tirsdag den 20. august 2013

Så blev Specialiseringsopgaven afleveret

Som mange af jer måske så et billede af på Instagram her den anden dag, så blev jeg endelig færdig med min specialiseringsopgave. Det er uden tvivl en dejlig fornemmelse, at der nu kun er to eksaminer inkl. opgaver inden det for alvor går løs med selve den store bachelor, og jeg efterfølgende forhåbentlig kan kalde mig pædagog.
I denne opgave havde jeg valgt at se på det pædagogiske arbejde med inklusion af børn med særlige behov og derudover se på, hvordan vi som pædagoger  på bedste måde håndterer og inkluderer dem i den normale institution og skole. Det er jo et emne, som der bliver snakket en del om i medierne og derudover havde vi i min sidste praktik også en del børn med særlige behov, hvilket jeg derfor syntes har kunnet være spændende at se nærmere på.
Det har uden tvivl været et rigtig spændende emne at fordybe sig i, især bogen "Inklusion så det batter" af Carsten Pedersen og Karen Sørensen vil jeg varmt anbefale pædagoger at læse. Den er udgivet i år og der er derfor en masse teori i forhold til nutidens samfund, som jeg synes er rigtig brugbar og samtidig tror jeg, at der er mange pædagoger, som vil få gavn af at læse den.
Bogen har været så god, at jeg har valgt at købe den, og det bliver helt sikkert ikke en bog jeg sælger igen efter uddannelsen, hvilket jeg nemlig har i tankerne med nogle af mine andre studiebøger.

Om en måneds tid får jeg svar på opgaven, så jeg må desværre vente i spænding på resultatet.

I skal selvfølge ikke snydes for et lille glimt af forsidebilledet på opgaven. Jeg har selvfølgelig valgt at bruge en af mine grafiske tegninger som forsidebillede.


   

Derudover har jeg været ude at investere i en ny bærbar. Den gamle havde efterhånden kendt bedre dage efter 6 år, så jeg må da også tilstå, at den har holdt godt.
Valget faldt på en hp'er, hvilket jeg indtil videre er yderst tilfreds med. Selvom jeg godt nok både har iPhone og iPad fra Apple, så blev en Mac ikke lige første priotet i denne gang bl.a. på grund af prisen. Men som sagt, så er jeg også rigtig godt tilfreds med valget af en hp, så mon ikke den nok skal kunne klare de næste eksamensopgaver for efteråret. Det har i hvertfald været det der var det vigtigste ved køb af ny bærbar.


      

Som I måske kan genkende på billedet der står på klaveret, så er det den originale tegning af fuglene som pryder min stue i i glas og ramme.
Klær klaveret og tegningen ikke hinanden rigtig fint? Det synes jeg i hvertfald. 

Forsat rigtig god aften til jer alle.







11 kommentarer:

  1. Tillykke med afslutningen af din opgave! Det kan man godt sige, ikke? :-)

    Jo, tegningen klæder bestemt klaveret, det må man sige :-)

    SvarSlet
  2. Du er simpelthen så talentfuld, at det halve ku være nok! Hvor er den flot den tegning! :)

    SvarSlet
  3. Hold da op sikken en dejlig kommentar, tusind tak.

    SvarSlet
  4. Dejligt at få opgaven færdig. Jeg håber at vi får lov at høre om det var tilfredse med den.
    Jeg følger din på bloglovin, men kan desværre ikke via bloglovin skrive kommentarer til dig. Jeg får blot en hvid side hvis jeg prøver. Super ærgerligt, da det gør jeg ikke altid for skrevet når jeg gerne ville. Jeg oplever ikke dette problem hos andre. Så jeg tænke jeg ville gøre dig opmærksom på det. Måske er det en indstilling på din side der gør det. Kun en tanke, jeg har virkelig ikke forstand på det.

    SvarSlet
  5. Tanja Tak fordi du gør mig opmærksom på det, har også godt lagt mærke til, at mine kommentar er dalet.
    Kan simpelthen ikke forstå det, for kan sagtens selv ligge kommentar fra min iPad på andres blog.


    Mærkeligt

    SvarSlet
  6. Jeg kom lige til at tænke på om det måske kan hjælpe hvis du gøre det sådan at kommentar feltet står nederst i indlægget i stedet for at det popper op som et ekstra vindue.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne måske godt være, men ved du hvordan jeg gør det?

      Slet
  7. Du går ind på blogger betjeningspanel, der hvor du også går ind for at skrive indlæg. Så trykker du på den der hedder sidevisninger, den er næsten i midten.
    Så kommer der ude i venstre side en liste med muligheder, der trykker du på indstillinger, det stå vist nederst i rækken.
    Så trykker du på indlæg og kommentarer.
    På den side kan du så under kommentarplacering vælge indlejret, pop op side eller fuld side. Der skal du vælge indlejret.
    Husk at gemme dit nye valg i øverste højre hjørne.
    Jeg håber du kan bruge forklaringen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er mærkeligt nok ikke nogen ikon hvor der står sidehenvisninger. Fatter det bare ikke ;-(
      Men ellers tak for hjælpen ;-)

      Slet
  8. Hej Helena!
    Nu er det godt nok over et år siden du oprettede dette indlæg, men jeg vil høre om du kunne have lyst til at fortælle lidt om din praktik og hvad du valgte at skrive om - herunder hvordan du fik inspiration til dette. Jeg sidder selv og skal skrive specialisering - og jeg er ærligt talt helt blank for idéer :)
    Vh Sandra

    SvarSlet
  9. Hej sandra.
    Kan du evt sende mig en mail

    SvarSlet

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.