Viser opslag med etiketten porcelænsmaling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten porcelænsmaling. Vis alle opslag

onsdag den 18. november 2015

Så er julemandens kreaværksted åbnet 1

Som jeg også skrev på min Instagram @helenasolskin for et par dage siden, så elsker jeg at lave mine julegaver selv, men dette medfører selvfølgelig, at man bliver nødt til at starte i god tid, især når man har et fuldtidsarbejde og er selvstændig samtidig. Men dette er jo ingen undskyldning for ikke at åbne julemandens kreaværksted, som jeg i år har valgt at kalde mine julegave-indlæg.

Nu tænker du sikkert, hvorfor jeg mon vælger at vise de færdige ting frem herinde på bloggen, før det overhovedet er blevet jul. 
Jo, for det første, så læser min nærmeste familie ikke med herinde, gad vide om de overhovedet ved hvad en blog er:-) Derudover så tænkte jeg, at I måske også selv kunne få lidt inspiration til at lave jeres egne julegaver i år. Jeg vil dog sætte stor pris på, hvis du "låner"en af mine julegaveideer til inspiration, at du så lige linker over til min blog eller Instagram @helenasolskin. 

Den første julegave som netop er i hus, er til min bror og svigerinde. De har nemlig lige bygget helt nyt hus, som de netop er flyttet ind i her d. 20 nov. Derfor tænkte jeg, at det jo ikke kunne være mere oplagt at lave en krukke, samt et par fade til deres nye køkken. Så er jeg i hvertfald sikker på, at de har noget at servere på til deres kommende gæster i deres nye hus.

Jeg har desuden lavet en DIY på porcelænsmaling, som du finder under mine DIY







mandag den 22. juni 2015

DIY på Håndmalet porcelæn

Hvis du som jeg, synes det er lidt sjovt at sætte dit eget personlige præg på dit hvide porcelæn og samtidig gerne vil spare lidt på budgettet, så koster det ikke alverden at opgradere dit porcelæn.
 
Jeg har før vist jer lid billeder af mit håndmalede porcelæn og efter denne fremvisning, var der en del af jer der spurgte ind til om, hvordan jeg gjorde og om jeg ikke ville lave en lille vejledning.
 
Materialer:
 
Billigt porcelæn gerne fra Søstrene Grene eller Ikea
Sprit til afrensning
Porcelænstuscher, kan købes i Panduro Hobby
Ovn til hærdning
 
1) Forinden du går igang, er det vigtigt, at du spritter dit porcelæn af, så du undgår fedtpletter på dit porcelæn.
 

 
2) Herefter skal du igang med at dekorere på dit ønskede porcelæn. Hvis det er små streger som mit  projekt, så vil jeg anbefale dig at købe små porcelænstuscher, da det er meget nemmere at styre. Hvis det skal være større flader, så kan man også købe porcelænsmaling i bøtter, som skal males på med en pensel. Det kan alt sammen købes i Panduro Hobby.
 
Hvis du ikke er så sikker i din hånd, vil jeg anbefale dig, at starte med et plan stykke porcelæn evt. en tallerken, det gør det meget lettere at håndtere frem for et krus eller som nedenstående en sæbedispenser. Du kan evt. også tegne dit motiv op med en blyant, så er du sikker på, hvad der præcis skal dekoreres. Det kan nemlig godt være lidt svært at tage porcelænsfarven af, hvis du først har malet forkert. Det kan dog lade sig gøre med lidt sprit, men pas på, at du ikke tvære det ud.


 
3) Når du har dekoreret dit ønskede motiv, så skal det tørre i ca. 24 timer, hvorefter det skal hærde i en almindelig ovn, uden varmluft på ca. 130 grader i ca. 30 min.
 
4) Når det har hærdet i de ca. 30 min. tager du dit porcelæn ud af ovnen, men pas på, du ikke brænder dig, det kan være meget varmt. Når det er nedkølet er det klar til brug og det kan nu også tåle vand uden at miste farven.
 
På pakken står der, at man sagtens kan putte det i opvaskemaskinen, men dette har jeg dog ikke afprøvet, så jeg giver mig svar skyldig på, om det passer. 
 
Rigtig god fornøjelse

 
Der er flere muligheder at anvende min sæbedispenser og krus på, både i køkkenet og på badeværelset.



 
Mit tidligere porcelænsmaling på fade og tallerkner








tirsdag den 7. april 2015

Porcelænsmaling nu som kattefad og dekoration på gamle glaskrukker

Da jeg for et par uger siden viste jer dette indlæg, hvor jeg var gået i krig med at male på porcelæn, så blev jeg med det samme kontaktet af en af mine tidligere kunder. Hun ville høre mig, om ikke jeg kunne lave et fad til hende, hvor der var katte på lidt alla min kattetegning, se billedet nedenunder, og ja hvorfor ikke, Nu jeg alligevel havde fået investeret i porcelænstuscher, så var det jo bare at fatte til pennen endnu engang. Dog kan jeg godt mærke, at det er en del sværere at få helt tynde streger på porcelænet frem for, når jeg tegner på papir, især fordi porcelænstuschen er 1 mm. tyk, så derfor er det begrænset, hvor små detaljer jeg kan lave.
Det var egentlig meningen, at det skulle have været på et aflangt fad, ligesom det første fad jeg lavede, men i Søstrene Grene, hvor jeg havde indkøbt det aflange fad, der var det desværre udsolgt. Det blev i stedet for dette runde fad, som min kunde heldigvis også godt kunne lide. 

Nu mangler fadet bare at blive brændt i ovnen og så er det klar til at skulle videre ud i verdenen. Forhåbentlig bliver der serveret lidt andet på det end bare kattemad. 



Min kattetegning, som min kunde også har købt.

Nu jeg var gået i krig med porcelænsmaling, så faldt jeg også lige over, at dekorere en af mine gamle opbevaringsglaskrukker. Det er egentlig bare de glas man får med, når man køber Nesscafè fra Cafenoir og lige præcis dette mærke, er jeg nemlig helt vild med, så mon ikke det med tiden bliver til mange opbevaringsglas, som kan blive dekoreret.


Håber i ellers har nyt en dejlig dag og er kommet godt igang med den nye uge efter påsken.



tirsdag den 24. marts 2015

Jeg løb tør for tegnepapir

Hvad gør man, når man som jeg er løbet tør for tegnepapir? Jo, man griber da bare fat i sit kedelige porcelæn og begynder at tegne lidt på det.
 
Ej spøj til side. Inspirationen til dette projekt kom faktisk i lørdags, da jeg var nede at besøge Frk. Hansen I Kahlerbutikken her i Aarhus. Hun havde nemlig fået den fine opgave, at skulle stå for at pynte et smukt påskebord med stel fra Kahler. I den forbindelse havde hun tegnet med på en af Kahlers porcelænspåskeæg og jeg fik derfor lysten til selv at afprøve at tegne på porcelæn.
 Det er forbavsende let at komme igang, det eneste du skal bruge er noget hvidt porcelæn, gerne fra genbrugsforretninger, en sort porcelænstusch kan købes i Panduro Hobby eller Creativ Company, lidt sprit til afrensning og så selvfølgelig en meget sikker hånd.
 
Jeg var meget i vildrede på, hvad jeg skulle tegne, men faldt så over min serie af mælkebøttetegninger og tænkte, at dette måske ville se ret fedt ud på et tapasfad og en almindelig rund tallerken/serveringsfad.
 
Jeg kan godt se, at det kræver en del øvelse, men øvelse gør vel mester, er det ikke sådan man siger?
 
Det bliver i hvertfald ikke sidste gang jeg begriber mig i kast med porcelænsmaling.