lørdag den 22. juli 2017

Wellness dag med dem man elsker - Jeg gjorde det


Først og fremmest tusind mange mange  tak for alle jeres søde kommentar på mit seneste indlæg og i forlængelse af dette jeres opmuntrende hilsner på min instagram profil til dette opslag. I aner ikke, hvor meget det betyder for mig med netop jeres støtte og kommentar til nogle af de ting, som godt kan være lidt svære her i livet.

Som jeg fortalte om i sidste indlæg, så var jeg jo blevet inviteret på hotel Vejle fjord og spa hotel af min bonus-storesøster sammen med to andre barndomsveninder. En rigtig ægte forkælelsesrig dag, hvor hygge, afslapning og en masse grin, tjant og fjas stod på dagsorden.

Dagen startede for mig tideligt, da jeg havde aftalt at mødes med de to af mine veninder i Stilling, hvor vi så derfra sammen kunne køre i en fælles bil, så vi også kunne få hyggesnakket på vej derned. Vi stod allerede ved indgangen til hotellet kl. præcis 10.00, hvor det åbnede. Vi havde nemlig aftalt forinden, at vi ville have så meget som overhovedet muligt ud af dagen, så derfor kunne vi lige så godt være der da  det åbnede.

Ved ankomsten fik vi udleveret en morgenkøbe, to store badehåndklæder samt et par fine tøfler, som vi kunne gå rundt i derinde ved de forskellige bassiner. Derudover var der fri frugt, danskvand, te og kaffe hele dagen, så vi ikke skulle sulte eller gå sukkerkolde. Det krævede også en hel del væske i løbet af dagen, fordi de fleste af bassinerne var over 32 grader varmt samt alene saunaerne gjorde, at man hurtigt blev dehydreret.
En af fordelene ved, at vi havde valgt at komme så tideligt var, at vi så havde stort set det meste for os selv den første times tid. Heldigvis, hvilket jeg varmt vil anbefale hvis du påtænker at tage en tur herned er, at komme om formiddagen, for der er ikke nær så mange som om eftermiddagen eller aftenen.

Info om de forskellige bade:

De termiske bade er på en gang pompøs og intim, her er desuden højt til loftet samt smukke panoramavinduer til fjorden, som gør det luksuriøst, mens hulerne, den levende ild og vandets klukken gør stedet stemningsfuldt og behageligt.


Thalasa spa er desuden smukt og nordisk indrettet. Ophold i det store saltbad og saltsaunaen øger blodgennemstrømningen, styrker immunforsvaret og plejer huden. Derudover byder spaafdelingen dig velkommen til en verden af plejende og terapeutiske behandlinger, som efterlader dig afslappet, engleblød og beriget – hvor du er sikret ro til fordybelse. Behandlinger bliver udført af veluddannede sanseterapeuter i specialindrettede behandlingsrum, hvor der er kælet for indretningen, atmosfæren og oplevelsen.


Har du lyst til at læse mere om Hotel Vejle kur og Spa kan du læse mere lige her samt info om priser mm.








Udendørsspa selv i regnvejr kan varmt anbefales



Denne grønne drik, bare rolig den smagte altså bedre end hvad man lige tænker, bestod af tang, ananas og appelsin skulle sigende rense ens krop for affaldsstoffer.


Vi skulle ikke mangle noget til den sultne mave. Frugt i oceaner af mængder, lige et mekka for mig.


En tur ned til fjorden iført morgenkåbe og med champagne under armen, ja så kan det da ikke blive bedre.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid super glad, når du gider at ligge en kommentar på mine indlæg.