jeg for et par dage siden fik syet til min venindes datter. Moderen ville nemlig gerne forære det til datterens fødselsdag nu her på tirsdag, så endnu engang blev symaskinen hevet frem og resultatet blev dette fine elghoved. Mønstret og stoffet er fra Stof og Stil, og som mange nok har set, så er jeg jo vild med dette neonstof, for har efterhånden både fået syet makeup-punge, tørklæde og iphonesleeves ud af det. Selve mønstret er egentlig en hel elg med krop, ben og arme, men min veninde ville gerne have, at det bare var selve hovedet jeg skulle sy, så det på den måde kunne komme op at hænge som vægophæng på datterens værelse. Jeg synes selv, at det er en rigtig fin ide med blot at benytte selve hovedet som ophæng, så nu må vi jo bare håbe, at datteren bliver glad for den her på tirsdag, hvor hun fylder år.  
 
Forsat rigtig god aften alle sammen.

torsdag den 7. november 2013

De dejligste bamser til din baby

 
For en del år tilbage havde jeg en stor forkærlighed for at sy håndsyede mohairbamser, og jeg synes derfor, at det ville være oplagt at vise et lille glimt af dem her i forbindelse med Sy til din baby måneden. Alle bamserne er som sagt håndsyet og mohairstoffet er bestilt helt fra Tyskland, og jeg kan godt love jer for, at kvaliteten af mohairstoffet er super lækkert. Foruden mohairstoffet er alle bamsernes poter lavet i læder og ruskind hvilket er med til, at give bamserne det helt rigtig bamselook. Indeni bamserne har jeg monteret ledskivere så både hænder, fødder og hoved kan drejes hele vejen rund. De er desuden fyldt ud med lækkert fyldevat samt små granulatkugler i bagen, så de på den måde kan sidde helt af sig selv. Som I nok kan se via billederne, så går nogle af mønstrene igen, men alligevel synes jeg, at de har deres forskellige ansigtsudtryk, hvilket bl.a. deres broderede ansigter medvirker til.
Jeg tør næsten ikke fortælle, hvor mange bamser jeg har fået syet igennem årerne, men vi løber sig i hvert fald op over de 30, og jeg kan godt love jer for, at der ligger en stort kærlighed til dem alle både store som små. Personligt er jeg nok mest vild med den første i rækken, men tror også det skyldes, at den er ligeså blød, som det fremgår her på billedet.
Har du en favorit ud fra de viste billeder?
 

































Forsat rigtig god dag.