På denne smukke solrige forårsdag, har jeg i dag haft glæde af dette smukke syn på min vej på vej til jobsamtale på mit drømmejob.
I disse tider er der virkelig rift om jobsene, især indenfor pædagogområdet og særligt SFO og specialområdet, som er mine foretrukne. Det var derfor en stor overraskelse for mig, at jeg i tirsdags blev ringet op af den pædagogiske leder fra Rudolf Steinerskolen her i Århus, om ikke jeg ville komme til jobsamtale, en stilling som jeg havde søgt for nogle uger siden i deres specialklasser. Jeg havde godt nok slet ikke regnet med at komme igennem nåleøjet, da jeg jo er nyuddannet, men alligevel havde de åbenbart fundet min ansøgning særlig interessant, måske det skyldes at jeg jo selv har gået på Steinerskole, mine to små søskende går på Steinerskole, mine kreative og musiske evner samt mine erfaringer fra min specialpraktik i 2. praktikperiode
Dog tør jeg på nuværende tidspunkt slet ikke håbe på noget, da de havde fået rigtig mange ansøgninger. Alene det, at jeg rent faktisk var blevet taget i betragtning og kommet til jobsamtale, skulle jeg vidst bare være rigtig stolt af.
Selve samtalen synes jeg personligt gik rigtig fint, så nu er det jo bare at vente...........
Ønsker jer alle en dejlig weekend, når I når der til.
