søndag den 18. august 2013

Lidt om at købe tøj, der næsten altid er for stort.


Det har igennem de sidste mange år altid været et stort problem, at skulle finde tøj der er småt nok til mig og samtidig sidder pænt, på grund af min sygdom. Især bukser har været et stort problem, især fordi de små størrelser ofte altid er rippet væk. Heldigvis elsker jeg jo at sy mit eget tøj og de sidste par år, har interessen også været større efter at designe og det at kunne kombinere de forskellige stoffer med eget valg af bånd, knapper, lynlås mm. På den måde får jeg jo noget, som ingen andre har og samtidig kan jeg tilpasse størrelsen til mine egne kropsmål. Det er for det meste bluser, tunikaer, nederdele og kjoler, jeg har fået syet mig, men enkelte bukser er det da også blevet til, da jeg ofte synes, det er sværrest, at få til at sidde pænt på mig. 
Når jeg går rundt inde i byen, synes jeg, at der er så meget fedt tøj, men meget af tøjet kan jeg allerede på forhånd se, vil komme til at hænge og flagrer og derfor er der ingen grund til at bruge tid på at gå ind og prøve det.
 
Jeg ved jo godt inderst inde, hvad der skal til for at det ikke skal være så besværligt at købe tøj, nemlig at spise noget mere, så jeg kan få et par kg på. Det vil jeg nemlig rigtig gerne, men synes dæleme det er en sej kamp. 
En anden ting som også er rigtig svært for mig er, at bruge penge på tøj til mig selv. Jeg føler nemlig ikke, at jeg har fortjent det og derfor går der også altid mange overvejelser forinden, om jeg nu oprigtelig har fortjent det, og dermed kan få lov til at glæde mig med noget nyt. Jeg får som regel altid lagt tøjet til side i et par dage, så jeg lige kan gå og tænke over det. Sommetider giver jeg mig selv lov til at købe det, mens andre gange får tøjet lov til at blive hængende i butikken. 

Men i dag var en undtagelse, hvilket jeg faktisk er rigtig glad for. Jeg kan godt mærke, at jeg er tilfreds med mine køb, selvom tanken dog sidder inde bag ved med dårlig samvittighed over, at have brugt for mange penge.
Jeg har længe gået og kigget efter de her lækre buksedragter, som jo har været sommerens helt store modedille, men har ikke ville prøve dem, fordi jeg på forhånd troede, at de ville sidde slasket på mig. Alligevel tog jeg en lille lækker sort buksedragt med ind i prøverummet her i eftermiddags, da jeg var inde i Modstrøm. Jeg var nemlig så heldig, at de havde min størrelse og til min store overraskelse lidt forbavset over, at den faktisk sad godt. Jeg købte den selvfølgelig ikke med det samme, men fik den lagt til side og efter lidt overvejelser besluttede jeg mig nu alligevel for, at jeg godt kunne onde mig den, hvilket jeg er rigtig glad for her til aften. Buksedragten minder selvfølgelig som mange af de andre sorte buksedragter, men alligevel er der nu en fed lille detalje bag i ryggen i lynlåsen. Nemlig et neonkoral bånd, hvilket jeg synes ser mega fedt ud. Derudover har den i taljen et sødt bindebånd, som samtidig er med til, at jeg kan få den til at sidde pænt i taljen. 
 

                                              KLARA  Black

Bagsiden af dragten med neondetalje. 

Billedet af buksedragten i fuld figur er fundet her: http://www.modstromshop.com/da/klara/black

I skal selvfølgelig ikke lige snydes for dette herlige syn af denne fine vandmelon. 
Jeg ved godt, at jeg har sagt det før, men der er simpelthen ikke noget bedre i denne tid.

                 

Forsat rigtig god søndag. 





3 kommentarer:

  1. Ååh, jeg elsker buksedragter! Jeg har selv to stks, der i blandt også en sort. Faktisk kunne jeg godt forestille mig, at denne model vil sidde pænt på dig.

    Jeg håber nu alligevel virkelig for dig, at du får øget dit madindtag lidt, men jeg ved godt, at det er svært. Nogle gange bliver jeg bare, som du selv skrev til mig, så bekymret. Du kender det :-)

    Knus og tanker.

    SvarSlet
  2. Mange tak for endnu en af dine dejlige søde hilsner. Det varmer jo altid at få en kærkommen kommentar, især fra dig.

    Jeg er sikker på, at dine buksedragter også sidder gudesmukt på dig. I hvertfald de billeder jeg har set af dig, der ser du jo ud som en vidunderlig smuk rose med det flotteste krøllede hår, som en værd ville elske at eje.

    Håber du er kommet godt igennem weekenden.

    SvarSlet
  3. Tusind tak, hvor er du dog bare sød! Virkelig tak :-)

    Jo tak, håber det samme for dig, søde.

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.