Der hersker vidst ingen tvivl om, at Kahlers jubilæumsvase har været det helt store emne de sidste par dage. Da jeg i sin tid så, at Kahler annoncerede med deres jubilæumsvase Havde jeg da overvejet om, jeg skulle bestille den på forhånd på nettet, men jeg lod være.
Da den udkom i butikkerne, var den jo ribbet væk før man overhovedet kunne få sko på. Det var nu ikke fordi, jeg var helt vild efter at få den og tænkte da også, at jeg da sagtens kunne overleve uden.
Men her i forrige uge så jeg helt tilfældigt, at de på Kahlers facebookside havde fået et ekstra parti vaser hjem i deres butik her i Århus. Når jeg nu alligevel bor her i Aarhus, så kunne jeg jo ligeså godt prøve at tage chancen og gå ned i butikken. Jeg var en af de heldige og fik købt vasen og jeg er selvfølgelig også rigtig glad for den, men, men, men hvis ikke jeg havde fået fat i den på denne dag, så havde mit liv gået videre i bedste velgående. Jeg synes, for at sige det mildt, at det er helt grotesk hvordan folk har kritiseret Imerco og deres personale, da deres hjemmeside gik ned her i mandags. Samtigtig med det, så synes jeg også det er helt hen i vejret, at folk vil betale over 1000,- for den på eks. salgsider på Facebook og dba.
Helt ærligt det er jo bare en vase, prøv at tænk på de folk der er alvorligt syge eller har andre mere alvorlige problemer at slåsse med. De har noget at være kede af, men de folk der brokker sig over ikke at have anskaffet sig en vase, de må altså have for lidt at gå op i efter min mening.
Hvordan ser du på debatten over alt det her med kahlervasen?
Nå men helt til noget andet, så skulle jeg lige afprøve noget nyt kobberpapir, som jeg var så heldig at få fra mit arbejde. Det skulle jeg selvfølgelig lige afprøve med en lille diamantbillede, som nu skal hænge over mit klaver hvor vasen også står.
