lørdag den 16. december 2017

DIY på Royalcopenhagen julehjerter i Hamaperler






Midt i alle jeres julebestillinger og travlhed på mit nye arbejde på Kvindemuseet får jeg engang imellem tid i de sene aftentimer til at sidde ved kreabordet og perlehygge. I de sidste par uger, når arbejdsdagen atter er hent og roen har sænket sig ned over min lille lejlighed, har jeg taget perlerne frem for at færdiggøre et lille jule DIY projekt, som jeg tænker I måske vil kunne gøre brug af måske her inden jul eller også her i juleferien, som efterhånden nærmer sig med hastige skridt.

Nogle af jer kan måske huske de Royalcopenhagen påskeæg jeg lavede her i foråret, de var ret eftertragtet og flere af jer benyttede da også lejligheden til at følge min DIY her på bloggen.

I den forbindelse synes jeg, at der skulle lidt fornyelse til her i julen, så hvorfor ikke lave et par nye advents-julekugler i forbindelse med, at vi jo rent faktisk er i december måned.

Jeg har lavet 4 enkle design som alle tager udgangspunkt i mine Royalcopenhagen påskeæg, dog med variationer i blomsten. De 4 kugler er alle lavet på 4 hamaplader i midi sat samme til en stor plade.

Jeg har lavet 4 variationer da tanken var, at man så kunne lave en for hver advents-søndag.

DIY på Royalcopenhagen julekugler i hamaperler.

Du skal bruge:
  • Perlerplader 4 stk. i midi
  • To poser mørkeblå hamaperler 08
  • En pose hvid hamaperler 01
  • En pose lyseblå 07
  • En pose mørkegrå hamaperler
  • Strygejern
  • Bagepair
  • Koboltblå satinsnor til ophæng
Alle mine materialer kan købes enten i Hoffman Hobby en god lokal hobbybutik lige bag Salling i Aarhus eller Panduro Hobby.

Start med at klikke de fire plader sammen til en stor plade og følg mønstrene en efter en på de fire nedenstående billeder, se Julekugle 1, 2, 3, 4 nederst.

Når du har lavet den første, skal den stryges med et strygejern med bagepapir på svag varme på for-og bagside. Hver dog forsigtig når du vender din kugle rundt, så du undgår at din perleplade knækker, når du vender den. Se evt. en af mine tidligere guides for strygning af hamaplader lige her

Når du har strøget den færdig, er det en god ide at ligge kuglen i pres evt. under en tyk bog, så undgår du at din hamaplade vil bugle op.

Herefter laver du julekugle 2, 3 og 4.

Når du har lavet alle fire julekugler, skal du klippe 4 ens længder af satinsnoren, som skal bruges til ophæng ca. 20 cm til hver kugle.
Herefter binder du snoren fast i toppen af det grå hul, se evt. mønstret.

Således har du nu 4 julekugler klar til at komme i vinduet, på døren eller hvor du lige synes er oplagt i dit lille julehjem

En anden lille ide kunne også være, at bruge dem som små julekort på årets julegaver.

Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul.

























Mønstre på julekugler fra 1-4



Julekugle 1



Julekugle 2


Julekugle 3


Julekugle 4


Bruger du min DIY vil jeg sætte stor pris på, at du enten linker til min blog eller side på

På forhånd tak og rigtig glædelig jul

Se også tidligere DIY med Hamaperler alla Royalcopenhagen design:

3 i 1 vase lige her






Vægur



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.