Så starter hverdagen for alvor igen

Fars kiste med bårebuketten af blomster og skalder samlet fra stranden, hvor far jo tilbragte meget tid.

Så er det blevet fredag, og det er nu 4 dage siden, at far blev begravet, og hverdagen er stille og roligt begyndt at indtage sin plads. Selve begravelsen var virkelig en meget smuk og mindeværdig fest med ca. 180 mennesker, sange, taler og ikke mindst god mad, så det var en fest lige i fars ånd.
 Trods mange tårer forinden, fik jeg samlet mig sammen til, at spille og synge for far i kirken. Og hvis jeg selv skal sige det, gik det rimelig godt, jeg lavede i hvertfald ikke nogle fejl, så det var rigtig dejligt. Efterfølgende spillede min lillebror Anton og jeg også til mindesamkomsten i Musik Galleriet. Og jeg tager squ hatten af for Anton, han klarede det bare til et 12-tal, selvom der var mange mennesker.  En af mine barndomsveninder, som dog ikke kendte min far personligt, men var med til begravelsen for at støtte mig, skrev således til mig da hun var kommet hjem fra begravelsen:

Er netop kommet hjem fra den smukkeste begravelse jeg nogensinde har oplevet! Jeg følte jeg lærte din far at kende gennem de mange sange, taler og tanker der blev delt på ærligste vis! Sikke et sammenhold familien Engelbrecht har! Er taget hjem, dybt rørt og med bevidsteheden om jeg skal sætte pris på det jeg har og ikke altid tænke over hvad folk mener om mig.
Jeg synes du klarede dagen fantastisk søde! Sikke nogle flotte sange du valgte at synge for din far ved hans sidste farvel ♥

Allerede om tirsdagen var jeg ude at sige farvel til mit praktiksted, hvor jeg jo har været det sidste ½ år. Det var hårdt at sige farvel til alle de søde unger samt kollegaerne, for jeg har som tidligere nævnt, været super glad for at være derude. Men jeg kan også mærke især efter alt dette, at jeg glæder mig gevaldigt til at starte på studiet igen, især at komme tilbage til min dejlige klasse.

Allerede om onsdagen var det back to school, eller nærmere betegnet 4. semester, hvor jeg bl.a. fik introduktion til den kommende tværprofessionelle eksamensopgave, som jeg skal aflevere her i slutningen af februar. Puha synes ikke rigtigt at jeg lige kan overskue det. Det lidt ligesom om, at jeg nu for alvor kan mærke sorgen.

 Så skal der atter studeres. Citat fra bogen: Solsikker vokser som mennesker og organisationer - hurtigst med retning mod sol og varme.
Jeg prøver derfor at holde mig selv igang med forskellige ting bl.a. får jeg læst en masse relevant til eksamensopgaven og den anden dag fik jeg hængt en masse billeder op i lejligheden, og så sent som i eftermiddags var jeg i Netto for at handle ind, og så faldt jeg lige over dette garn fra deres spotvarer. Tror der skal kraeres endnu en af mine dejlige punchoer i perlestrik.



Alle billederne har jeg selv malet i årenes løb.

 Billeder der endelig hænger i min lejlighed.

                                                             Håb

                                                       Tro

                                                            Kærlighed

 Garn købt i Netto, man bliver sommetider meget overrasket over, hvilke spotvarer man kan få i Netto.

Men selvom at jeg prøver at holde mig selv igang, så føler jeg mig rigtig trist, kan ikke rigtig se noget lys for enden af tunnellen, ja mildest set, så er der i mine øjne meget lang tid til foråret.

Åhhhhh lad det dog snart blive lysere tider.